Viser opslag med etiketten krearier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krearier. Vis alle opslag

tirsdag den 20. december 2011

Genbrugsengle

Denne jul har jeg slet ikke pyntet noget som helst hjemme hos mig selv, så i stedet har jeg rodet lidt med Mors julepynt. Jeg ville rigtig gerne lovelinke, men jeg husker simpelthen ikke hvor jeg så denne ide, jeg vidste bare at jeg måtte afprøve den, og den eneste som jeg kender som ejer servietringe er min mor!




De har ikke været i brug ret længe, så de var lidt gulnede, men det ser man ikke så godt, når de hænger sådan..

Morgenbilleder..


Der er noget færdigt strik at vise frem, men jeg har lige fået købt knapper i dag, og skal lige vaske.. :)

onsdag den 23. november 2011

Improviseret designer strik-hue :)

Jeg har denne her dejlige Gudrun&Gudrun rullekravetrøje, men kraven var lidt stram, og gjorde at jeg nogen gange fravalgte at tage den på, for det blev for klaustrofobisk.

Problem solved: Jeg klippede kraven af, og da det er 100% uld som er behandlet på en eller anden måde, trevler den ikke op.Så lå kraven der på bordet i et stykke tid.. kunne ikke rigtig få mig til at smide den ud, og nu har den fået nyt liv..
Så nu har Marcipangrisen fået sin egen unikke designerhue. :) (Så passer den heller ikke så længe, men dejlig varm og blød er den)

tirsdag den 22. november 2011

Sættekassekursus

var jeg nemlig på i søndags. Mette med "Kirkesjov" havde arrangeret i deres lille butik i Brønshøj.


Efter noget klippe-stryge-skære-klistre arbejde, havde vi 7 damer de fineste sættekassehuse med hjem til børn og børnebørn. (Det sværeste var selvfølgelig at vælge stof fra Mettes fantastiske bunker retrostof)




Her er resultatet for min veninde, Søster og mig selv. En dejlig inspirerende og kreativ formiddag


Mette har vist de andres huse på sin blog

onsdag den 16. november 2011

DIY til-fra kort

Jeg har klippet og leget med Sykristine i aften, efter at søde middagsgæster var gået.

Til vores bryllup lavede vi invitationerne af ét bestemt go-card, fra de der go-card stativer på cafeer osv. 
Enten fordi jeg glemte at der som regel er flere gæster på samme invitation eller fordi der var et minimum antal kort man skulle bestille så har vi stadig et HAV af de her go-cards liggende. Og da jeg ikke går ind for at smide fuldstændige gode ting ud, er det det, som anvendes til det være sig bryllupper, fødselsdage, babygaver og nu også julegaver! (Men der er ok da budskabet går til alle anledninger, ik?)


Jeg kan rigtig godt li' sløjferne, og de gule syninger, (ses ikke så godt her). Hjerterne bliver altså lidt skæve.. pisser mig af, for det er dælme en dyr maskine, og det burde gå an at lave flere end 3 uden at det skal gå galt! (Det samme sker med stof, så det er ikke fordi det er papir..)

Ellers har vi og fætter Jónas haft fotosession forleden. Se bare hvor søde de er, de små truttenutter.


"på en bænk i Kongens haaaave".. 

Suk, brev ankommet med tilbud om vuggestueplads. Man har takket nej, da det ikke var det sted man allerhelst ville have, (på den anden side af vejen selvfølgelig!). Fik at vide at vi kunne ændre behovsdato, rykke den frem, og blive slettet fra listen det her første sted, så kunne der være en plads noget hurtigere. Uden nogen som helst garanti for at der er en plads når vi skal bruge den i starten af januar. Krydser fingre, det plejer at gå godt, jeg er heldig med sådan nogen ting. :) (Og Far kan sikkert passe barnet, der er et par uger tilbage af barsel at tage af). 
MEN MOR VIL IKKE TILBAGE PÅ JOB ALLEREDE!! ARGH. Hvor blev tiden AF??? Jeg har slet ikke været på cafe med andre barslende veninder endnu! Eller gået ture i parker med caffe latte i hånden, eller været i babybio?? Og nu skal hun i vuggestue?? 

tirsdag den 11. oktober 2011

Rufsehjerter á la Kaspara

Lige siden jeg så disse hjerter på hende hers blog, har jeg haft lyst til at afprøve dem, for jeg synes de er så utrolig dekorative.




mandag den 3. oktober 2011

Tyggekæder

Kender du det at din baby altid spiser eller prøver at spise dit halsbånd? Til lange bus- eller flyture har jeg haft stor glæde af min hjemmelavede tyggekæde.




Nu er et par af dem ude i cirkulation i Søsters mødregruppe, måske andre kan li' ideen?




Det er ganske almindelige kugler fra SG og Tiger, med nylonsnor fra Panduro. Ved ikke hvor børnesikre de er, men de er vel bedre at tygge på end almindelige smykker, som de små nok gør anyways. 

lørdag den 23. juli 2011

Armbånd


Var som sagt i Panduro og provianterede inden vi rejste på ferie, og faldt over en rodebunke med lækre læderrester. Der var et langt stykke, som kaldte på mig, og sagde, "jeg er et fint armbånd, kom og red mig"!
Det var en rest til hele 8 kr, og ud af den kom disse:

De er selvfølgelig inspireret af Kjær og Schmeling men læderet er en helt anden slags, tror jeg. Ikke stift, men blødt. 

Er i hvert fald glad for mit, og de to andre kommer måske i Amio-butikken.

Husk min give-away, ved der er mange i øjeblikket, men håber I vil være med også her. :)

mandag den 7. februar 2011

Pingvugler?

Disse to er flyttet ind i dag.. Opskrift fra Kreativ Strik nr. 9, som viser billeder af meget fine pingviner, men jeg synes mere de ligner ugler, såe..

Stadig på to-do-listen: Lappetæppet, som skal hækles sammen og syes bagside på, klippet klart til en til "stryk-taske", nu med vliseline, som gør den lidt fastere, 2 tunikagenbrugkjoler klippet klar, og stadig en "mor"genbrug tunika klippet klart.. Foruden at male karlekammerskab indvendig. Har dog fået malet nyindkøbt trappeskammel hvid i dag. Fremskridt..

fredag den 4. februar 2011

Pludderbuksedragt? eller hvad hedder sådan en fætter..?

Nå men til syning i onsdags hos Line ville jeg gerne få færdiggjort sådan en buksedragt, som jeg startede på engang i november tror jeg, til mig selv. Det var dengang meningen, at maven skulle kunne være i den, men jeg voksede ud af den inden den var syet, og så gad jeg ikke rigtig lege mere med den. Samtidig som det irriterer mig vild meget, når der ligger UFO'er og flyder! Så det var lidt i trods, at jeg tog den med.
Fandt så på, at jeg jo kunne slå to fluer med et smæk, og prøve på den dersens tittekant i samme omgang, og PUHA hvor den drillede! Det var nok min egen skyld, fordi jeg kom forkert af sted fra start.. Men ta-da! den blev færdig.


ja, jeg beklager jeg kan jo ikke vise den "in action", men forhåbentlig på et senere tidspunkt! :) Lidt tættere på detaljerne..

mangler lige knaphuller og knapper.

Første barselsuge slut, den gik da hurtigt! Synes ikke lige jeg fik så meget ud af den, men hm.. havde måske brug for at hvile lidt?

tirsdag den 1. februar 2011

Syet taske af strik = stryktaske?

Er stadig i gang med genbrugstema, og har haft to ting liggende, som jeg vidste kunne blive til "noget". Jeg skrev lidt om, at jeg ville forsøge mig med en computer/A4-størrelse taske, og her er den så!

Undskyld mor, men jeg har klippet i striktrøjen fra dig.. :/  Udover det, genbrugsjeans fra Manden, og foret med Ikea-stof. Hanken er sikkerhedssele. 

Se, der er plads til en computer, og papirer tilmed. :) (Efter fotosession har den fået trykknap-lukning). 

I morgen er det syning hos Marapytta-Line, skal det mon blive til tittekants-forsøg? Ved ikke rigtig hvad jeg skal sy.. har egentlig forskellige ting liggende, som skal færdiggøres.. Købte en skjorte i genbrug for længe siden, fordi jeg faldt for farverne, og kunne tænke mig at redesigne den a la tunika-dug-kjolen, lave nogle ærmer i lilla satinstof, simpel med elastik i hals og ærmer. (Til mig selv altså). Måske kan Line hjælpe med at tegne mønster. 

Havde ellers jordemoderaftale i dag, og det gik fint. Hun skønnede lillepigen til at veje 3200 g allerede, og hun sagde at hun havde lagt sig klar med hovedet fast! Uha.. vi er ikke klaaaar.. er man nogensinde det? 

onsdag den 26. januar 2011

lidt påfyld i amio-butikken

 Har så mange halve projekter, men har en ambition om at afslutte i hvert fald alt det som er klippet klart, inden termin.

Dette mobiletui har ligget læææænge, siden før jul, og da jeg var i gang med cykelslangtasker i sidste weekend, fik jeg også kørt det igennem. Ligger snart i amio-butikken.

Indersiden er denim og det har velcro-lukning. (Behøver jeg at sige at det er syet af cykelslange?) :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...