Kan pludselig ikke få teksten til at komme ind over billedet.. Men dagens/weekendens produktion: En pung, (5 andre ligger klar til at blive syet), 3 iphone-etuier, 2 kortholdere.
Så kom der liiidt gang i produktionen til julemarkederne. Har brugt lidt en del tid på at overveje, hvilke varer jeg skal have med. Har en MASSE idéer, tænker at DET skal jeg prøve, og det MÅ jeg have med, men tiden er begrænset, og jeg kan ikke nå alt. Jeg ville gerne lave en masse nederdele, en masse fine syede halsbånd med perler (måske jeg kan nå at lave nogle?), søde kjoler til små piger, tasker, og og og..
I bund og grund handler det vel om, hvad det er som jeg vil have, at folk forbinder med MINE "designs", hvad det er som JEG laver, som ingen andre (eller få!) gør. Branding, er det vel.
De fleste syr, de fleste laver armbånd med filtkugler, de fleste har strik, som selvfølgelig er forskelligt.. Men FÅ har kartonpunge, få har tasker og armbånd af traktordækslanger og få har punge og mobilholdere/kortholdere af cykelslanger. Ergo, DET er min niche. Det vil jeg fokusere på. Men på den anden side, det er alt ting som jeg har gjort utallige gange, og det er ikke udfordrende for mig. Men nu er det 2 julemarkeder, og det er jo sjovt at være med, og folk er begejstrede og det er noget (forholdsvis) nyt og spændende, ting som man ikke almindeligvis ser. Så konklusionen er: Jeg kører på med mine punge og armbånd, et fåtal tasker, medbringer hvad der ellers findes i gemmerne, og bruger de resterende aftener i december hos Marapytta-Line til at sy udfordrende og NYE ting, lære noget nyt, og se om jeg kan sy så mange af julegaverne som muligt!
Dette har jeg længe tænkt mig at forsøge mig med. Grydelapper hæklet af gamle t-shirts som jeg har strimlet.. Er nogenlunde tilfreds med dem, de ligger lige nu på badeværelsesgulvet og tørrer, det var ikke så flade som jeg ville ønske mig, håber de retter sig til.
Fik brev i posten fra min søde mor, med ca. 30 færøske mælkekartoner. De blev hurtigt omdannet til punge, som nu venter på trykknapper - de kommer i posten en af de nærmeste dage
Jeg glæder mig til at se det hele! :) Du er så produktiv! :)
SvarSlettak og i lige måde! :)
SvarSlet