Operationsdag

Kl. er 6.18, det er onsdag d. 22. oktober. 

Om et par minutter tager jeg afsted på RH til min brystbevarende operation. Jeg står til at være den første patient, så forhåbentlig er jeg færdig og klar til at komme hjem engang over frokost.

Min faster kommer med mig, og når Manden har afleveret børn, kommer han ud og er der når jeg vågner.

Jeg er spændt, og ser meget frem til at høre hvad de siger efter operationen. Hvor mange lymfeknuder tog de, og var der noget i dem?? 

Det er min største frygt. 

Jeg føler, at hvis der er noget som er gået videre, SÅ er det virkelig farligt. 

Fjernsynet (TV2) gør meget ud af at det er Knæk Cancer måned. 

I aftes sendte de live fra Riget, hvor man mødte kræft-patienter i alle afskygninger. Fulgte én, som fik sin første omgang kemo. Én, som var opgivet af lægerne, men som deltog i et eksperiment, fik forsøgsmedicin, som havde en god effekt på hans tumor, og så hans reaktion, da han fik den besked.

Det var lidt hårdt. Samtidig sendte folk hilsener på facebook, som stod i bunden af skærmen. Det var næsten det værste. Der var både hilsener til dem som kæmper, og dem som har tabt kampen. 

Var inde på jobbet i går, og fik sagt hej til folk. Snakket med personaleafdelingen, og det var en rigtig god besked. Jeg har INTET at bekymre mig om. Vi har utrolig gode betingelser når det kommer til sådan noget. Der er en forsikringssum som jeg er kvalificeret til, som kan hjælpe os med f.eks. at flyve forældrene ned ind i mellem, for at hjælpe os. Det er jo et langt forløb, og det er håbløst at nogen kan komme og være her hele tiden, men ind i mellem, og i nogle ugers tid, det bliver rigtig godt. 

Nu er det tid.