Viser opslag med etiketten cykelslangepunge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cykelslangepunge. Vis alle opslag

mandag den 1. april 2013

Punge, fiskeskind, sælskind, cykelslanger og lidt blød læder

God påske til jer som læser med.

Vi har haft en dejlig højtid, med afslapning og meget god mad. 

Inden påske fik jeg syet lidt igen, og det blev til et par punge. Er selv rigtig glad for den med fiske- og sælskind, dem skal jeg lave flere af. 

Første side.. 
anden side..

Indeni.. foret med sød liberty

Og så to mere "traditionelle", en i cykelslanger og en i en lækker blød påskegul opklippet læderjakke





I dag står Den Blå Planet på programmet, hvis vi ellers kan komme ind. Der har som mange har skrevet om været massive køer hele påsken, men vi håber at det måske er stilnet lidt af i dag, så vi ikke skal vente så længe. Mormor og Morfar er på besøg, så vi familiehygger 100%. 

6 arbejdsdage tilbage, så barsel. Det bliver såååå godt.. 

fredag den 22. juli 2011

Forede punge med lynlås - hvordan!??

Når jeg syr punge, syr jeg yderstof-lynlås-for først, den ene side, så den anden side, og så lægger jeg foret sammen ret mod ret, og yderstoffet sammen, og med lynlåsen åben, syr jeg i et slags C, fra forets side, bund, anden side, over lynlåsen, og derefter yderstof-side, bund, side, over lynlås og stopper 4-5 cm fra hvor jeg startede, og vender pungen gennem hullet og syr sammen. Det er nok en almindelig måde at sy punge, ik?

så ser den ca sådan ud?

men der er altså noget galt.. Denne gang har jeg for første gang lavet en topsyning (tror jeg det hedder?) der hvor lynlåsen og yderstoffet er syet sammen, dvs så at yderstoffet (gummi her) lægger sig pænt ned. Så opstår der et problem.. Der hvor lynlåsen kommer sammen, især i billedets venstre side.. der kommer sådan en bule, for topsyningen er jo lavet inden sammensyningen. Er det rigtigt, og når man syr det i stof, så kan man "shape" hjørnet og få det til at blive pænt bøjet? Det kan man så ikke rigtigt med cykelslanger, de former sig som de vil..
Ej, giver det overhovedet mening? Jeg kan ikke få lynlås-enderne pæne, det er problemet. Jeg bruger som regel lange lynlåse, som jeg klipper til, efter at jeg har syet dem i, inden jeg syr pungen sammen. Måske skal det være min ferie-mission, at lære at få hjørnerne pæne på små punge. :)

nå, men jeg har i hvert fald fået syet en til, og har "udviklet" lidt på modellen, skal så bare beslutte mig for om de fremover skal topsyes, eller ikke. Foret er det fine stof fra Stof og Stils udsalg. Er vild med det!

Nu pakker vi på livet løs, for i aften rejser vi hjem til Færøerne, hvor vi skal holde en laaaang ferie/barsel, 6-7 uger sammen med bedsteforældre og øvrig familie, hvor bliver det dejligt!

Så bliver der nok ikke så meget syning fra min side, men jeg medbringer strikkepinde, og har været i Panduro i dag og handlet lidt spændende nyt legetøj, som skal udforskes derhjemme.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...