onsdag den 19. juni 2013

sådan går tiden i barselland



midt i aftensmaden den anden dag tog vi ret spontant de her billeder, for Baby skulle skiftes.. og med telefonkamera endda. 


I søndags kom vi endelig afsted til Zoologisk Have, har haft det på to-do listen i en evighed. Marcipangrisen var ret begejstret. Hun har været meget optaget af ulve (og de små gedekid) i en periode, men på det sidste var det så krokodiller som facinerer hende. Vi havde derfor lovet at nu skal vi hen og se krokodillerne! UPS da vi kom og opdagede at der slet ikke er nogen krokodiller.. øv. Men hun var nu også glad for at se løverne, girafferne og for at klappe en lama. 





sovende barn på vej hjem i bilen.. seriøst, enten er det ingen sut, eller to på en gang! 

Baby vokser og trives. Vi var til 5-ugers undersøgelse i mandags, og han er vokset 7 cm siden fødslen, og har taget halvandet kilo på. Så dejligt, men det er heller ikke underligt, for han vil gerne spise. Hele tiden. Dog er han meget dygtig om natten, får mad en eller to gange, og sover gerne videre uden problemer. Og får kun modersmælk.  



Barnedåbsinvitationer er røget i posten i dag.. 




Det var sørme min fødselsdag i går, og det blev fejret med hygge i fasters kolonihave, Søster og Fætter Jónas var med, og om eftermiddagen tog vi ind i Kgs. Have og så dukketeater. Var lidt nervøs for at tage afsted med den store (som stadig er lille!) og Baby, for hun må sidde på sin efterløber, mens Baby ligger i vognen. Det gik dog ok godt, hun ville gerne sidde, næsten hele vejen. Det hjalp at Søster var med, til lige at give en hånd med her og der. Men det var med sved på panden hele tiden, man skal nok vænne sig til at være flerbarnsmor ude på farten. Tænker meget på om vi skal have en søskendevogn, hvor begge også kan sove lur, men på den anden side, det er snart tid til at den store dropper sin lur, og vi kommer at være på barsel - begge to - fra slut august til henover nytår, så da bruger vi de to vogne vi har. 


Fødselsdagsgave fra mine tre yndlings. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...