torsdag den 27. juni 2013

Nye sommerbukser til den store og trodsealder

Der sker ikke så meget på kreafronten, men lige pludselig i går blev der klippet i sødt stof som en veninde havde med, og om aftenen fik jeg drønet to stks sommerbukser til Marcipangrisen igennem maskinen..



Håbløst at få hende til at stå stille.. :)

Et par med linning og lommer, og løse ben, lige under knæet.. 
og en lidt mere slim udgave minus lommer og lidt over knæet.. 


Baby vokser stadig, og bliver 2 mdr i næste uge. Det er ikke til at forstå. Han er enormt lang synes vi, ligner slet ikke en baby mere. :)
Den 14. har vi barnedåb, og hele familien indfinder sig fra øerne. Først kommer mine forældre, næste lørdag, og et par dage senere Mandens forældre. Så hele Mandens øvrige familie, søstre med mænd og børn, men de skal ikke bo hos os. Til gengæld skal vi en tur i badeland i ugen efter, hele hans familie og os. Bliver spændende for Marcipangrisen, at lege med sine store fætre og kusiner, og lege i vand hele dagen.

Iøvrigt går vi og forbereder efterårets barselseventyr. Vi tager afsted til Gran Canaria d. 31. august, og har envejs billetter. :) Vi lejer et hus eller lejlighed, og tilbringer efteråret dér. Forventer at vende næsen hjemad i start december, og så have en lang og dejlig juleferie hjemme på øerne. Mange ting at få styr på, og lidt udfordrende at sidde så langt væk og finde f.eks. hus.
Men vi glæder os riiiigtig meget, og det betyder også, at Marcipangrisen slutter i vuggestuen allerede i august. Snøft, de er så søde, bliver helt ked af at ikke skulle komme dér mere. Men forhåbentlig ikke længe, for vi har selvfølgelig skrevet lillebror op dér. Til gengæld skal hun så starte i børnehave når vi er tilbage fra den lange ferie. Har fået plads fra d. 1. sept, som vi så bare må betale for, uden at bruge. Turde ikke sige nej, da det var det sted vi havde ønsket allermest, og de var heldigvis ok med det.

Det er en udfordrende tid med hende den store, som ikke er så stor alligevel. Vi har nogle kampe i løbet af dagen, og det er om alt og intet. Hun er begyndt at sparke og slå, bide, hive i håret.. og kaster med maden og er bare SÅ grænsesøgende, pyha.. Men dog med et grin, som om at hun synes det er sjovt, og driller os. What to do? Vi prøver at have overskud og ikke bare sige nej nej nej, men tage hende væk fra situationen og henlede opmærksomheden på noget andet, men .. det er hårdt. Tror ikke decideret det er en reaktion på lillebror, for hun er kærlig overfor ham, men selvfølgelig er det nok det, kombineret med at hun er 2 år. I vuggestuen siger de at hun er som hun plejer, sød og rar..
Forhåbentlig bliver det godt for hende og os at have lidt bedre tid i dagligdagen, og at lære os at være fire, og at hun skal dele sine forældre med lillebror.

Krydser fingre..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...