mandag den 17. januar 2011

projekter projekter projekter..

puha, så mange projekter, så lidt tiiiid...

Jeg har en plan om at fylde godt op i min amio-butik inden vores lille datter kommer -  om lidt over 6 uger - men samtidig vil jeg gerne sy en masse søde ting til hende, og strikke en masse forskelligt.. yeah right. :o/

Fik i går langt om længe færdiggjort denne nederdel, som har ligget klippet til og klar læææænge..

den er syet af det andet af de flotte store retro pudebetræk som jeg fandt i Husflid engang før jul. jaja man kunne jo godt lige stryge foret, ik??  Nå, jeg synes bare at farverne er så fantastisk flotte. Jeg prøvede den, for at tage "aktionsbilleder" men for søren da, med den mave jeg render rundt med, så det fuldstændig latterligt ud! Så derfor kun bøjle-billeder. Den ligger nu i butikken til 300,- bobs. One size fits all, ribkant og knapperne foran er kun til pynt, da kanten nederst er syet fast.

Andre to-do's:

 nr. 1: Mormorlappebabytæppe af rester! huff.. har plan om at hækle dem sammen, og sy en blød lækker bagside på.

 Nr. 2: Samtidig som jeg faktisk FIK tømt godt ud i resterne, eh-ehm... tja, ja der var jo kæmpe garnudsalg i Stof 2000, så jeg gik lidt amok.. Det er blandingsgarn det meste, men ret så blødt og lækkert, lidt forskellige slags, men alle i super lækre farver, såe... et eller andet skal jeg strikke med det! Måske hækle et mormorstribe-tæppe, som mange har gang i lige nu?

 Nr. 3: Cykelslangetaske. Denne skal jeg forhåbentlig sy færdig i aften.. og den bliver FED! :)


Nr. 4: Cykelslangetaske 2. Den bliver også fed. :) Men ikke færdig i aften dog.

Nr. 5 og 6 og 7 og... : Har tænkt mig at sy en bunke forede cykelslange punge, de er ret populære og jeg er selv helt vild med dem. Disse to er ret specielle, da de bliver syet af kun ÉN slange, som af en eller anden årsag er helt vildt bred. Fedt at man ikke skal bikse to strimler sammen, for at få store nok stykker.

Egentlig har jeg også nr. 9 og 10 og 11 i hovedet, vil nemlig rigtig gerne få lavet et par traktordæk-tasker, men det betyder opklipning i kælderen, tunge snavsede slanger at slæbe og vaske, og hm.. ja.. jeg får sikkert sat fødselen igang hvis jeg ikke slapper lidt af også!  

Hvor længe jeg mon har om disse projekter!?
2½ uge tilbage på jobbet, så barsel, nøøøøj hvor bliver det dejligt! Stadig et par gange syaften hos Marapytta-Line, ved ikke hvad jeg skal i gang med onsdag, beslutninger, beslutninger....

2 kommentarer:

  1. Hej!! jeg har lige et måske dumt spørgsmål: Er billede nr. 2 af nederdelen bagsiden eller indersiden af nederdelen:)?
    Hilsen Julie, der nyder at læse din blog.

    SvarSlet
  2. hej Julie,

    det er indersiden, foret. :) Tak for det.

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...