Operationen

Først lidt om operations-oplevelsen.

Mødte op på RH kl. 7.15 sammen med min faster. Vi sidder i venteværelset og sludrer lidt på færøsk, og der sidder én anden, en ung pige. Så kommer der en til, en ung frisk skaldet kvinde. Ser meget sporty ud. Vi hilser godmorgen. 

Så bliver den unge pige kaldt ind, de taler engelsk. Derefter min tur. 

Ind på stuen, og få meget smart outfit på, og så på egen hånd gåtur ned til operationsstuen på 6. sal. Sidder lidt dér, og så kommer den unge kvinde også og sætter sig. Hun griner og siger at haha jeg følger efter jer. Vi falder i snak, og jeg spørger om hun skal opereres - igen. (tænker hun jo har været igennem kemo'en, siden hun er skaldet). Hun svarer, at ja, nu skal hun fjerne det andet bryst, da hun har den genetisk betingede kræft. Det er frivilligt, som forebyggelse. Hun fik fjernet det første i marts. Spørger til mig, jeg forklarer at det er min første operation. Hun siger, at hun ved nøjagtig hvor jeg er. Hun spørger om jeg har klippet håret så kort som forberedelse til den kommende tid.. jeg siger, at nej, sådan har jeg altid mit hår. :) Så bliver der måske ikke den store forskel. Eller, jo, det gør det nok. 

Jeg bliver så kaldt ind, og skal tage afsked med min faster. Vi krammer, og der kommer tårerne igen. 

Op og ligge på briksen, og få lagt droppet til narkosen. 

Jeg overgiver mig mens sygeplejersken snakker mig i søvn. Det sidste jeg ser, er at klokken er 7.59. 

Hører en stemme sige, hej Halla, der var ingenting i lymferne i armhulen! 

Åbner langsomt øjnene, og ser at klokken er 10.05. 

Begynder langsomt at vågne og mærker lettelsen og glæden over nyheden. Hvor er det fantastisk!! 

SÅ glad.

Jeg møver mig over på hospitalssengen, som skal transportere mig op på stuen igen. Jeg husker ingenting fra transporten derop, men pludselig er jeg på stuen igen, og der er Manden min, og min faster. Narkosesygeplejersken fortæller dem den gode nyhed. 

Operationen gik rigtig godt. 

Jeg vågner og gør mig klar til at komme hjem. får noget frokost, snakker med en sygeplejerske, og til sidst venter vi bare på at lægen skal komme ind og fortælle nærmere om forløbet, og svare på spørgsmål. Jeg har ikke rigtig nogle spørgsmål, men bagefter ville jeg gerne have spurgt, hvor mange af den slags operationer han udfører om dagen. Et par stykker, vil jeg tro? 

Glad efter veloverstået operation med god nyhed

Jeg har bestilt en masse "kræft-litteratur" på biblioteket, og har fået mail om at noget af det er kommet. Vi stopper derfor lige på biblioteket på vej hjem. Glad for at der er selvbetjening, og at jeg ikke skal se nogen i øjnene med mine kræft-bøger, mens jeg ligner noget der er løgn uden make-up og voks i håret, og gul af jod over det hele! 

Hjemme igen har jeg det rigtig godt. Jeg har lidt ondt, og er lidt træt, og da jeg har ryddet tørrestativet for tøj og lagt på plads, må jeg lige sætte mig ned, fordi jeg bliver svimmel. 

Min faster og hendes mand tilbød at komme forbi og lave aftensmad til os, og det er vi rigtig taknemlige for. Vi havde ikke lige planlagt noget mad, sjovt nok. 

Vi spiser fantastisk færøsk lammekebab, og spinatsalat med granatæblekerner, SÅ lækkert og sundt. 

Jeg putter begge børn på en gang, det tager næsten en time. Den lille er svær at få til at sove i sin tremmeseng. Jeg går rundt med et hårbånd om ørerne fordi jeg har ondt, og på et tidspunkt hiver han det af mit hoved, og jeg lægger ham ned, og han putter sit ansigt ind i mit hårbånd, og falder til ro. Sover lidt efter. 

Får fat på et par veninder i telefonen, og sat dem ind i situationen. Det gør godt at snakke om det. Afdramatisere det, tror jeg. 

Til sidst ser vi lidt fjernsyn. Vi har været i gang med en dokumentarfilm på netflix i 3 dage. Det er ikke så nemt at få set en hel film, med små børn :)

Den handler om en australier, som tager 60 dage ud af kalenderen, og rejser til USA og "juicer" sig til et sundere liv, og prøver samtidig at overbevise amerikanere om værdien af at juice. Derefter bestiller vi en juicer! :) (Filmen kan anbefales, hedder Fat, Sick and Nearly Dead).