torsdag den 15. august 2013

pudefest

Har fået syet lidt puder.. og lagt i butikken tilmed, så lige at jeg ikke havde logget derind siden i februar.. ups. 








mandag den 5. august 2013

Alternativ altanhylde

Vi må ikke bore i væggene ude på vores altan, men der er sådan nogen skruer, som kan skrues lidt ud, og ind igen. Det fik mig til tænke på et indlæg eller boligbladsartikel eller noget, hvor der var brugt læderremme til at hænge en hylde op. 
Jeg gik på rov i bælteskuffen, og fandt et som aldrig bliver brugt, klippede det op, og vupti. Ny hylde uden at bore i væggen.. 

Selve hylden er bare en almindelig billedhylde fra Ikea, som vender upsidedown. 


Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 27. juli 2013

Fotografbesøg

Jeg er vist en flittig bruger af de forskellige tilbudsapps og sider som findes. Engang inden sommeren købte jeg en fotosession hos en fotograf. Det vidste sig at det havde Søster også, så herefter at Baby blev født, fik vi taget os sammen og taget derud. Vi valgte at bruge en session til os tre søskende, eftersom vi ikke har noget ordentlige fotos af os, og det også var noget som vores forældre havde ønsket sig. De blev så fine.

 Vi tog også nogle individuelle, hvor jeg jo selvfølgelig havde den lille med, så han kom med på mit. 
(den store var i vuggestue)


Senere i samme uge var vi igen, denne gang med børnene. 
Det var riiigtig svært at få dem til at makke ret.. Det blev dog til nogle dejlige billeder, blot fik vi ikke ét, hvor mine to er på samme billede.. men pyt, vi kan godt lide fætter Jónas også. :) 

De to bedste venner.. 



Ellers blev den lille døbt her i juli. Har fået navnet Jóni Poulsson, opkaldt efter sin farmor, Jona. Vi havde en dejlig dag med den nærmeste familie, og efter det har vi været en lille uges tid i Lalandia sammen med hele svigerfamilien. 
Der sker ikke meget her på bloggen, men det skyldes selvfølgelig sommervarmen, og nul krea overhovedet. 

fredag den 12. juli 2013

Fødselsdagspuder

Søsteren min havde fødselsdag i går, og jeg fik taget mig sammen til at lave en personlig slags fødselsdagsgave. (og fik tømt lidt ud i skabet med monteringspuder, hehe..)
Jeg må dog have været lidt halvtræt og distræt, for de er begge syet "forkert" sådan symmetrisk, hvis man kan sige det sådan? Nogen som fanger den? 

lørdag den 29. juni 2013

Hjort lagersalg

Kom helt tilfældigt forbi et ret godt lagersalg i går, og fandt disse to skønne sager til den store. Fint og sommerligt, lige noget at trisse rundt i på Gran Canaria? :)



- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 27. juni 2013

Nye sommerbukser til den store og trodsealder

Der sker ikke så meget på kreafronten, men lige pludselig i går blev der klippet i sødt stof som en veninde havde med, og om aftenen fik jeg drønet to stks sommerbukser til Marcipangrisen igennem maskinen..



Håbløst at få hende til at stå stille.. :)

Et par med linning og lommer, og løse ben, lige under knæet.. 
og en lidt mere slim udgave minus lommer og lidt over knæet.. 


Baby vokser stadig, og bliver 2 mdr i næste uge. Det er ikke til at forstå. Han er enormt lang synes vi, ligner slet ikke en baby mere. :)
Den 14. har vi barnedåb, og hele familien indfinder sig fra øerne. Først kommer mine forældre, næste lørdag, og et par dage senere Mandens forældre. Så hele Mandens øvrige familie, søstre med mænd og børn, men de skal ikke bo hos os. Til gengæld skal vi en tur i badeland i ugen efter, hele hans familie og os. Bliver spændende for Marcipangrisen, at lege med sine store fætre og kusiner, og lege i vand hele dagen.

Iøvrigt går vi og forbereder efterårets barselseventyr. Vi tager afsted til Gran Canaria d. 31. august, og har envejs billetter. :) Vi lejer et hus eller lejlighed, og tilbringer efteråret dér. Forventer at vende næsen hjemad i start december, og så have en lang og dejlig juleferie hjemme på øerne. Mange ting at få styr på, og lidt udfordrende at sidde så langt væk og finde f.eks. hus.
Men vi glæder os riiiigtig meget, og det betyder også, at Marcipangrisen slutter i vuggestuen allerede i august. Snøft, de er så søde, bliver helt ked af at ikke skulle komme dér mere. Men forhåbentlig ikke længe, for vi har selvfølgelig skrevet lillebror op dér. Til gengæld skal hun så starte i børnehave når vi er tilbage fra den lange ferie. Har fået plads fra d. 1. sept, som vi så bare må betale for, uden at bruge. Turde ikke sige nej, da det var det sted vi havde ønsket allermest, og de var heldigvis ok med det.

Det er en udfordrende tid med hende den store, som ikke er så stor alligevel. Vi har nogle kampe i løbet af dagen, og det er om alt og intet. Hun er begyndt at sparke og slå, bide, hive i håret.. og kaster med maden og er bare SÅ grænsesøgende, pyha.. Men dog med et grin, som om at hun synes det er sjovt, og driller os. What to do? Vi prøver at have overskud og ikke bare sige nej nej nej, men tage hende væk fra situationen og henlede opmærksomheden på noget andet, men .. det er hårdt. Tror ikke decideret det er en reaktion på lillebror, for hun er kærlig overfor ham, men selvfølgelig er det nok det, kombineret med at hun er 2 år. I vuggestuen siger de at hun er som hun plejer, sød og rar..
Forhåbentlig bliver det godt for hende og os at have lidt bedre tid i dagligdagen, og at lære os at være fire, og at hun skal dele sine forældre med lillebror.

Krydser fingre..

onsdag den 19. juni 2013

sådan går tiden i barselland



midt i aftensmaden den anden dag tog vi ret spontant de her billeder, for Baby skulle skiftes.. og med telefonkamera endda. 


I søndags kom vi endelig afsted til Zoologisk Have, har haft det på to-do listen i en evighed. Marcipangrisen var ret begejstret. Hun har været meget optaget af ulve (og de små gedekid) i en periode, men på det sidste var det så krokodiller som facinerer hende. Vi havde derfor lovet at nu skal vi hen og se krokodillerne! UPS da vi kom og opdagede at der slet ikke er nogen krokodiller.. øv. Men hun var nu også glad for at se løverne, girafferne og for at klappe en lama. 





sovende barn på vej hjem i bilen.. seriøst, enten er det ingen sut, eller to på en gang! 

Baby vokser og trives. Vi var til 5-ugers undersøgelse i mandags, og han er vokset 7 cm siden fødslen, og har taget halvandet kilo på. Så dejligt, men det er heller ikke underligt, for han vil gerne spise. Hele tiden. Dog er han meget dygtig om natten, får mad en eller to gange, og sover gerne videre uden problemer. Og får kun modersmælk.  



Barnedåbsinvitationer er røget i posten i dag.. 




Det var sørme min fødselsdag i går, og det blev fejret med hygge i fasters kolonihave, Søster og Fætter Jónas var med, og om eftermiddagen tog vi ind i Kgs. Have og så dukketeater. Var lidt nervøs for at tage afsted med den store (som stadig er lille!) og Baby, for hun må sidde på sin efterløber, mens Baby ligger i vognen. Det gik dog ok godt, hun ville gerne sidde, næsten hele vejen. Det hjalp at Søster var med, til lige at give en hånd med her og der. Men det var med sved på panden hele tiden, man skal nok vænne sig til at være flerbarnsmor ude på farten. Tænker meget på om vi skal have en søskendevogn, hvor begge også kan sove lur, men på den anden side, det er snart tid til at den store dropper sin lur, og vi kommer at være på barsel - begge to - fra slut august til henover nytår, så da bruger vi de to vogne vi har. 


Fødselsdagsgave fra mine tre yndlings. 

onsdag den 5. juni 2013

Striktrøje

Mens jeg stadig var gravid kom jeg forbi en skæg opskrift på facebook, som jeg skyndte mig at afprøve. Helt enkel og nem, bare strikke lige op, slå ekstra masker op til ærmer, og strikke videre, lave pufærmer ved at samle de ekstramasker op og stramme, rib til halsen, og lukke af.

Nu kunne jeg så dokumentere det fornyligt, og tja, jeg ved ikke.. ville have været bedre i noget blødere garn tror jeg - brugte Sirri garn, det er noget stift. 

Min mor var på visit i sidste uge, og hun mente at hun kunne bruge den til kølige job-aftener, så hun fik den med. 

Suk, har været så fraværende på bloggen, at jeg ikke aner hvor jeg skal begynde.. bortset fra at jeg er nul kreativ, så faktisk har jeg ikke mere at berette på kreabloggen. Over and out. 

Vender måske tilbage med noget barselslivindlæg hen ad vejen.. 

mandag den 13. maj 2013

En luskepels igen..

8 dage før tid - d. 2. maj - besluttede Lillemanden her at han ville ud. Storesøster kom 4 dage før tid, så det var fantastisk at slippe for den sidste ventetid igen. 

Han er såååå skøn og dejlig og blød og dufter godt.  


Skal vi ha' en fødselsberetning? Jeg tror det nok, om ikke andet så for min egen skyld, så jeg husker det. Altså detaljerne. For det glemmer man ikke liiige.. sådan en fødsel. 

Efter en aktiv dag med cykling ind til byen til mine spansktimer (!! øhhva'?) tog hele familien direkte til hyggelig færøsk traditionel aftensmad med tørret fisk og diverse hos Søster og fam. Da vi kom hjem skulle Marcipangrisen have et bad, og jeg gik lige på toilettet, og skulle så starte badevandet. Syntes at der ligesom hele dagen havde været lidt rigelig plukveer, og fik en mistanke om at muuuligvis var vandet gået. Gik så lige ud for at tjekke med Google, (what else) og Manden spørger, skulle du ikke starte badet? Svarer lidt distræt, jooh men jeg tror måske vandet er gået, må lige tjekke.. Og han begynder straks at hidse sig op over at vi ikke har noget vand sådan uden at have fået besked! Fanger lige komikken i det, og siger, nej ikke DET vand, MIT vand. Gisp! 
Nå men Google kunne ikke rigtig svare, så der skete ikke mere, andet end at plukveerne tog til, og kommer mere og mere omme i lænden, hvor mine veer sad, sidst. Jeg var skeptisk hele tiden, for ved den forrige fødsel begyndte vandet at sive, og jeg var ikke i tvivl. 
Ringede så for sikkerheds skyld til Hvidovre Hospital, og fortalte hvordan det så ud. De ville have at jeg tog et bind på, og testede i en time, om det blev "fyldt". Jeg havde ingen bind hjemme, så Manden blev sendt ud at købe ind 5 min i lukketid. Tihi, ham i telefonen, skal det være ultra dry long night eller et eller andet andet.. :) 
Nå, tiden gik, og vi besluttede at gå i seng og prøve at sove lidt, for der var NOGET under optræk. 10 min senere mens jeg prøvede at falde i søvn, sagde det bare POP nede i maven, og SÅ gik vandet. Det føltes som et smæld, eller som et kraftigt spark fra babyen. 
Desværre viste det sig at vandet var lidt grønt, hvilket jo kan betyde at baby er stresset, og det betyder så tju-hej ud på hospitalet. Suk, der røg den nattesøvn. Vi håbede så meget at det skulle være om dagen, men nææh.. Søster blev tilkaldt, og kom og passede Marcipangrisen, og vi tog afsted. 
Klokken var 1.00-1.30 og jeg havde kun åbnet mig 2 cm, men veerne tog til og det gik hurtigt. De skulle lægge en diode på babys hoved og følge hjerterytmen, og det betød desværre, at jeg ikke kunne komme i kar, som smertelindring. Det ville jeg sååå gerne. Og endnu værre, så tilbyder de ikke længere lattergas, hvilket hjalp mig meget ved den første fødsel. (Nok ikke så meget gassen, som det med at bruge åndedrættet til at suge og puste i masken!) 
Nå men vi fik faktisk besked på at det kunne eventuelt være, at vi skulle sendes til et andet hospital, for det var åbenbart en populær nat at blive født, og de var meget presset på personale og fødestuer. Heldigvis fik vi hurtigt at vide, at fordi vandet var grønt, og vi skulle holde øje med baby, så skulle vi altså blive dér. Tiden gik med at forsøge at hvile lidt mellem veerne, Manden sov i hvert fald lidt, men så begyndte jeg at få lidt begyndende pressetrang, og så kom der lidt gang i den. Der var stadig fuldt optaget på fødegangen, så for at det ikke skulle være løgn fik vi endnu engang tildelt en fødestue nede i fødemodtagelsen. Og det var sjovt nok præcis den samme som der hvor Marcipangrisen blev født! What are the odds?
Et varmt brusebad senere var vi klar inde på fødestuen, og den første lange tid gik med at hænge over sengen og ånde gennem veerne, det var faktisk den mest behagelige stilling. På et tidspunkt ville jordemoderen undersøge mig igen, og det betød desværre at jeg skulle op på sengen og ligge på ryggen. Frygteligt! Husker ikke så godt alle detaljer på det her tidspunkt, andet end at veerne stadig tog til, og at babys hjertelyd ind imellem dykkede drastisk, og blev væk i hvad vi opfattede som meget lang tid. JM tilkaldte også på et tidspunkt en børnelæge, for at være klar til at tage imod baby og suge væske ud af lungerne, hvis han havde slugt fostervand, og ikke græd ved ankomst.
Til sidst var der presseveer i meeeeget lang tid. Længere end ved Marcipangrisens fødsel, hvilket var lidt overraskende, da man jo siger at 2. gang går hurtigere. Det var dog ligesom at der manglede de sidste kræfter hele tiden. Jeg forsøgte og forsøgte at presse til, men lige når det var ved at være der, så var veen slut. JM besluttede, at jeg skulle få vestimulerende drop, og mens assistenten lagde det, kom der en vé igen, og denne gang gav jeg bare alt hvad der var tilbage, selvom det egentlig ikke var en presseve. Og så kom han. :) Og han græd, så alt var ok, havde ikke slugt fostervand.
Bliss. 
 Da var klokken blevet 6.45 om morgenen. Han vejede 3708 g og var 55 cm lang. Ikke så lille endda. Der blev klippet navlestreng, og vi fik noget mad, fik pustet ud, og efter al papirarbejdet blev vi efterladt for os selv inde på stuen. Han var lidt utilfreds, men alligevel bare så kær og efter at have ligget lidt på mors mave kom han op til brystet, og fik fat med det samme. Så blev han helt rolig og stille, og faldt hurtigt i søvn. 
Vi voksne kunne ikke rigtig falde til ro, og efter at vi havde sundet os lidt, besluttede vi at vi kunne ligeså godt bare tage hjem og prøve at hvile os lidt. (Marcipangrisen var i vuggestue). Så vi var hjemme igen kl 11 og havde da været oppe i over et døgn begge to. Godt møre, men en oplevelse og en baby rigere. :)   
Fine blomster fra kollegaerne, også Mandens sendte fine blomster, så sødt. 

Det her indlæg har været længe undervejs, og der er mange andre som tripper efter at blive udgivet, men for nu nyder vi barsel i fulde drag. Han er skøn og rolig og meget nem, sover og spiser, amningen er kommet godt i gang (av for en omgang!) så det er bare dejligt. 

søndag den 21. april 2013

Fløjlsbukser x2

Så har jeg endelig fået kreeret én ting til lillebror!! Synes det er lidt svært med drengeting, eller.. det er så en ny udfordring jeg skal igang med. Måske derfor var det så fristende at også sy et par til Marcipangrisen, når jeg nu var i gang, og dem kunne jeg nemt pifte op med en patchwork-blomst lomme.

Lillebrors fik ingen applikation i denne omgang. 



fredag den 19. april 2013

Sommerbukser og udfordrende 2-årig

Ikke lige de bedste billeder, men fik syet et par bukser i liberty-rester den anden dag. Det pludselig varme vejr indbød til fornyelse af den vintertunge garderobe. 
Havde også en dejlig krea-dag sammen med en god veninde i går, så hyggeligt. Fik klippet til et par bukser mere, og fik også syet lidt på det hele.. Kommer i et indlæg for sig. 

Det bedste der skete var nok at den lille trodsige 2-årige efter kun 5 flugtforsøg indså, at hun ligeså godt kunne lægge sig til at sove. Vi kører en indædt kamp lige nu om at putte og falde i søvn i egen seng. I rimelig tid. Vi var ude i at hun vågnede hver nat, og insisterede på at komme ind i vores seng, ville ikke lægge sig i sin tremmeseng og sove videre. Det var så min tjans at hente og bære hende ind, som betød dels at jeg vågnede og havde svært ved at falde i søvn igen, men også at det blev hårdere og hårdere at løfte og bære hende. (Der er mange andre kampe hvor DET er det letteste i løbet af en dag, så ville helst undgå det om natten også!) Så besluttede vi, at jamen så tager vi da tremmerne af, så kan hun selv komme ind, når hun vågner. 
Det gik ok i et par dage (hvis jeg husker ret), men så begyndte hun igen bare at kalde og græde og vente, og så var vi tilbage ved start. Vi tænkte, okay, måske det er mere interessant hvis hun får en rigtig juniorseng, at det kunne gøre det mere spændende for hende. Det gjorde det så lige i måske 14 dages tid, så opdagede hun pludselig, at hov, hun kunne jo bare hoppe ud af sengen og komme op igen! Det endte så med at man jeg måtte ind og ligge/sidde hos hende indtil hun faldt i søvn, og DET var en fest for hende, så det tog en time plus det løse, at lægge hende. 

suk.. 

Nu har vi i måske en uges tid kørt en konsekvent linje med at lægge (vi venter godt nok til vi fornemmer at hun er rigtig godt træt, men det rykker sig nærmere og nærmere normal puttetid, den var 21 i går!) og så ellers sige godnat og gå ud igen. Så kommer hun jo op igen og igen, men lige pludselig i går tog det altså kun 15-20 min! De andre aftener har det taget ca 1 time, og været med hyl og gråd. Hun græd faktisk ikke i går på noget tidspunkt. Så måske er det ved at dæmre for hende? Det håber jeg, for lige om lidt kommer lillebror, og så skal der bare være indført normale puttetilstande, hvordan i alverden skal vi ellers kunne overleve? (Mon succesen i går havde noget at gøre med, at Far ikke var hjemme, så der var ingen `kære far` som måske er lidt nemmere at manipulere:)?) 

tirsdag den 16. april 2013

Lidt random patchwork-syning

Uden at vide rigtig hvad det ender med, har jeg klippet en masse sekskanter og hygget mig lidt men håndsyning.. 


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 1. april 2013

Punge, fiskeskind, sælskind, cykelslanger og lidt blød læder

God påske til jer som læser med.

Vi har haft en dejlig højtid, med afslapning og meget god mad. 

Inden påske fik jeg syet lidt igen, og det blev til et par punge. Er selv rigtig glad for den med fiske- og sælskind, dem skal jeg lave flere af. 

Første side.. 
anden side..

Indeni.. foret med sød liberty

Og så to mere "traditionelle", en i cykelslanger og en i en lækker blød påskegul opklippet læderjakke





I dag står Den Blå Planet på programmet, hvis vi ellers kan komme ind. Der har som mange har skrevet om været massive køer hele påsken, men vi håber at det måske er stilnet lidt af i dag, så vi ikke skal vente så længe. Mormor og Morfar er på besøg, så vi familiehygger 100%. 

6 arbejdsdage tilbage, så barsel. Det bliver såååå godt.. 

mandag den 25. marts 2013

Pulled pork nam nam

Det er ikke så tit der kommer madindlæg på bloggen her, men dette er så undtagelsen.. Vi har et par gange nu lavet pulled pork når vi har haft gæster. Sidst her i weekenden. Og holddaop hvor er det lækkert hver gang, hvis jeg selv skal sige det! Der findes et utal af opskrifter rundt på nettet, og vi har brugt denne fra Gastromand.dk men den er altså lavet i ovn og ikke på grill.. (Hallo der er frostgrader og sne ude!)

Her er et stk nakkefilét "rubbet" og pakket ind i folie klar til overnatning i køleskab..

Et døgn senere klar til at komme i ovnen..

Det kom den midt om natten, natten til lørdag kl 02, da jeg vidste at jeg på et eller andet tidspunkt skulle op at tisse - man er vel gravid - og tænkte at så kan den passende gå i gang dér..

Det tog 11 timer for tingesten at komme op på 93 grader ved 110 graders varme

Så bliver den "pulled".. og det fremgår SLET ikke af billedet hvor mørt og lækkert kødet var..

Ind i en burgerbolle og hjemmelavet barbequesauce og ditto coleslaw og fritter og du har FANTASTISK mad.. i flere dage endda for man forregner sig og glemmer hvor mæt man bliver.. :)

Do it. Just do it.

torsdag den 21. marts 2013

Strikpude

Det var det her projekt, jeg ikke kunne få ud af hovedet forleden, da en stor bunke restegarn blev hevet ud på gulvet.. Nu fik jeg den færdig, og jeg er ok tilfreds med den.
Det er bare en masse bomuldsgarn, strikket på pinde 10 med tre nøgler ad gangen. (Giver det mening?) Det hjalp på udtømning af lageret iøvrigt..
Den anden side..
Ingen åbne-lukke funktion, den er hæklet sammen med puden indeni, færdig! 

Det sjove bliver at se hvem der først falder i søvn på den, og får fint mønster på kinden, hehe..

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...