onsdag den 10. august 2016

Vores nye liv - lykkebidder

Én af mine yndlingsbloggere skriver jævnlig om ugens lykkebidder. Det er en virkelig god måde at huske én selv på, at det hele ikke er regnvejr og hamsterhjul og hente-bringe-lave-mad-putte...

Vores første 2 måneder er gået. Vigtigst af alt, børnene trives rigtig godt i den nye børnehave, og jeg overraskes positivt hele tiden af nye aktiviteter, positiv udvikling, oprigtig opmærksomhed - at vi faktisk føler, at de voksne SER børnene, og giver dem den omsorg de behøver.

Vi voksne; Well, Manden nåede at være i land fra båden i 24 timer, så havde han fået job! Så helt galt er det ikke. Det er udfordrende, der er meget at lære, og ikke så meget tid at lære i, det er bare at klø på, og prøve sig frem.

Mit job er nyt for mig, men i og med at jeg kender systemet som jeg arbejder i, så er det til at overskue, og forhåbentlig kommer der også overskud til at tage nye og flere opgaver løbende. Det er anderledes at betjene én minister, i modsætning til en gruppe af parlamentarikere fra mange forskellige lande og baggrunde.

Men det jeg egentlig ville med der her indlæg: Der er i al forvirringen og stressen over ny dagligdag og bil-afhængighed og længere dage i børnehave end de nogensinde har prøvet før (vores er de første der møder ind. Hver dag. :/) så er der alligevel gode stunder, og dem skal vi huske at sætte pris på. 

Her er nogle af dem i billeder:


 Den tidlige sommer var helt fantastisk heroppe, solskinsdage i ugevis



Mormor fyldte år - vi spiste udenfor i 5 dage straigth.. (det sker ikke tit!)

 Farfar plantede ny hæk


.. og vi spiste ude..


Vi har været i weekend hos bedsteforældre pænt mange gange - så dejligt bare at beslutte at tage en weekend og køre/sejle "hjem".



... fætter/kusine træf. De elsker det.


Min fødselsdag blev tilbragt i gummistøvler og joggingbukser på tur i Suðuroy. Sumba, brainfreeze, rabarberhøst fra "kolonihaven" og udsigten fra kolonihaven. (Hvalba).


Den store har mistet 2 tænder! Så stolt, kun 5 år.


en del af uddannelsesforløb (MA i jura) bestået til stor jubel for yours truly og den søde medstuderende/sammensvorne
En flytning-overlevende pilea trives i den grad, så den måtte deles og plejes





 Den fantastiske udsigt fra nyt kontor. Farverne og lydene og menneskemylderet (ses ikke på billedet) - det hele gør mig glad i låget. Det opvejer faktisk de irriterende parkeringsudfordringer. (aldrig pladser).
Smukke København som jeg heldigvis besøger ofte


Nu er sommerferien lige overstået, og den kræver sit helt eget indlæg. Ovenstående blev påbegyndt for længe siden, men jeg ville ikke skrotte det alligevel, selvom det er old news. Når der nu sker SÅ lidt, så er det vel ok.. :)
Intet nyt på kreafronten. Jeg kan se at mange bliver lokket forbi bloggen når de søger på "strikket babybody", så måske man skulle komme lidt igang igen med alt det der.. So far så er begge maskiner oppe og stå, men de har ikke været tændt endnu. Nu kommer der jo en lang og mørk vinter lige om lidt, så mon ikke der kan blive lidt tid til det?

søndag den 20. marts 2016

Vi er flyttet!

Hjem.

Så skete det endelig, dagen kom, som vi har ventet på i en del år efterhånden. Vi har vidst, at vi - når min kontrakt sluttede - skulle hjem til Færøerne og bo og leve; skabe os et nyt liv, omringet af familie og venner. Korte afstande, fantastisk natur, alle årstider på én dag, regn for det meste - ! - og eget hus! 
2 børneværelser. 2 badeværelser. 1 syrum/gæsterum. 1 trænings/krea/legerum. OMG det bliver godt. 

Lige nu er jeg og børnene hjemme hos mine forældre. Manden kommer med den store færge og FULDTlastede bil i morgen tidligt. 


Så står det på renovering/istandsætning af hus i et stykke tid. Vi skal skifte køkken, male det hele, skifte gulv i køkken-alrum. Det er ligesom de store ting. Så er det det sjove, indretning, finde diverse møbler som vi mangler, bl.a. alt til børneværelserne… 
Det bliver en hård omgang, som starter med et kæmperyk i påsken. Der skal rives gammelt køkken ned, og det meste af malerarbejdet skal klares. Yessir!  Nu får vi se, men forhåbentlig kommer vi et stykke på vej… 
Den lille sten- pinde- og koglesamler er i himmerige ved vandkanten i Sumba; der er så mange rullesten og han kommer hjem med lommerne fulde, samt posen som vi havde med. Nu skal vi bare finde nogle ordentlige tusser at male på sten med. Jeg ser MANGE timers underholdning for mig, især med den store, som elsker at tegne. 


D. 1. april starter jeg på job, som kommer til at handle lidt om de samme ting, (nordisk samarbejde) som jeg har arbejdet med i de sidste 8 år. Lidt fra en ny vinkel dog, heldigvis. Der vil være rejser, nok mest i Norden, og det er jeg glad for. 

Jeg har været til jævnlige kontroller for kræften, og det ser alt godt ud. Her på det sidste har jeg haft smerter i min venstre arm, min opererede side, og det har så vist sig at være lymfødem, dvs væske i armen fordi lymferne ikke dræner så godt som de bør. (Der er så alligevel kun fjernet 3, men det mærkes). Jeg blev skannet umiddelbart inden vi kom til Færøerne, og inden jeg blev overført til det færøske system. (Alt ser som sagt fint ud). Nu venter jeg på om jeg skal igang med behandling for det her med armen, men indtil videre så er det til at leve med. 

Puha der er meget at tænke på.. den kommende tid bliver udfordrende, ikke mindst for de to små, som nu heldigvis skal starte i samme børnehave. Den lille glæder sig mega meget til DET, og den store.. ja hun glæder sig til det hele tror jeg. Hun har ikke sagt så meget her på det sidste, om det her flytning. Der var en halvhjertet afsked i børnehaven - den nye, som hun var faldet fint nok til i, men som bare ikke var det samme som den forrige, som desværre lukkede. Der var mere hjerterum i den gamle. Mere disciplin i den nye. Og nu igang med endnu en børnehave. 
Heldigvis har vi allerede fået et megagodt indtryk af dem, for da jeg var forbi huset og stille noget bagage ind, var der faktisk et velkommen-brev i postkassen, med invitation til at komme på besøg på onsdag. Det var så fint gjort, og betyder meget. 

Jeg glæder mig til at komme igang med noget krea efter den store istandsætning! og forhåbentlig vil det også betyde lidt mere aktivitet på bloggen igen. 
Lover dog intet…. :P


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...