onsdag den 23. oktober 2013

En almindelig ualmindelig hverdag på barsel

MereMaria har startet en blogleg, hvor hun opfordrer til at man dokumenterer en helt almindelig hverdag på barsel. Det syntes jeg lød som en sjov "leg" og har meldt mig til, og her er så mit bidrag. Det skal siges, at ingen af vores hverdage er specielt almindelige lige nu, men det er så også én slags barsel, den ualmindelige. (I hvert fald noget af den..)

8.20: Vi har haft en ok nat, men den 2,5 årige Marcipangris sover ikke specielt godt, og kan holde os mig vågen en stor del af natten, når hun kommer ind i vores seng, og vælter rundt og prøver at falde til ro igen. Det skete i nat, så det er måske derfor at vi sover lææænge. Næsten for længe, for kl 10.00 skal vi være ude af huset for da kommer rengøringen, og da skal der være ryddet op!

10.00-13.00: Vi klarer at komme ud af døren og har besluttet at tage ned på den lokale lille strand, som er i gåafstand. Det kræver som regel en del overtalelse at få den store til at sidde i sin vogn, men det går forbavsende let. Denne gang er det den lille, som ikke vil ligge, og græder indtil han bliver taget op og vugget lidt, og falder i søvn da vi kommer til stranden. Der er sten i vandkanten, så det er ikke den bedste badestrand, men det er faktisk en fornøjelse for den store at bygge sten i bunker og forsøge at kaste i vandet.. Herlig måde at fordrive tiden på sammen med far. Mor får lov til at dase i solen, indtil Baby vågner. 




Far henter kaffe og smootie og vi sidder lidt i stolene og kigger på mennesker.. Den store morer sig med at jagte duer.

12.30: Vi vender næsten hjemad, og denne gang skal den store overtales til at sidde i sin vogn.. Grrrr hun tester vores tålmodighed som kun en 2,5 årig kan gøre det! 

Det er sååå lækkert at komme hjem til rent og ryddeligt hus, elsker det og har lyst til at pakke damen ned i kufferten og tage hende med når vi rejser igen. 


Efter en bid frokost synes vi at det ville være rart med en spadseretur ned til byen. Vi har ikke planlagt noget specielt i dag, tager det som det kommer. Det er lidt overskyet, men stadig varmt en 28 grader, så turen giver sved på panden hos de voksne, især hjem igen op ad bakke. 


15.00: Efter lidt frem og tilbage inde i et af shoppingcentrene - hvor den store får skrigeflip hvis hun ikke får lov til at sidde på samtlige lege-put-en-euro-i-biler - men vi må aldrig putte penge i! - er det tid til et pitstop. Marcipangrisen lever op til sit kælenavn nu, og har udviklet et gedigent chokoholic gen mens vi har været afsted. Eller bare sukker generelt. Der er ingen vej udenom en is.. mens vi kigger på billeder af salat. Det tæller næsten, ik? 


Baby vågner og vil også være med.. (Tjek solbrille-spejlbilledet?:))

De voksne holder sig heller ikke tilbage og går all in med is! 

17.00: Tager turen hjem i højt tempo. Må stoppe halvvejs og sætte os og amme meget offentligt i en slags gadearena.. hm.. Ved ikke om det er ildeset eller hvad, men det er meget sjælden at vi har set ammende ude i "livet". Og jeg får altså nogle lange øjne når der er nogen der opdager at der ligger et barn og spiser dér. Selvom alle stort set går rundt i g-streng midt på gaden og bader topløse over det hele.. 

18.00-19.00: Lige præcis I DAG et det så mig der laver aftensmad! Undtagelsesvis. Det er ellers altid Manden mins tjans. Men vi fik fisk i fad med grønt og kokusmælk. (Huset vi lejer er SÅ dårlig udstyret, der er f.eks. ikke noget ildfast fad, så vi kører med engangs.)


kl. 19.00 bliver den store puttet, siden hun ikke sover eftermiddagslur mere. Måske fordi hun sov længere i morges - hun hiver som regel sin far op kl. 6.30-7.15 - er hun ikke nem at putte i dag. Vi har ændret "rutinen" mens vi er her, for ja, der var så mange omvæltninger, og ville i hvert fald sørge for at hun føler sig tryg når hun falder i søvn, så nu lægger jeg mig med hende, læser en historie (Peder Pedal som møder en lastbil for første gang! om og om igen, hver aften) og når den er slut, tænder vi for babyalarmens sovemusik. Så nusser hun mit hår til hun falder i søvn. Det tager som regel ikke lang tid, men i aften skal vi igennem repertoiret 3 gange, før det lykkes! 
Øv, for havde tænkt mig at tage en halv time med baner i poolen efter den is i dag, men det går så ikke, for den lukker kl 20.00. 
Imens vi putter hygger Baby og far, indtil den lille er træt, og bliver lagt i vognen, og får en tur rundt om blokken. Sukker over hvor genialt det er at bo i hus med hvor man bare kan trille en tur på fortovet og lulle barnet i søvn. Og ikke i lejlighed på 3. sal. :( 


kl. altforsent: Den lille bliver ved med at vågne i sin vogn på terrassen, og tilsidst dropper vi at prøve at få ham til at sove videre. Han kæmper med tand nr 2, og har dårlig mave. Får mad og sidder og hænger mens mor og far ser Mad Men afsnittet færdigt. :)

kl. 23: ZZZZZ og krydser fingre for en rolig nat. 

Det skal så siges, at næsten ingen dage har været ens, mens vi har været her de sidste 7-8 uger. Vi har ca 6 uger tilbage, og vi prøver at få så meget ud af tiden som muligt. Vi er turister, men vi kan tage det mere i vores eget tempo, og skal ikke klare alle seværdighederne på 1 eller 2 uger. Vi har i den grad stiftet bekendtskab med den spanske manana kultur, og kæmper for at vænne os til siesta'en. Jeeezzz.. Men når det er sagt, så er det ret dejligt, at være sammen alle 4 hele tiden. Og vi kommer tidsnok tilbage til den grå og stressede hverdag i Danmark. 

over and out fra Gran Canaria, Meloneras. 

torsdag den 10. oktober 2013

Vi er her stadig.. eller dér

Tja, har ingen undskyldning for hvorfor der ikke bliver blogget for tiden. 

Kan dog lige ridse situationen op. 

Vi er rejst til Gran Canaria for at tilbringe 3 måneder mens vi er på fælles barselsorlov. Ved at samle al ferie fra i år og næste år, plus nogle restdage fra i fjor tror jeg nok, er vi oppe på at have ialt 4 mdr barsel sammen, og det ville vi udnytte og prøve noget nyt. Vi havde også en teori om, at det ville være rart for den 2ethalvtårige Marcipangris at have begge sine forældre around nu når hun skal vænne sig til at være storesøster. Det går så som så. 


Vi har lejet et hus i Meloneras, lidt udenfor Playa del Ingles. Her er stille og roligt, virkelig dejlig pool, og vi har en lille (sand/sten)strand lige nede om hjørnet. Vi lejer en bil, og når vi skal noget, pakker vi bilen og kører rundt på den sydlige del af øen. 
Jeg tror STADIG på, at det er godt for hende at være afsted med os, men jeg har virkelig været i tvivl! Vi startede med at have besøg af Mormor og Morfar i knap 2 uger, og det var SÅ dejligt. Der var masser af opmærksomhed til den store, og vi lagde ikke rigtig mærke til, at vi ikke var hjemme og der var legekammerater og en travl aktivitetspakket dagligdag. Så rejste bedsteforældrene hjem, og der skete et eller andet.. hun er i den grad kommet i selvstændighedsalderen, (som jeg har læst at det hedder, og ikke trodsealder!) Alt er til diskussion, og reaktionerne på et "nej" er helt hen i vejret! Hysterisk gråd og skrig og indimellem bliver der slået, sparket og tilmed bidt! Og lillebror har også stået for skud. 

Havde ikke lige set det komme.. vores smilende søde blide lidt generte lille pige.. Og hvor er det pi...svært at være den voksne, og ikke synke ned på hendes niveau og hæve stemmen!! 
 Efter lidt googling den ene aften efter en meget hård dag, blev jeg dog rolig, og har forstået, at det ER normalt, og det er ikke fordi vi har taget hende væk fra hendes vante miljø, hendes venner i vuggestuen (jo, hun har venner som hun savner rigtig meget!) eller fordi vi har fået en lillebror. Det skal nok gå over.. 
Men hvordan i alverden tackler man den, når hun slår, især når hun slår på lillebror? Vi kører med at tage hende væk fra situationen, (hvis den er HELT gal, så op på værelset i et par minutter) mens vi forklarer at man ikke slår, og at hun gør lillebror bange osvosv. Det hjælper nul. Man kan se det på hende, når det kommer, hun får sådan et skævt smil, og løber hen og råber ad ham, og han farer sammen og græder! Hun ynder også at gøre det i bilen, når de begge sidder spændt fast i stolene, og han er ved at falde i søvn, så begynder hun at råbe ad ham. :/ Der har vi nu byttet rundt, så han sidder foran med Far, og jeg sidder bagi med hende. Det plus at vi har investeret i en bil-dvdspiller har hjulpet på dét! 

Her hænger vi ud om dagene.. kompleksets poolområde er virkelig en perle, og der er næsten aldrig andre end os.. 

Nå men det skal selvfølgelig siges til hendes forsvar, at vi begyndte at pottetræne, da vi flyttede ind i huset her. Hun tog det meget pænt og var helt med på det i starten, og fik selvfølgelig en masse ros når der var gevinst, men så var det pludselige heller ikke godt, og hun tissede på gulvet med vilje lige ved siden af potten.. nok i protest over alt det andet. Hun har kun tisset i potten, indtil videre. Vi stresser hende ikke med det, hjemme går hun kun med underbukser, men når vi er ude får hun ble på. Hun siger fra, vi har været på toilettet ned ved poolen for hun ville ikke tisse i poolen :) og i dag på stranden sagde hun også fra, og vi løb ind på toilettet. Så det er ved at komme.. men hun har det svært med det andet.. vil ikke sige fra, eller, siger det NÅR det sker, også når hun kun har underbukser på. Vi prøver at have bleen på når vi fornemmer at det er ved at være tid, og i går sagde hun fra, og gik med til at jeg gav hende bleen på, til det. Så sagde jeg til hende at hun skulle stille sig ned ved havelågen og ordne det, og det gjorde hun så. :) 
Og oveni det hele er hun stoppet med luren om dagen, det har ikke hjulpet på humøret! Hun er så pivet og træt fra 16 og frem, og det er jo mest dér, kriserne opstår. 
  Vi har en fantastisk udsigt fra terrassen. Sådan ser det ud hver aften når solen går ned

Det med at hun ikke sover om dagen mere betyder så, at hun bliver puttet allerede kl 19, og sover senest 19.30. Det er nu ret rart for os voksne. :) Indimellem putter vi begge i vognene og bevæger os ud i aftenlivet i byen, men det har været så som så med det. Hun har ikke ville lægge sig i vognen, og det har været en krig at få hende til at sove, så det har vi sløjfet lige for tiden.. Det er lidt ærgerligt, for byen er ret død om dagen, og meget hyggeligere om aftenen, og det at sidde på en cafe og se solnedgangen... det er bare så lækkert. 
Nå men.. vi klager ikke, vi har gode dage for det meste.

Det tog os næsten 5 uger at få internet, derfor ingen indlæg så længe. Det er ikke fordi jeg kun er på instagram, haha. 

De smukke sandklitter ved Maspalomas

Hvad så med ham den lille som er grunden til at vi er her? Han har det bare fint! Han trives og spiser og sover og vokser og er en glad lille gut. Han er lige over 5 mdr nu, og har fået sin første tand! 
Vi er lidt udfordret mht mad til ham, for det er ikke så nemt at købe ind når man ikke kan spansk. Indtil videre får han næsten kun modersmælk, men vi har introduceret lidt frugtmos og rismelsgrød.. han er ikke så vild med det, men et par skeer får vi klemt ned alligevel. Han får også tilbudt lidt tynd grød/vælling i flaske inden sengetid, men det svinger meget hvor meget han tager af det. Det betyder 2-3 natamninger.. det er ok, men lidt hårdt når man ikke har de bedste søvngaver i forvejen. (Er det overhoved et dansk ord, søvngaver??) 

Vi får besøg et par gange mere inden vi vender snuden hjemad. D. 28. november flyver vi tilbage til DK, og d. 7. dec. sejler vi hjem til øerne og holder laaaang juleferie, helt til 3. januar. 
Så vender dagligdagen frygtelig tilbage, og Marcipangrisen skal starte i børnehave!!

Der sker ikke meget krea her, men har dog set en norsk strikkebutik i nabobyen! Måske det bliver til noget, eftersom jeg ingen bog har, og der kun er tv-kanaler på spansk og tysk. Har mit lille patchwork-projekt med, og har syet én sekskant på, haha.. 

Ved at der kører en debat mht blog(spøgelses)land, og kan tilslutte mig, at det helt sikkert er rart når der kommer kommentarer på indlæggene. Jeg har dog ikke været særlig ivrig med kreaindlæg, som egentlig er skulle være essensen på denne blog, så jeg klager ikke, og hvis der stadig er nogen der læser med, så synes jeg det er herligt. Nu ligger fokus i mit liv et helt andet sted for tiden, og det vil bloggen selvfølgelig være præget af. Men det ER hyggeligt, hvis I lægger en kommentar, og jeg vil i hvert fald gøre en indsats og lægge en hilsen, der hvor jeg kommer forbi. :) 

Indtil videre kan der nok forventes et par barselslivsindlæg til i et stykke tid.. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...