lørdag den 31. marts 2012

Før-efter. Soveværelse -> sy/gæsteværelse

Vi er (stadig) i gang med at finde os tilrette i vores nu snart 1 år "nye" lejemål.  Der er 3 værelser, og det var jo lykken at kunne indrette et helt værelse til krearum dér i starten.

Nu er behovet imidlertid ændret, og Marcipangrisen har brug for at komme ind og sove i sit eget værelse. Eller Mor og Far har brug for det. :) 

Vi er derfor flyttet ud af det største værelse, som nu er blevet til sy/gæsteværelse. Jeg lader billederne tale for sig selv.

Soveværelse før  


Gæsteværelse/krearum 

 Det store skab blev flyttet bag om døren
Kreahjørnet.. men hov, hvad er nu det for en lækkersmækker stol dér??

 Nååå det er jo min fantastiske nye Eames-stol fra Lauritz.com. Yeay, I like. Den kom i torsdags, vandt aktionen i fredags mens jeg var på Island, og har glædet mig SÅ meget, og den er lige så fin i virkeligheden som på billederne. Den farve er LIGE mig. 

 Og mere hov! Sikken en fin opslagstavle? Jeps, det er en lææææænge ventet to-do flueben som endelig kunne krydset af! Masonitplade betrukket med det falske liberty-stof fra Stof2000. 
Der er kun én ting at sige: 

Sygdom ved at fortage sig heldigvis. Manden rejser hjem til konfirmation i familien i dag, og Marcipangris og jeg skal hygge os i 4 dage alene. Jeg har dog ikke fri fra arb, men det bliver forhåbentlig ikke lange dage. Vil hellere tage et par dage fri i ugen efter, for da kommer Mormor og Morfar nemlig.

Ha en dejlig weekend og påskeuge derude. :)


torsdag den 29. marts 2012

Her kommer lige et brokke-snakke-indlæg.

Jeg er syg. Igen. Halsbetændelse, reddet i hus på arbejdsrejse til Island i forrige uge, hvor billederne i forrige indlæg var fra. 

Kom hjem fredag aften og nåede lige at se lille Marcipangris efter 3(!!) nætter væk fra familien, i 1 lille time inden hun skulle sove. Hun var jo næsten en helt anden person! Så forandret og voksen på bare de få dage? Jo det var hun! :) 

Vi nåede at gå tur og nyde det dejlige vejr søndag, inden jeg blev smækket i gulvet af smerter i hals og ører. Og feber.

Heldigvis (?) havde den lille en lægetid mandag til 1-års vaccine, og Mor sjokkede med og overtalte rare sygeplejerske til at pode halsen, og rigtig nok, streptokokker. Jeg husker nærmest ikke mandag, var i en døs og sov hele dagen. Og havde 40,8 i feber. nice.

Nå men pencillinen har kicket in, og hjælper, men nu har det gudhjælpemig sat sig som snot i næsten, samtidig som hals og ører stadig er ømme. 

AAAAAAAARRRRGGGHHH må jeg være fri for sygdom og dårligdomme fra nu og til jul?? I 2016 ca.? Synes altså vi har opbrugt vores kvote her i huset!


Slut med brok, der er HELDIGVIS også sket masser af gode ting og der er en hel del at fremvise af kreasager, så stay tuned!


torsdag den 22. marts 2012

Stemningsbilleder
















Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 17. marts 2012

Forår på vej?

Vi har gået laaang tur i dag, og det var bare dejligt! Et mylder af mennesker over det hele, man kan bare fornemme glæden over stigende temperaturer og snigende forårsfornemmelser..








Og hvorfor er der så billeder af et offentligt toilet? Fordi yarnbombing er nået til København i stor stil lige pludselig, og jeg elsker det!! Se de smukke træer?

Ud på eftermiddagen så der sådan ud på christianshavn..




- Posted using BlogPress from my iPhone

Sidste par ballonbukser - I promise!

Ikke så meget at sige om dem. Har ændret lidt på dem, og udeladt foeret og puttet elastik i buksebenene.



Nok bukser nu! 

torsdag den 15. marts 2012

Patchworkbold

Min første ever.. 

og hvor var det sjovt!! Fandt en 5-kant på nettet, printede ud, forstørrede lidt, og brugte denne DIY

Så hyggeligt at sidde med foran fjernsynet, dem skal jeg lave flere af! Jeg havde dog ikke helt gennemskuet den med at lave de to sider spejlevendte af hinanden, så de gule kom til at være ved siden af hinanden. Oh well, den næste bliver bedre. Og heldigvis faldt den i god jord hos ejeren som er vild med bolde. 

tirsdag den 13. marts 2012

Buksedragt .. eller ikke?

Se det skulle jeg jo ikke have sagt i forrige indlæg, at jeg ikke var så hårdt ramt af sygdom!! Høhøhø jatak, har ligget i sengen i 2enhalv dag nu! Så kan jeg lære det.
Fik væmmelig pine i øre og hals søndag, og troede det var halsbetændelse, men lægen sagde at det var kun virus, så masser af varm the med sukker og strepsils og alt det der..

Anyway..
Engang da jeg var gravid for længe siden, syede jeg hos Marapytta-Line denne buksedragt, som skulle have plads til den voksende mave. Problemet var bare, at den blev ikke færdig før maven allerede var blevet for stor, og jeg brugte den aldrig. Nu kom den pludselig frem fra gemmerne, og jeg kan ikke beslutte om det er en "keeper" eller en "ommer". Der er både tittekant og knaphuller og alt! :P

tror det sidste.. kan godt li' buksedelen, som kan omsyes til noget med linning eller rib.. 

men uha, der er så mange andre sy-projekter foran i køen. :/

lørdag den 10. marts 2012

Strikvest i forårsgul

Vores lille Marcipangris har været syg og syg og syg næsten nonstop nu i jeg ved ikke hvor mange uger, og Manden ligeså. Jeg er på arbejde så jeg er ikke ramt i samme grad.. 

 Det hele startede med forkølelse, og jeg har været bekymret over om hun er varm nok om dagen i vuggestuen, så jeg har savnet sådan nogen veste til udover body'en. Der var ingen vej udenom så fandt noget bomuldsgarn frem, og vupti det var hurtigt klaret, og hun fik tilmed en rigtig fin en i fødselsdagsgave også, heldige rad. 
De superfine knapper har jeg købt hos Malika-Rosa. 

onsdag den 7. marts 2012

Quiltet vest - klar til fest (nånej, skal ikke til fest, men forår så!)

Har prøvet kræfter med nye ting.. 


og er egentlig ret imponeret over mig selv! Nu er jeg selvfølgelig i gang med et projekt i Syskolen, så jeg har snuset lidt til det der quiltning, men jeg er ikke kommet til noget rigtig SYning endnu. Jeg snusede rundt på nettet, og fandt Mettes fine veste, og kunne via billederne gætte mig frem til hvordan jeg skulle sy. 
(Beklager uskarpt billede.. det er sent!)
bagfra..
der er nogle skønhedsfejl, bl.a. stritter den lidt ud i ryggen, skulle nok have haft to små indsnit.


men den er da lidt sød.. Mønsteret er et fra Stof2000 som jeg har brugt til at sy en lignende vest i kaninskind engang. Den må jeg lige huske at vise :)


Det skønne stof har jeg købt hos Malika-Rosa som har en fantastisk web/butik lige i nærheden af mig. Den opmærksomme læser vil nok opdage, at mønsteret vender forkert foran?(eller bagpå?) Ak, opdagede det for sent, og der var ikke mere stof..

Jeg har en ting for gult lige nu, og det er ikke pga den kommende påske! :) Det må være savnet af sommer og sol, ik?

mandag den 5. marts 2012

Er i gang med nye ting, og kan slet ikke vente med at komme videre med denne smuksak som ligger og venter i solskinnet på mit sybord!








- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...