søndag den 31. juli 2011

Barnevognsoutfit

Farmor er et geni med strikkepinde, og har lavet dette fine sæt til Marcipangrisen, samt alle sine andre børnebørn.



Superlækker trøje og bukser i alpacka, blødt og dejligt varmt.

Hun var bare ret så sur og træt da jeg tog billeder.. Sover nu sødt i vognen.

fredag den 29. juli 2011

Nationaldag og strik

29. juli er Færøernes nationaldag, og det bliver fejret med manér i i hvert fald 2 dage, for de yngre i mere end det. Det er tradition at man bærer sin nationaldragt i de dage, og i de senere år er det sket en opblomstring af dragtens popularitet, og folk er virkelig kreative og eksperimenterer med farver og former som aldrig før.

Min dragt er fra da jeg blev student, det meste var en gave fra mine forældre. Sølvdelene har jeg samlet fra jeg blev teenager omtrent. 

Vi var selvfølgelig ude og lufte dragter og hilse på folk hele dagen i går, og jeg har strikket en lille kjole til Marcipangrisen, som minder lidt om min nationaldragt. Synes vi var ret søde sammen.. :)

Jeg har ikke mit tørklæde på, fordi silke og en gylpende og savlende baby ikke går så godt i spænd, men ærlig talt ville jeg nok ikke have haft det på uanset, for det er ret sart og en udfordring at få til at sidde pænt og lige i begge sider. Mange er begyndt på at gå uden tørklædet, og efter min mening så er det fint nok!

Husk ellers min give-away oppe i højre hjørne:)


torsdag den 28. juli 2011

En lille hyggebuks og barnedåb

De taler for sig selv..(Det næstsidste som røg igennem maskinen inden vi kom hjem..)

Det smukke smukke Stof og Stil - stof igen, med rib i talje og ben. De er for små til Marcipangrisen, men jeg skulle lige teste mønsteret, som er tegnet af, af et af hendes par. Så nu har jeg et fint lille pludderbukse mønster i en størrelse ca. 62 til fremtidige barselsgaver m.v. 

Næste skridt må vel være at lære mig at sy nogle fine lommer.. det må jeg indrømme falder mig meget svært! Hvad er trickset? :)

Ellers er vi jo hjemme på Færøerne i ferie. Det var en mærkelig weekend, med op- og nedture. Som nævnt gik min søde Moster bort fredag. Lørdag kom vi frem til mine forældre, hvor alle var i sving med at forberede Søsters lille søns barnedåb, som var søndag. Det var for meget på plads og aftalt allerede til at udsætte pga dødsfald, så de besluttede at holde den som planlagt. Det var så søndag. Den lille purk fik alle til at smile trods de ulykkelige omstændigheder, og dagen var virkelig dejlig, som man måske kan se på billederne.


For 36 år siden hæklede min Moster dåbskjolen som lille Jónas søstersøn blev båret til dåben i. Så på en måde var hun lidt tilstede alligevel?

onsdag den 27. juli 2011

Om meningsløshed..

Har glædet mig som et lille barn til at komme hjem til familien på Færøerne, og i fredags var så rejsedagen. I sidste øjeblik fik jeg tid til at drøne ned og få printet et par billeder af os tre, og især Marcipangrisen, til at give som gave til diverse familiemedlemmer. Tænkte især på min moster, som er meget syg, at jeg gerne ville have at hun fik et fint billede af Jenny Lóa. Havde også gået og forberedt mig på en hård samtale, men var fast besluttet på, at jeg ville sætte mig ned sammen med hende, og fortælle hende, hvor utroligt meget hun har betyder for mig. 

Hjemkommen så vi de første breaking news meldinger om katastrofen i Oslo. Chok.

Pakke videre, mere end lidt stresset over volumen af bagage som stod linet op!

Tilbage til computeren, havde gjort et par indlæg klar til at publicere i de næste par dage, da min onkel dukker op i chatten på facebook. "Nu er hun gået bort." Chok, chok, chok! 


Kære søde Moster, du vidunderlige menneske. At lige præcis du skulle blive ramt af sådan en dræber-sygdom, som invaderede din krop og tog al styrke fra dig.. Det er ufatteligt. Mindre end 2 år fra du fik diagnosen til det var overstået. Dit sind fik den dog ikke has på, til det sidste kæmpede du, og ville ikke give op. 
Du kunne ikke tale, fik sondemad og kæmpede for hver mundfuld luft. Din søn sagde til dig, giv nu op Mor. Du stavede med møje på dit stavepapir, "hvordan?"
Jeg ved at du har tænkt, hvordan kan jeg give op, jeg har 2 børn, 5 børnebørn, en mand, venner og familie som jeg elsker og som elsker mig. Hvorfor skal jeg opgive alt det når jeg kun er 62 år??

Men samtidig har du haft brug for at høre, at det er OK. Du må gerne give slip nu.
Det var den sidste "samtale". 
Ikke længe efter gled du ind i bevidstløsheden, og lidt senere trak du dine sidste mundfulde luft og fik fred. Omgivet af dine elskede børn og mand, som sendte dig trygt af sted.  

Vi fulgte dig til graven i går i blændende solskin, en dag lige efter dit hoved. Kirken var "juleaftens-fuld", og salmesangen rungede under de høje lofter. Det var ikke overraskende at se hvor mange der var dukket op, det bevidste blot hvor elsket og savnet du nu er. 

Nu er du et bedre sted, og har det godt. Vi skal nok tage os godt af dine kære, og trøste og hjælpe dem videre.

Kære Moster, æret være dit minde, jeg glemmer dig aldrig og savner dig.


lørdag den 23. juli 2011

Armbånd


Var som sagt i Panduro og provianterede inden vi rejste på ferie, og faldt over en rodebunke med lækre læderrester. Der var et langt stykke, som kaldte på mig, og sagde, "jeg er et fint armbånd, kom og red mig"!
Det var en rest til hele 8 kr, og ud af den kom disse:

De er selvfølgelig inspireret af Kjær og Schmeling men læderet er en helt anden slags, tror jeg. Ikke stift, men blødt. 

Er i hvert fald glad for mit, og de to andre kommer måske i Amio-butikken.

Husk min give-away, ved der er mange i øjeblikket, men håber I vil være med også her. :)

fredag den 22. juli 2011

Forede punge med lynlås - hvordan!??

Når jeg syr punge, syr jeg yderstof-lynlås-for først, den ene side, så den anden side, og så lægger jeg foret sammen ret mod ret, og yderstoffet sammen, og med lynlåsen åben, syr jeg i et slags C, fra forets side, bund, anden side, over lynlåsen, og derefter yderstof-side, bund, side, over lynlås og stopper 4-5 cm fra hvor jeg startede, og vender pungen gennem hullet og syr sammen. Det er nok en almindelig måde at sy punge, ik?

så ser den ca sådan ud?

men der er altså noget galt.. Denne gang har jeg for første gang lavet en topsyning (tror jeg det hedder?) der hvor lynlåsen og yderstoffet er syet sammen, dvs så at yderstoffet (gummi her) lægger sig pænt ned. Så opstår der et problem.. Der hvor lynlåsen kommer sammen, især i billedets venstre side.. der kommer sådan en bule, for topsyningen er jo lavet inden sammensyningen. Er det rigtigt, og når man syr det i stof, så kan man "shape" hjørnet og få det til at blive pænt bøjet? Det kan man så ikke rigtigt med cykelslanger, de former sig som de vil..
Ej, giver det overhovedet mening? Jeg kan ikke få lynlås-enderne pæne, det er problemet. Jeg bruger som regel lange lynlåse, som jeg klipper til, efter at jeg har syet dem i, inden jeg syr pungen sammen. Måske skal det være min ferie-mission, at lære at få hjørnerne pæne på små punge. :)

nå, men jeg har i hvert fald fået syet en til, og har "udviklet" lidt på modellen, skal så bare beslutte mig for om de fremover skal topsyes, eller ikke. Foret er det fine stof fra Stof og Stils udsalg. Er vild med det!

Nu pakker vi på livet løs, for i aften rejser vi hjem til Færøerne, hvor vi skal holde en laaaang ferie/barsel, 6-7 uger sammen med bedsteforældre og øvrig familie, hvor bliver det dejligt!

Så bliver der nok ikke så meget syning fra min side, men jeg medbringer strikkepinde, og har været i Panduro i dag og handlet lidt spændende nyt legetøj, som skal udforskes derhjemme.

torsdag den 21. juli 2011

Prototasken

Min allerførste cykelslangetaske var en jeg syede på aftenskolesyholdet hos pensioneret dameskrædderske Rose. Hun havde aldrig set noget lignende, og jeg tror hun korsede sig lidt over mit projekt - der var i hvert fald ingen hjælp at hente hos hende! Men jeg fik da bikset noget sammen, som lignede en taske, og jeg brugte den også glad i laaang tid. Sådan så den ud..



Den er blevet godt og grundigt brugt, og det har tæret på udseendet, plus at der var en del småting som jeg ikke var så tilfreds med. Jeg syntes at det var synd at den bare hængte der og ikke blev brugt mere, så jeg har klippet den op og restaureret lidt på den :)

Man ser måske ikke lige den store forskel lige nu, men den er der!

og nu har jeg lyst til at bruge den igen!

onsdag den 20. juli 2011

Det (nu) fine sybord

 efter maaaange lag spærregrunder fik det endelig en HVID farve og ikke en nikotingul.


Men i forhold til dette:


er det da meget pænt.. Glæder mig til vi engang får styr på indretning i stuen, og det får sin egen helt rigtige plads..Og til jeg rigtig får tid til at prøve med sytråd og stof og se om det virkelig duer! 


tirsdag den 19. juli 2011

Lille striktrøje

Da vi var hjemme i påsken fandt jeg en masse skønne opskrifter som Svigermor har gemt igennem tiderne, og jeg var helt vild med dem! Lånte et af hæfterne, og gik fluks i gang med en lille trøje til Marcipangrisen, og det gik da også rigtig hurtigt. Indtil.. jeg brugte ikke det garn som opskriften sagde, (ligesom jeg ALDRIG gør suk) så størrelsen blev helt anderledes. Nu er den lille jo selvfølgelig vokset, og trøjen har ligget færdig længe, bortset fra ender som skulle hæftes og et lille bindebånd til halsen. Jeg har taget mig sammen! (Stærkt inspireret af TO-DO, TA-DA indlæggene rundt omkring, tak alle!)

 Den er strikket fra halsen og ned, dvs at mønsteret strikkes på hovedet, det var interessant! :) Det forestiller hjorte, katte og fisk.. Hvis jeg nu havde brugt det rigtige garn, så ville mønsteret være lidt tydeligere og pænere. Oh well, måske den får et par minutter i mormors tørretumbler når vi kommer hjem, så den trækker sig lidt sammen? Eller ikke..
 Far syntes også at hun var fin..:)
Solskin på sybordet kl 6.30!

mandag den 18. juli 2011

Blog Award

Nåååårh mig glad!! 

Fantalastisk har givet mig en blog-award.

Reglerne er:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
Man skal svare på 5 spørgsmål

Og de 5 spørgsmål kommer her...
 
Sp. 1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Som så mange andre fulgte jeg med på en masse blogs i lang tid, og var så begejstret over at have fundet denne guldgrube af kreative, spændende, inspirerende kvinder, at jeg følte mig draget til at melde mig på banen efterhånden. Min blog er lidt min "krea-dagbog" for mange af de ting jeg har lavet tidligere er givet væk som gaver, og jeg kan faktisk ikke rigtig huske det hele. Nu kan jeg gå tilbage i gamle indlæg, og "genopdage" mine egne ting.:)
Sp. 2: Hvilke blogs følger du?
Maaange!! Vil fremhæve især 2: Den ene for sin fantastiske stil, kasparas regnbue og den anden for sin formidable skriveevner, hulebo. Jeg har faktisk skrevet et indlæg om denne blogger, for det er som at følge med i en slags serie, som man ikke kan få nok af! Lyder lidt wierd, når det "bare" er om ens eget liv hun skriver, men I tell you, læs den - start simpelthen med første indlæg! Tankevækkende, rørende og skidesjovt!
Sp. 3: Favoritfarver
Elsker farver, men især farven over dem alle, lilla! 
Sp. 4: Favoritfilm?
Tror ikke rigtig jeg har nogen favoritfilm.. Kan supergodt lide at se film, men glemmer dem som regel hurtigt. Jeg kan godt sidde og se en film i en time, og så pludselig opdage at hov, den har jeg vist set! Jo, forresten kan jeg rigtig godt li' Harry Potter filmene, glæder mig super meget til at se den sidste nu meget snart!
Sp. 5: Hvilke lande vil du besøge?
 Jeg har rejst meget, og været i mange lande, men mangler stadig Afrika og Sydamerika af kontinenterne. Så det håber jeg jeg kommer til engang. Og Grønland vil jeg gerne se.

Jeg sender blog-awarden videre til:

 Hulebo
 
fordi de var de øverste 5 på min blogroll med mindre end 100 faste læsere lige nu! (Bortset fra Hulebo som ikke er på min blogroll).

søndag den 17. juli 2011

Min første give-away

Nu kommer den!


Der er selvfølgelig et catch:

Man kan vælge ENTEN gevinst a) tasken
ELLER b) resten. (Armbånd, tørklæde, halsbånd, 2 kartonpunge og 1 cykelslangepung
A:

Tasken er syet af cykelslanger, foret med gul-prikket stof, og har en stor indvendig lomme. Hanken er lavet af sikkerhedsseler. Størrelsen er lidt mindre end A4, god og rummelig hverdagstaske.

B:
Tørklæde med pom-pom'er, halsbånd med træperler, 2 kartonpunge, (en færøsk Summar-skál, (koldskål) og en Thise kærnemælk), et traktordækslange armbånd og en pung af cykelslange, også foret med det gul-prikkede stof).

Du kan få op til 5 lodder:

1 lod: Skriv en kommentar
2 lodder: Bliv også fast læser
3 lodder: Bliv fast læser og link til min giveaway med mit billede på din egen blog (brug gerne øverste billede)
5 lodder: Som ovenstående, men sæt også min blog på din blogroll

Jeg glæder mig så meget til at se om det er noget som I har lyst til at være med på, og om I synes det er nogle ok gevinster. :) 

fredag den 15. juli 2011

Endnu en skøn give-away... og måske en til?

Der er rigtig jule-give-stemning i Blogland, eller måske er det bare mig der lige har opdaget en masse skønne give-aways lige pludselig?

Well, jeg gør i hvert fald mit til at spread the word, og her er endnu en skøn en.

man kan vinde et skønt dynebetræk.

Jeg har aldrig vundet, og har en mistanke om hvorfor! Det er fordi jeg jo ikke selv har "bidraget", er det ikke?? :)

Så derfor - og fordi jeg har lyst og skal hjem til familien og har barsel og verdens sødeste Marcipangris og Mand - kommer der en give-away her på bloggen. 

 I morgen. Stay tuned..

NOGEN har været heldig i dag

Men det var ikke mig!:( (men det burde det have været)

Gik tur forbi genbrugen, men på grund af det voldsomme pres der har været efter skybruddet, havde de lukket "tag-selv" afdelingen fordi det var for meget rod, og de har ikke ressourcer til at holde det i orden lige nu. Men se hvad det stod indenfor gitteret?






Det mest utrolige flotte afsætningsbord. Jeg fik at vide at de nok ikke åbnede igen i dag, men siden Manden var ude og køre i bil, fik han en venlig anmodning om at tjekke igen på vej hjem. Tænk, da var det væk, men der var stadig lukket? Those bastards..


torsdag den 14. juli 2011

Ny bedste ven

Jeg klagede forleden over, at jeg ikke var helt så vild med min lånte overlocker.. well, nu har jeg øvet lidt mere, og NU er jeg overbevist - jeg skal bare ha' en! Se hvor dygtig den er??
 siger du noget til mig, hva??



Det blev til 2 par i et vups, og Marcipangrisen demonstrerer gladelig anvendeligheden. De er nu ikke til hende, men barselsgaver til to af de kommende veninde-sønner som er på vej. Plus en suttesnor-beklædning. (Kan anbefales, det er bare en "overfrakke" til en købt en af slagsen med elastik, giver bare en lidt wauw-effekt som tilbehør) :)

Nu ved jeg godt, at Line siger, at man selvfølgelig syr med den almindelige symaskine først, og derefter overlocker - det andet er nemlig dovenskab! - men der står altså i manualen, at sømmen er til sammensyning OG overlock på én gang! Så med risiko for at blive anklaget for dovenskab...(Gør I altid det??)

Stoffet er fra Stof2000, de fleste kender det nok, men jeg kan ikke modstå de søde pingviner. Rib i taljen, og elastik i buksebenene. 

Tror altså lige jeg skal lave et par flere eller mange.. men har også lige et strikkeprojekt, som haster lidt. Og et sybord som skal pudses og males. For lidt tid. Suk.

tirsdag den 12. juli 2011

Give-away hos Pimp me up!... on detour

Har deltaget i riiiigtig mange give-aways, men aldrig vundet noget. DENNE ville skabe lykke hos ikke kun mig men også den lille Marcipangris. Krydser fingre det bedste jeg kan!

søndag den 10. juli 2011

Babygaver af genbrugstrøje + sommertop

Der er en del baby'er på vej i vennekredsen, og jeg har brugt lidt tid på at lave nogle personlige barselsgaver, plus en nu-er-det-sommerferie-top til Marcipangrisens kusine.


Det er (selvfølgelig?) en af Mandens aflagde t-shirts, som fik lidt smock i toppen og på stropperne også.

Så ville han også smide en dejlig trøje ud, lilla med hvide striber, og selvom det var lidt tykkere stof, ville jeg afprøve om det gik an til noget babytøj. Det blev til et par fine ærme-bukser, med en lille elefant, og et par savlesmækker. Brugte et gammelt håndklæde til bagside, det blev måske lidt for tykt, men tja.. går sikkert an alligevel. Har lånt en overlocker mens ejerinden er hjemme i ferie/barsel, men vi er ikke helt blevet så gode venner. Jo, har brugt den, men den er trådet med blå sytråd, og det går ikke så godt til det lyse babytøj. (jeg har ikke andre til at skifte med). Prøvede at overlocke savlesmækkerne sammen direkte. 2 af dem var måske ok, men nah, er ikke tilfreds med det, så resten blev bare med min gode ven Sykristine. (Og fandt så ud af, at hun sørme har 1-3 forskellige søm, som hedder overlock-sømme, det er ikke helt dumt).




Suk, har prøvet at tage billeder udenfor, men farverne er altså helt forkerte. Stoffet er en flot lilla og hvid, og elefanterne er neongule, men det ser man slet ikke!


den sidste lyserøde er fra en dug som jeg haft liggende forever, fra en genbrugs, har ikke kunne finde ud af hvad den skulle bruges til. Synes farverne er så søde.

fredag den 8. juli 2011

Natbord-makeover

Der har ikke været mange stunder i de sidste dage, men indimellem når Marcipangrisen har taget en lille lur, har jeg puslet lidt med det lille natbord jeg fandt på Genbrugeren. Det så sådan ud:


Det fik 1 gang mellem-grundmaling, (som ikke var specielt effektiv da der kom gullige misfarvninger ud igennem), derefter en spærregrunder af samme årsag, og til sidst en gang snedkerifinish glans 80, som det så burde have fået 2 gange af, men jeg var for utålmodig. :) Og se nu bare:

plus 2 fine nye greb. Lampen er iøvrigt et loppefund til en 50'er, er på udkig efter en sød skærm til den. Var bare helt pjattet med farven. 

Mandens sidste arbejdsdag i dag, så står den på ferie og fælles barsel indtil starten af oktober! So nice. Hjem til Færøerne om 2 uger, og vi ved ikke helt hvor længe, men længere end nogen af os har været i mange år! Dejligt. :)

Et lille billede af Marcipangrisen i Mors hjemmesyede, nu begynder de endelig at passe nogenlunde


hyggestund i sengen. Hun er bare en glad lille solstråle. Er lige begyndt at spise lidt mos, og er helt vild med det. Suk, vokser for hurtigt!

God weekend derude.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...