søndag den 22. august 2010

sommerferiehygge..

Selvom det var ferie, måtte jeg have strikkepindene frem, da jeg fandt denne søde opskrift i et blad. (Kvinna, marts-april 2010 tror jeg). Den er strikket i 2-trådet og 3-trådet sirrigarn, med en dansepige af dobbelt sirri farvet garn. Dejlig hurtig at strikke, og meget varm. Fik brugt den en del mens jeg var hjemme på Færøerne, men der går nok lidt tid før jeg får den brugt her i Danmark, med den luftfugtighed der har været indtil videre siden jeg kom tilbage. :o)

Ellers et nyt projekt af en helt anden slags i gang.. Det er også derfor der har været så stille her på bloggen, jeg har ikke haft hverken overskud eller energi, for jeg har brugt en stor del af tiden med at ligge på sofaen og have kvalme om eftermiddagen og aftenen. :o) Jeps, en lille en på vej, forventet ankomst starten af marts. Spændende rejse forude, mange ting at sætte sig ind i, men forhåbentlig dukker kreakrillerne op om ikke så længe.

God mandag, og uge!

lørdag den 14. august 2010

I mangel af kreativitet..

Kan jeg så passende vise nogle billeder fra G!-festivalen og standen.. Taget i betragtning af at dette var situationen på teltpladsen, og vejret bare var det værste nogensinde på en G!-festival, var det et under at jeg faktisk solgte nogenting!


Den første dag, torsdag, havde vi lige nået at åbne, da det blæste så meget op, at det var uforsvarligt at befinde sig under de tynde pressenninger, som udgjorde standen. Vi pakkede derfor sammen igen, og have lejlighed til at nyde lidt af musikken, som trods alt kom i gang, omend forsinket.


.. lidt af udvalget..

.. og en glad medhjælper, med et særdeles avanceret sælger-gen, som hidtil var ukendt i familien. :)

Tak for hjælpen alle, og tak for støtten og den gode købelyst!

mandag den 2. august 2010

hvor FLOVT, men... nu er jeg her igen.

Det har været en intens sommerferie, tiden er fløjet afsted, og jeg har ikke haft så regelmæssig adgang til nettet, derfor har der været så dødt på bloggen.

Er ikke hjemme endnu, men nyder en stille stund hjemme hos forældrene til at catch'e op i blogland. :)

Standen som jeg havde på G-festival gik rigtig godt, selvom vejret var riiiigtigt dårligt. Faktisk måtte vi lukke ned efter 1 time den første dag, pga blæst, og genåbnede først næste dag! Havde alligevel et rigtig godt salg, og det betød, at mange af de ting som jeg havde lagt i min netbutik på amio.dk blev solgt. Jeg har derfor taget dem af igen, øv. Men den gode nyhed er, at amio.dk nu er åbnet, det kan ikke have gået forbi mange næser i dette univers, så hermed et link til min lille butik: hadlas

Kan forstå på facebook, at de har haft 70.000 besøgende allerede, og siden var ved at gå ned, så det er jo fantastisk!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...