torsdag den 16. august 2012

Kunsthåndværkermarked 2012

Har været en lyntur forbi kunsthåndværkermarked i dag, og tog nogle snaps af de mega fine bode. (Havde ikke tid til at notere hvem laver hvad, I må selv forbi og snuse.. :))

vaser i skønne farver.. 


mere vaser og børneknager mv


Puder i patchwork og af genbrugte duge. I like. 


knapper og hjerter til ophæng og forskelligt andet? Fik ikke mulighed for at snuse mere her, der var bare pakket med (kvinde)mennesker 



Flere puder og bakker 

Søde dyrelysestager (Dette er mest til én trofast læser som jeg tænkte på da jeg så de små får. You know who you are.) :)

Vi er ellers godt i gang med at få soveværelset på plads. Der er ikke mange timer i døgnet hvor vi har mulighed for at kigge på det, når der skal være plads til familiemåltider, fødselsdage, løbeture og træningspas. I aftes skulle vi hænge skabe op, og efter lang tids opmåling og sammenligning og frem og tilbage blev vi enige om højden. Går i gang med at bore, og får sat supportliste op som skabene skal støtte på. Da vi så skal bore ud til skabene, ender det selvfølgelig med at vi rammer en betonsøjle! S.U.P.E.R. Så var det ligesom slut med arbejdet dén aften. I dag har vi fået løst problemet, og fået skabene op. Nu mangler.. alt andet. :/ Plus døre til skabene, som jo åbenbart var en leveringsvare fra Ikea. Kommer tirsdag. Lang vej endnu, men det bliver godt!!

Aaah snart weekend! Mange planer og aftaler, heldigvis kun sjove og gode. 

mandag den 13. august 2012

Mere pude

Efter succesoplevelsen med lynlåsipude forleden, skulle jeg ødelægge det hele ved at rode mig ud i et ikke gennemtænkt og alt for svært projekt. 

Jeg har ikke så store erfaringer med patchwork, men synes at patchworkpuder er virkelig smukke, og ønsker mig en hel masse af dem. Da jeg så havde fundet ud af hvordan man lige monterer dem med lynlås og det hele, ville jeg prøve kræfter med det selv. Jeg kan bedst lide dem med lidt struktur, og ikke bare helt tilfældig "mønster", og derfor valgte jeg dem som hedder Baby Blocks mønster, som mit øje altid har været tiltrukket af. 

Jeg går jo så bare i gang med diamant skabelon, skærer og måler og skærer og måler, og begynder at sy. Det går så også fint med de første sider, men så skal den 3. side monteres, og hov, det kan man jo slet ikke med maskine? Research, research research, youtube videoer og alt det der.. 
Suk, det var ikke bare sådan ligetil. 

Efter lang tid med eder og ærgelse endte det med denne lille pude:


og der ER fin lynlås og skarpe hjørner og alt det der. :) 

Efter al besværet er jeg ret tilfreds med den, men jeg laver IKKE en til. Nu bliver det nogle helt almindelige sekskanter næste gang, og syet i hånd, det ved jeg hvad er. Måske der kommer pipingbånd på den næste? 

lørdag den 11. august 2012

Så så man lige mig til modeshow!

Det er ikke tit der bliver skrevet om mode her på bloggen, men nu må jeg lige gøre en undtagelse. Var så heldig at pga jobbet få lov til at deltage i den færøske designer Barbara í Gonginis modeshow i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Det var såmænd på front row seats og med goodiebags og fri servering, jowjow.



 Tøjet er ret så extravagant og far out, men jeg så alligevel færøske islæt og inspiration, især hos mændene. (Gummisko med hvid bund, og knæbukser i læder med knapper i buksebenene ligesom på nationaldragten)



det' jo Line Rafn ;) (ellers kendte jeg egentlig ikke nogen..)

MEGET imponeret over goodiesbag'en. Det havde jeg ikke lige regnet med. Der er økologisk mascara og lipgloss fra Lotus (kender ikke men spændt på at prøve?) og en masse forskelligt fra Sante (kender heller ikke, også økologisk tror jeg). 


Ny Marcipangris-trøje

Jeg har købt en sååå fin trøje til Marcipangrisen, oldemorfirkanter på jersey, syet af Line/Xo Ein Ding



Gaaab Mor, så bliv dog færdig.. 

På vej i vuggestue.. 

Huff, hun ser så voksen ud, det går for hurtigt!

tirsdag den 7. august 2012

Soveværelse under construction

Vi har fået solgt vores boxmadras, og derfor er der nu nyindretning af MASTERbedroom på programmet! (master og master, det er liige over 8 m2!) Vi har simpelthen bare brug for en større seng! 

Derfor har jeg kigget rigtig meget rundt på nettet efter inspiration.. Faktisk havde jeg en idé som vi så i Ikea sidst, i tankerne og som udgangspunkt. 

Disse er favoritterne lige nu:

 billede herfra onekindesign.com
Helt sikkert et hotelværelse

 billeder herfra myidealhome.tumblr.com
Det her er nok det som ligner vores mest, sådan med vinduer og vægge. Vi har dog behov for noget opbevaring også, så sengen bliver med skuffer under, og der skal nogle skabe ind. (Desværre, ville ønske at man kunne klare sig med en svævende hylde og noget pænt at se på!) 

Billede herfra apartmenttherapy.com

 Billede herfra re-nest.com

Det sidste er nok favoritten, eller i hvert fald principperne her. Køkken vægskabe over sengen, og noget farve indover. Lige nu er der hvidt, hvidt og hvidt, og sorte mørkelægningsgardiner. 

Ikea, vi kommer snart forbi. 

søndag den 5. august 2012

Lamper

Har lige opdaget en skøn butik i indre by, Kbh, som jeg virkelig godt kunne lide. Københavnerne kender den uden tvivl, Grønlykke i Strædet. Har tit været inde i "ting-butikken", men opdagede lige stof-butikken ved siden af her fornyligt. De har jo masser af lækkert liberty - ja jeg er nok omvendt, og er blevet ret vild med liberty. 

De har også de her fine lamper i glas.. 


og til den pris, er jeg da mega lykkelig.. 


for mit genbrugfund til en 50'er! :D

og lige der ved siden af på sybordet står jo også min nyerhvervelse fra inden sommerferien.. min helt egen overlocker! Har ikke haft tid at sætte mig ind i elektronikken endnu, men det skal der rådes op på for jeg har tilmeldt mig et aftenskolekursus, det er så kun én aften, eller faktisk søndag formiddag, som hedder noget med "lær din overlocker at kende". Det er forhåbentlig godt givet ud, for jeg kan ikke overskue at skulle bruge lang tid på at lære det selv. Den fungerer upåklageligt, men jeg har ikke skiftet tråd eller indstilling eller noget siden jeg fik den. 

God søndag derude. Her er der en masse projekter i hovedet som forsøger at komme på banen, men der er altid så meget andet.. 

torsdag den 2. august 2012

Savlesmække

Efter at jeg faktisk havde pakket Marcipangrisens hagesmækker væk, er hun begyndt at bruge sin sut rigtig meget, og kombineret med at det vælter op med tænder, savler hun altså ihærdigt for tiden. Måtte derfor igang og producere nogle savlesmækker. 
De har fået et gammelt håndklæde på bagsiden, 3 af dem, og noget fleece på de 2. For første gang klarede jeg at slå hægterne i uden at nogen af dem gik i stykker, og alle virker! :) Der manglede så en til den sidste, men det blev så en trykknap i stedet.

Startet på job igen i dag, puha hårdt. Barnet vendte tilbage til vuggestuen onsdag, og havde en kort dag, og tirsdag var vi lige forbi og hilse på, så hun ikke var helt uforberedt. Det er gået ok, især i går havde hun været i hopla og leget og snakket, men dag var humøret ikke lige så godt, da mor skulle gå. Det var dog ikke så slemt sagde de.

Hun er i en rivende udvikling for tiden, snakker og prøver at kommunikere med os hele tiden, og er bare glad glad glad. Leger godt, både med os, men også alene med sit legetøj, og hun er helt VÆK i Teletubbies. For første gang har hun i søvne grædt og kaldt på Mamma, nååårh selvom det er kl 2 om natten er det da fantastisk sødt. :) Søvnrytmen er ikke helt på plads endnu efter ferien, men kan sagtens mærke at aktiviteterne i vuggestuen tærer på kræfterne, og det gør det jo lettere at putte.

Dejligt at starte med en halv uge, nu er der jo weekend lige om lidt. :) 

tirsdag den 31. juli 2012

Lynlås-i-pude-koden knækket! :)

Det var nu mest fordi jeg skulle sy de der skxxx puder til lænestolen, at jeg MÅTTE få styr på det med lynlås i puder. Jeg researchede på nettet, og fandt selvfølgelig en del fine DIY's med gode råd. Hynderne har nu fået fine nye betræk, men dem får I ikke at se endnu, der mangler lige knapper og stolen selv skal shines lidt op. 

MEN da jeg så havde fået fat i hvordan det skulle gøres, måtte jeg prøve det lidt mere, så jeg har syet en helt almindelig pude, med lidt retrostoffer. Ville egentlig have lavet en fin patchwork pude, men det skulle også gå hurtigt, så det blev med stofbaner.
Her står den i solen :)


Se den fine lynlås? :) Bagsiden er en gammel dug samt dynebetræk, genbrug of course. (Ville ikke "spilde" rigtigt stof på den fordi det bare var en test) 


Den er også testet og godkendt af afkommet. 


tak for hjælpen, nu kommer der MASSER af puder i huset lige straks :)

torsdag den 26. juli 2012

...

Der er ikke så meget kreativt at skrive om, men har snapskudt lidt herhjemme i dag..



Den nymalede stokkestol, og de nye spisebordsstole. Man sidder rimelig højt, og det falder ikke i alles smag, men vi to er ret høje mennesker, så de passer godt til os. 



lidt uskarpt, men pink detaljer.. (hvor er de to andre? I opvaskemaskinen..) :)



.. flere pink detaljer.. og åben altandør kl meget sent. Ææææææælsker sommervejr




Dette er egentlig sommerkreaprojektet. De to stole fra Lauritz. Den ene er endt i depotet for nu. Desværre lugtede hynderne muggent, meget lidt, men nok til at det generer mig, så nu er der endelig langt om længe webshoppet nye skumhynder, som så skal betrækkes. Stoffer er også købt, men så er jeg heller ikke kommet længere.. og det her dejlige vejr hjælper ikke lige på det. 

En uge siden vi kom tilbage fra dejlig ferie i Bulgarien. Rejste hjem dagen efter terrorbombeangreb, men der var ikke det store at mærke i den forbindelse. Vores største gene var at barnevognen havde 3 punkterede dæk ved ankomst, men heldigvis kunne vi låne en klapstol af rejsebureauet. Hotellet var lækkert, men all inclusive-maden var ikke noget at råbe hurra for. Til gengæld var der FANTASTISK vejr hele tiden. Og en anden super ting, Marcipangrisen blev introduceret til konceptet med at Mor og Far er ude om aftenen og man kan godt falde i søvn i klapstolen til musik og en masse anden støj. :) Det har også været super, og vi var da også i Tivoli i tirsdags og høre musik om aftenen, og det var så første gang at det lykkedes at bære hende sovende op i lejligheden, helt fra kælderen til 3. sal, skifte ble, og i seng, uden at vågne! (At det så lige var vores seng, og ikke hendes egen, er en anden historie).
Vores gode putterutine er røget i sommerferiesvinget. 

En uge mere ferie til mig, mens Mand og barn starter tirsdag og onsdag henholdsvis. 

lørdag den 14. juli 2012

Strandbabes

Så er den lille familie klar til strandtur i hver sin smockkjole. Altså ikke far, men tøserne..



- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Golden Sands, Bulgarien

onsdag den 11. juli 2012

Her kommer Grønlands-beretningen!

obs billedtungt indlæg!

Det bliver bare kronologisk, men meget lidt tekst. 
Kangerlussuaq, mellemlanding inden Ilulissat

på moskusoksesafari i Kangerlussuaq. Vi så faktisk én. :)

Udsigten til Isfjorden fra vores hotel

 Ved havnen i Ilulissat

 Helikoptertur ud til Ilulissat Isbræ, nordlige halvkugles mest aktive isbræ, som kalver 40 m om døgnet om sommeren

 Hvor is og hav mødes..

 Idrætstime i det fri

 Fantastiske farver.. dette var noget som jeg havde glædet mig til at se, farverne!

 Sejltur på isfjorden 

 farver igen.. 

 isbjerge på fjorden

 Vi var så fantastisk heldige at have blændende sol dag og nat i 5 dage! Dette er sent om aftenen. Fik dog aldrig set midnatssolen i denne omgang, for jeg var simpelthen for træt til at vente oppe til midnat! (hvis jeg ikke havde oplevet det før, ville jeg dog have ventet)

 Fantastisk flotte stole i Inatsisartut, parlamentet, i Nuuk. llåååååv.

 Nuuk var mere business end pleasure, men super flot alligevel, især i den gamle del.

 Naturen gjorde selvfølgelig størst indtryk, men alle de kæmpe udfordringer som samfundet deroppe står overfor, satte mange tanker igang om kultur, mentalitet, historien.. Grønland står på tærskelen af en ny tid, med en masse storskalaprojekter indenfor olje- og mineraludvinding, og hvis alle de projekter kommer op at køre, er det uundgåeligt en kæmpe udfordring for sådan et lille samfund. De fleste virksomheder/institutioner vi besøgte udtrykte bekymring overfor dette, mens myndighederne påstod at have styr på det og være i en proces med at udruste sig til denne tid. Only time will tell, men i hvert fald håber jeg ikke at det var mit eneste besøg deroppe. Er slet ikke færdig med Grønland! 

mandag den 9. juli 2012

Nye yndlingsbukser x2

Sidste syskole før sommerferien, og jeg fik DRØNET to par bukser igennem maskinen til mig selv!


Begge stoffer er fra Stof2000 og jeg kan ikke beslutte mig for hvilket jeg bedst kan li.. jo, måske de grå, for de er en lille smule blødere.. 
Men i hvert fald er de et hit, glæder mig til at have dem på på varme sommerferieaftener i Bulgarien om lidt!

Altan også "færdig"

Der er desværre ikke de store muligheder for udskejelser mht væggene, vi må ikke bore i de der plader, så det er lidt svært at undslippe beton-looket. Ikke desto mindre er vi meget glade for altanen som den nu er. 



Vi har lagt altangræs på "gulvet" som gør den SÅ meget mere anvendelig, for nu kan Marcipangrisen lege derude både i bare ben og tær. Det er ret smart, regnvand løber lige igennem da det er porøst og har gummidutter under, som løfter det op så vandet tørrer under. 




Vi har dog ikke bænken stående på den måde permanent, for det er for risikabelt med en tumling som klatrer op på alt. Denne position er bare den fedeste mht hvordan solen rammer, og jeg fik i går aftes en dejlig lille lur, EFTER at barnet var kommet i seng! Solen står nemlig lige ind helt til kl. 20.



22 grader i skyggen kl 20. :) 

Bare det var hver dag... 

Ellers en rigtig dejlig søndag. Vi to tøser drog hjemmefra i Fasters kolonihave omkring 11, og hun faldt jo i søvn på vej derhen (20 mins gåtur), så jeg kunne sætte mig med benene oppe og lydbog i ørerne og drikke min 7/11 chai latte i fred og nyde det dejlige vejr. Da hun vågnede op fik vi noget mad, og legede på tæppe i haven, undersøgte buske og blomster, plaskede i et fad vand med legetøj - og selvfølgelig måtte hun op og sidde i det, i et lille opvaskefad, komisk syn med knæene oppe under hagen. :) Da Far var færdig med at sove brandert ud efter en hyggelig aften med gutterne, tog vi alle til stranden en tur, og det var Marcipangrisens første gang. Hun var lidt overrasket over at vandet var koldt, men grinte og gik i strandkanten, indtil Faren løftede hende op og satte hende ned lidt ude i vandet. Det var helt ok, hun grinte. Så fik vi tømmermændsmad i en strandcafe, og vendte næsen hjemad.

Det var lidt for at træne til torsdagens kommende strandferie i Bulgarien, yeay!!  

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...