Natten var hård. Vågner kl. 05, og undrer mig stort over at det lige i nat var det måske månedlige tilfælde, hvor den store sover hele natten i sin egen seng, og ikke kravler op ved min brystoperede side, og lægger sig og øffer rundt og sparker mig. Sikken et held!
Sniger mig M.U.S.E.stille ud på toilettet og tisser, og ligeså tilbage i sengen. På det her tidspunkt skal der kun ét lille gulvknirk til at børnene vågner og vil op! Soveværelset lugter af den lilles tisseble, på en mærkelig rar måde.
Ligger helt stille og hører den mindste og den ældste snorke. Den lille begynder at ligge lidt urolig, vender sig først mod sin far, og putter lidt, siden mod mig, får fat i mit hår og nusser det, og falder til ro igen. Stakkels ham, OG søsteren, som begge elsker at nusse mit hår.. snart er det væk.
Han havde en hård aften igen i går, vågnede klokken ca. 23 og ville ikke sove videre, græd og kom ind i vores seng. Tænker at han mærker et eller andet? Det skete også aftenen/natten før operationen, han var utrøstelig. Jeg var væk da han vågnede om morgenen, og da han kom hjem fra vuggestue hang han i mine ben, og ville op. Det kan jeg jo ikke lige nu, bære dem, det er mega hårdt at afvise ham. Den store forstå det bedre, hun er meget imponeret af det store plaster. :)
Jeg ligger stadig i mørket og hører lydene fra huset. Børnefødder der tripper hos underboen. Nogen er tidlig afsted, jeg hører hoveddøren smække.
Lige da jeg er ved at slumre bort igen, kommer den store ind. Klokken er blevet 6.30, og den lille vågner også. Manden tager halvt sovende tøjet på, og bærer begge ud i sofaen, hvor de sætter sig og stener lidt til Disney Junior.
Jeg får min dosis smertestillende piller, og står op. Er skrupsulten, og spiser min lchf (low carb, high fat) græske yoghurt 10% rørt op med flødeskum med lakridspulver, og blåbær og hjemmelavet müsli af nødder og frø.
Børnene kommer i tøjet, og Manden afleverer dem på institution. Jeg ser lidt morgen-tv, og slumrer lidt på sofaen, inden jeg overgiver mig, og går ind i seng igen.
Sover til næsten 13.30, og kæmper mig op, fordi jeg fik en aflyst tid til lægen kl. 14.00 for at få fat på min sygemelding til jobbet.
Den kommer på plads, og lægen ser også på operationsarret under armen, da det har blødt lidt, fordi jeg glemte det da jeg puttede de små, og lagde hovedet på armen ned på tremmesengen. Det var dog helt fint.
Bortset fra at jeg sov en del, så var dagen jo helt almindelig.
Om aftenen er der træf i den lilles vuggestue, hvor de søde pædagoger fortæller og "opfører" en normal dag for poderne i vuggestuen. Jeg kommer sent, får fortalt souschefen om situationen hjemme, og snøfter lidt, får en krammer, og lovning på at de nok skal passe ekstra godt på den lille, og tager hjem igen.
Hvor er vi heldige at der er så dygtige og kompetente mennesker i vores liv, som kan spille en rolle i vores børns udvikling.
Græder lidt over Knæk Cancer udsendelsen.. faktisk lidt fordi jeg er glad, for at jeg er så "heldig" at være en af dem, som kommer hurtigt i en "pakkeløsning". :/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!