Sommerbukser og udfordrende 2-årig

Ikke lige de bedste billeder, men fik syet et par bukser i liberty-rester den anden dag. Det pludselig varme vejr indbød til fornyelse af den vintertunge garderobe. 

Havde også en dejlig krea-dag sammen med en god veninde i går, så hyggeligt. Fik klippet til et par bukser mere, og fik også syet lidt på det hele.. Kommer i et indlæg for sig. 

Det bedste der skete var nok at den lille trodsige 2-årige efter kun 5 flugtforsøg indså, at hun ligeså godt kunne lægge sig til at sove. Vi kører en indædt kamp lige nu om at putte og falde i søvn i egen seng. I rimelig tid. Vi var ude i at hun vågnede hver nat, og insisterede på at komme ind i vores seng, ville ikke lægge sig i sin tremmeseng og sove videre. Det var så min tjans at hente og bære hende ind, som betød dels at jeg vågnede og havde svært ved at falde i søvn igen, men også at det blev hårdere og hårdere at løfte og bære hende. (Der er mange andre kampe hvor DET er det letteste i løbet af en dag, så ville helst undgå det om natten også!) Så besluttede vi, at jamen så tager vi da tremmerne af, så kan hun selv komme ind, når hun vågner. 

Det gik ok i et par dage (hvis jeg husker ret), men så begyndte hun igen bare at kalde og græde og vente, og så var vi tilbage ved start. Vi tænkte, okay, måske det er mere interessant hvis hun får en rigtig juniorseng, at det kunne gøre det mere spændende for hende. Det gjorde det så lige i måske 14 dages tid, så opdagede hun pludselig, at hov, hun kunne jo bare hoppe ud af sengen og komme op igen! Det endte så med at man jeg måtte ind og ligge/sidde hos hende indtil hun faldt i søvn, og DET var en fest for hende, så det tog en time plus det løse, at lægge hende. 

suk.. 

Nu har vi i måske en uges tid kørt en konsekvent linje med at lægge (vi venter godt nok til vi fornemmer at hun er rigtig godt træt, men det rykker sig nærmere og nærmere normal puttetid, den var 21 i går!) og så ellers sige godnat og gå ud igen. Så kommer hun jo op igen og igen, men lige pludselig i går tog det altså kun 15-20 min! De andre aftener har det taget ca 1 time, og været med hyl og gråd. Hun græd faktisk ikke i går på noget tidspunkt. Så måske er det ved at dæmre for hende? Det håber jeg, for lige om lidt kommer lillebror, og så skal der bare være indført normale puttetilstande, hvordan i alverden skal vi ellers kunne overleve? (Mon succesen i går havde noget at gøre med, at Far ikke var hjemme, så der var ingen `kære far` som måske er lidt nemmere at manipulere:)?)