fredag den 13. maj 2011

lidt mere reparationer

Marcipangrisen har fået så meget sødt hjemmestrikket tøj, og en rigtig fin ting er denne, som pludselig var gået i stykker..
Jeg prøvede at reparere den... ser det ikke fint ud?

men hvad er det.. 

en fin strikket uldbody til Marcipangrisen.. :)


Desværre gik det galt igen efter at hun havde den på i dag, så mine evner udi reparation af strik ikke er de helt store..  :( øv. Hvad gør man, når tråden simpelthen er knækket, og maskerne løber? Prøvede at lave knude med den nye tråd, men det gik i stykker alligevel.. 

onsdag den 11. maj 2011

Pushy mums

Hver onsdag morgen kl 10 kan man se en lille hær af mødre på barsel drøne rundt på stierne ved amager strandpark skubbende deres lille poder i barnevogn. Man starter ved første "strand station", løber/lunter/går til nr 2, hvor der standses og trænes arme/skuldre med elastikker. Videre i løb/gang til 3. station, hvor fokus så er på mave, igen arme og baller/lår.


Indimellem græder babyer, og der trøstes og ammes efter behov. Efter øvelserne vendes snuden tilbage mod station 1, igen valgfrit løb eller gang. På denne måde bliver klokken elleve-halvtolv, og Marcipangrisen i vognen - som iøvrigt opfører sig eksemplarisk og ikke giver sin mor nogen mulighed for at slippe for de hårde øvelser! - begynder at vågne, og det er tid til at vende næsen hjemad.



tirsdag den 10. maj 2011

Lidt reparation..

Jeg har brugt den ene af stryk-taskerne som pusletaske, og fandt ud af, at den lukning som jeg syntes var så smart, faktisk ikke var specielt effektiv.


Se? Sikkerhedsselen er trevlet op, selvom jeg havde siksakket den omhyggeligt. Hjemme i påskeferien nævnte man(d) at det jo var nylon, hvorfor jeg ikke bare smeltede den let med en ligther? Tjo hvorfor nu ikke det?



Det funkede bare super! Det må nu lige testes irl, men hvor ville jeg være glad hvis det holder!




Jeg satte en ny trykknap i, eller, 2 faktisk, så man har mulighed for at lukke i to "tykkelser".


fredag den 6. maj 2011

Skønt!

Vi er så heldige, at vi kan låne Fasters kolonihave indimellem. I dag er vi forbi, og det ser sådan ud:




Skønt kirsebærtræ  sorry, æbletræ!





Dejlig tyk og mæt Marcipangris i vognen, og mor som nyder det gode vejr!

onsdag den 4. maj 2011

Testing..

Har indset at der ikke er så meget krea going on lige for tiden, så jeg har lyst til at blogge lidt om dagligdagen som mor på barsel, og derfor ville jeg lære at blogge på farten! Fandt alle nødvendige oplysninger på nettet - lad os så se om det virker?


- Posted using BlogPress from my iPhone


Dog så, der er en lille sag på pindene, glæder mig til at få den færdig:)

tirsdag den 26. april 2011

Mere skuffeskatte

Må lige vise jer denne også.. Svigermor viser sig at være lidt af en samler/gemmer, og denne søde sparkedragt dukkede op fra gemmerne. Den har Manden brugt da han var spæd, er den ikke kær?


Marcipangrisen vokser og vokser, og er bare så sød og charmerende.

Poster lidt barnedåbsbilleder senere.

fredag den 22. april 2011

Svigermors skuffeskatte

Det tog sin tid, men vi kom hjem til Færøerne - et døgn forsinket - minus bagage!

Vi tog direkte nordpå til Farfamilien, og de var selvfølgelige også helt pjattede med Marcipangrisen. Svigermor er også en meget kreativ dame, og har arvet en hel bunke lækre sy- og strikopskrifter/bøger, som hun viste mig. Nogle af dem er helt fra halvtredserne og tidligere, og det er helt fantastisk at se hvor meget tingene går igen, og sjovt at meget af det som har været fremme, kommer tilbage igen og igen.  
Et lille udsnit af strikkebøger og hæfter..


 lidt vendestrik i stærke farver..
Badesæsonen nærmer sig - var det noget med en badedragt til manden i huset? (Nu har jeg ikke et redigeringsprogram på denne computer, men ville have zoomet ind og vist de fine detaljer, men det må I så selv gøre, trust me, det er værd kigget!)

Heldigvis er det ikke alle ting som kommer igen i moden! :)

Vi har ellers i går døbt Marcipangrisen, hun hedder Jenny Lóa Poulsdóttir. :) Det gik over al forventning i kirken, sagde ikke et ord, men så gik det ellers løs til maden bagefter. Skidtpyt, det var en dejlig dag!

lørdag den 16. april 2011

Fætter Søstersøn, endelig!!

Nøøøøøj hvor har vi ventet spændt, men så kom han endelig! Søster fik veer natten til mandag, og efter en hård kamp endte det så med kejsersnit natten til tirsdag. Den lækre store dreng vejede 3700 g og var 53 cm lang, så han er næsten ligeså stor som Marcipangrisen er nu, efter 6-7 uger!

Moster her havde jo strikket en lille barselsgave, og i dag kom den lille familie en trilletur forbi og hilse på.

Se hvor sød og dejlig han er:


Ellers er det meningen at vi skal rejse hjem til Færøerne i dag, men som noget helt nyt (not really) er der tåge deroppe, som forstyrrer al flytrafik. Vores fly skulle have afgang kl 19, men det fly som først skal lande deroppefra, står til at ankomme kl. 21, så et par timer er vi i hvert fald forsinket. 
Vi er ikke så lidt stressede på forhånd over at skulle afsted på dette "ulve-times-tidspunkt" med Marcipangrisen, for hun har noget med at græde så forfærdeligt om aftenen.. Måske maven, måske... vi ved det ikke. Vi forsøger at trøste og bære og synge og fordre; Hun er stille mens hun spiser, og falder tit i søvn ved brystet, men hvis man forsøger at liste hende ned på sengen eller sofaen, vågner hun med det samme, og græder videre. Hun er begyndt på dette nu de sidste par uger, og da det ikke har været konstant siden hun var helt ny, 2-3 uger, er det vistnok ikke kolik. Det er heller ikke hver aften, og heller ikke HELE aftener, men nogle anfald ind imellem, og typisk der fra 18-19 tiden og nogle gange helt til sengetid for os voksne. Hun sover fint nok om natten, med de obligatoriske ammesessioner, 1-2 gange, hvor hun bare spiser, og så sover videre. What to do...

Men på en mere happy note, så skal vi have barnedåb skærtorsdag, som vi glæder os til. Som jeg har nævnt har Farfamilien ikke set vidunderet, så det bliver nogle hyggelige dage uden tvivl. Manden skal tilbage på job dagen efter 2. påskedag, men vi to besøger mormor og morfar i en lille uge mere. 

Har en lille ambition om at få udrettet noget krea mens jeg er derhjemme, er meget tit inspireret og plejer at have lejlighed til at sidde med noget håndarbejde lidt mere end jeg gør i dagligdagen i Danmark. 

Kryds fingre for flytrafikken i aften! 

mandag den 11. april 2011

Traktordækslangetaskereparation

HA! Det må være et af de længste ord ever!

Nå men, siden jeg ikke er så aktiv på den kreative front, så passede det meget godt, at Brors traktordækslange taskes hank var gået i stykker. Tasken er en af de tidlige traktordæktasker jeg lavede, faktisk lavet for 2 år siden, og har været i brug stort set hver dag siden, så jeg er lidt stolt af at de er så holdbare. :)

Orginal udseende med denimstof hank (her dog uden magnetknap isat):
Den blev skiftet med en rem med karabinhager senere.

det var nitterne, som var smuttet ud igennem sine huller, efter at have båret på vægten så længe. Løsningen var nye huller og nitter, og vupti, funktionel taske fixed!


og ellers, i skrivende stund er Søsters veer så småt gået igang! Så NU bliver det snart, at vi møder den længe ventede fætter/kusine! Yeay!!

tirsdag den 5. april 2011

Snik-snak

Læste lige en klog kommentar henne hos Hulebo, at man får de børn, man har brug for. Hmm.. den kan man tygge lidt på..

Vi er ved at komme ind i en eller anden slags rutine herhjemme, Marcipangrisen og forældrene/især mig, da vi to tilbringer rigtig meget tid sammen. Hun er en nem pige, for det meste, men kan vise noget temperament indimellem. (Som f.eks. i dag da vi var på besøg hos Søster - nej ingen baby endnu! - hvor hun var utrøstelig). Det var heldigvis ikke ude i "den rigtige verden" og de skal heldigvis vænne sig til babygråd, så ingen problem, men det skræmmer mig rigtig meget at hun kan være så ulykkelig uden at jeg kan trøste... man får jo næsten fysisk ondt selv? Heldigvis var der en logisk forklaring, bleen var godt fyldt! Dumme mor ikke at tjekke, men hun havde lige fået den på, og jeg havde ikke bemærket nogen aktivitet på det punkt.

Vi bruger selvfølgelig meget tid på at amme, og jeg forsøger at bruge tiden fornuftigt.. jeg læser, hører lydbog og ser net-tv-udsendelser fra hjemlandet :) og er på facebook. Kan dog ikke blogge endnu med én hånd. :) Eller, det kunne jeg måske, men har ikke rigtig noget materiale at blogge hjem om.

Har fået læst Julia Lahmes "Hvor lagde jeg baby'en", og er igang med Tine Tholanders "Din komplette, helt uundværlige, stærkt beroligende og fuldstændig ærlige Mor Manual". Julias syntes jeg var skøn, jeg grinede og græd, og genkendte mig selv i det meste. (Heldigvis ikke det med brystbetændelse - 7, 9, 13!) Tines er også skrevet med en stor kop humør, men handler mere om Moren, som kvinde, kæreste, datter, svigerdatter og selvfølgelig Mor. God læsning, som sætter tankerne i gang, og kommer ind på emner, som jeg slet ikke endnu har tænkt over. Ikke alt er relevant, men det meste brugbart. Det jeg kan bruge: Husk at man også er et individ, selvom man nærmest er smeltet sammen med sin baby i den første tid. Husk at sige fra. Der er ikke behov for at undskylde og forklare; det at man har presset en baby ud af sit underliv giver en ret til at sige, sådan er det, fordi jeg siger det. (God at bruge når velmenende bedsteforældre sender baby på rundtur hos familiemedlemmer - ikke fordi jeg tror det bliver aktuelt på noget tidspunkt, men..) Husk at give Faren plads og lov til at gøre sine egne erfaringer. Husk at lade Faren give dig pusterum og aflaste. (Det er jeg rigtig god til, synes jeg selv! ;)  ... og sikkert meget mere, jeg er jo ikke færdig.

Du får de børn du har brug for. Tænker stadig.

Inden vi fik Marcipangrisen havde hverken Manden eller jeg skiftet en ble. Ever. (Jeg har måske skiftet min lillesøster engang i fjern fortid), men aldrig som voksen. Altså ikke Søster. Andre børn.

Så må en konklusion være, at vi havde brug for en baby, som skulle skiftes tit. Det fik vi!

Jeg: Natteravn og virkelig let-sovende. Manden: Super sovehjerte, men kan aldrig sove længere end til 8 stykker, heller ikke i weekenden. Vores lille pige kan godt li' at være sent oppe, KÆMPER mod søvnen nogle aftener, og græder. Til gengæld vågner hun 1-2 gange pr nat, og når Far står op og tager på job, sover vi to gerne til 10-10.30, med et par måltider indimellem. Yessir. Vi kan også stå op der kl 7-8 nogle dage. Så Mor havde måske brug for at komme ud af fjerene lidt tidligere, og far.. hm den hænger ikke sammen. Har måske brug for at få udfordret sit sovehjerte, men det er ikke lykkedes hende at ødelægge hans nattesøvn endnu, haha..

Sikke dog et ustruktureret indlæg, men tænker stadig over det.. det er måske det de kalder ammehjerne?

av, mit hjerte smelter, se bare de øjne?

tirsdag den 29. marts 2011

Køkkenprojektet

Den lille vokser og vokser, og er mere vågen for hver dag. Det betyder at Mor her ikke har tid til andet end at underholde hende - heldigvis også! - og derfor sker der meget lidt her på bloggen.

Men nu:! Det længe truede-med køkkenindlæg.

det var jo fuldstændig klart, at det ville ikke gå at blive en børnefamilie uden en opvaskemaskine. Det var måske hovedårsagen til at vi ville lave køkkenet om, foruden at det bare så grimt og lidt fjollet ud før.

læg mærke til fiks-fakseriet med døren, for at ovnen kunne være der?? (TROR I måske det var en enlig mandlig ejer vi købte af??)
nåmen, lillepigen kom jo lidt for tidligt, og lige præcis dén weekend var afsat til at få de sidste ting på plads i køkkenprojektet, bl.a. at få alle køkkentingene som stod i 2 store Ikeaposer på stuegulvet (plus det løse) tilbage ind i skabe og skuffer. Det skulle så ikke blive tilfældet, men de sidste lister og skuffer blev da skruet i og sammen i panik i køkkenet, mens jeg lå på sofaen og havde veer. Tænk, at så står der i vores "forældre-manual" År 1 - når I har fået barn af Else Guldager, at de fleste fædre har gang i noget renovering/byggeprojekt op til fødselen! Utroligt at det ligefrem kan generaliseres om det?? Alle fædre bygger om lige før baby kommer? Hvem sagde at det var Moren som er redebygger?? :)  

Nå men, vel hjemkommet gik Manden igang med spand og klud, for Mor bare tudede og kunne ikke overskue at få køkken på plads, for det indebar hovedrengøring af ALT. Der var for meget baby at tage sig af, og bryster som gjorde ondt og hvad ved jeg. 

Langt om længe: før: (ved ikke hvorfor billederne er uskarpe..)

efter: 

lige nu ligger Lillepigen og bliver skiftet her i hjørnet ved siden af vasken, og kigger op på de yndige feer - hjembragt af Faren selv, uden bedrevidende vejledning af Moren. :) 

og det allerbedste:
opvaskemaskinen! I låååååv...

Hvad ellers.. jo, haha ironisk nok har vi så også lige fået skrevet os op til lejelejligheder alle mulige steder, for om ikke så længe bliver det for småt for os her.. Rigtig øv, for nu har vi jo lige fået (næsten) det hele sådan som vi vil have det. Men.. vi har ikke gjort noget som ikke var nødvendigt et eller andet sted. (Badeværelset fordi der var den der stank, og køkkenet for der manglede virkelig bordplads og opbevaring, og for ægteskabets skyld - opvaskemaskinen!) ;)

Nu er den lille allerede 1 mdr, tiden er fløjet! I påske tager vi hjem til Færøerne og skal have barnedåb. Glæder os til at se familien, og præsentere den lille. Morforældrene har jo været her, men Farfamilien har kun set hende via Skype, så det bliver rigtig sjovt. Og vi venter stadig på fætter/kusinen! 

Var på biblioteket i går og fik fat i Julia Lahmes "Hvor lagde jeg baby'en?" Skideskægt, og dejlig befriende at se at man ikke er ene om at være en spasser når det kommer til baby-håndtering. :D

fredag den 25. marts 2011

ingen krea her..

men det skal ikke forhindre mig i at komme med et lille indlæg. Tænkte at siden jeg ikke får lavet noget kreativt lige for tiden, så kan jeg jo passende vise, hvad jeg HAR lavet den sidste tid, nu "in action".

f.eks. disse to striktrøjer: (den lille ser simpelthen så utilfreds ud på begge billeder, kan ikke lide at blive vækket!) 




 og med det fine nye legetæppe også!

Ellers går tiden med det her: 

sove på far... 

og sove på mor...

Dagene flyver afsted.. jeg når ikke at følge med i blogland, ser et indlæg hist og pist, og overraskende nok så er det helt fint med mig! Det er meget hyggeligere at kigge på den lille.. alle de udtryk og grimasser sådan en kan producere, utroligt. 
Lige om snart så kommer der en fætter eller kusine, det glæder vi os også utroligt meget til. Søster har termin d. 1. april, så hvis det går som med mig så kan det jo være når som helst indenfor de næste dage!

fredag den 18. marts 2011

Strik

 Jeg havde en lille striktrøje på pindene i de sidste dage inden Lillepigen kom, men fik ikke vasket den, og taget billeder før nu.


strikket i blandingsgarn fra Stof2000, oppefra og ned. Det var meget hurtigt, 2 aftener, og har sagt det før, men elsker den teknik, det er SÅ nemt! Plus at jeg har lært at strikke enderne ind løbende, så man ikke skal sidde og hæfte bagefter, det er bare at vaske, og derefter klippe af! (Tak Rannvá!) :)

Vil også lige vise jer den fine uro, som Søster har lavet til Lillepigen. Den skulle gerne have hængt over hendes pusleplads, men nu skifter vi hende på køkkenbordet, hvor der hænger overskabe, så den har fået plads i vinduet i stedet. Noget svært at fotografere, men I kan nok fornemme den alligevel. Det forestiller svævende luftballoner mellem skyerne, så sødt.


torsdag den 17. marts 2011

Tæppe-projekt reddet!

Kan I huske dette indlæg? Det med mit fine tørklæde, som kunne stå selv? ;) 
 Jeg fik hjælp, og se nu her hvad der er kommet med posten!


Et superlækkert legetæppe til lillepigen, med blødt fleece på bagsiden. Det fantastiske menneske som hjalp mig, Helle, findes bag bloggen Silverfern og hun har et indlæg (plus meget bedre billeder!) som meget fint forklarer hvordan det gik til! Jeg anbefaler et kig forbi, hun laver de skønneste patchwork og quilte kreationer.

Dagene flyver, og vi to piger forsøger at nå det hele herhjemme. I nat har vi ikke sovet meget, der er noget som generer, måske maven, men i hvert fald vil hun ikke ligge i sin egen seng, knirker ligeså snart man lægger hende, og er meget ulykkelig, og det samme er mor.:( Det eneste som duer nogenlunde er at ligge på mors bryst, og helst med "maden" i munden. Samme sag det meste af dagen, men hun er ikke slap eller dvask, er opmærksom og interesseret når hun er vågen, og ikke græder. 

Krydser fingre for en rolig nat i nat...

mandag den 14. marts 2011

Fine fine barselsgaver

Jep, vi er stadig her, men der har ikke lige været overskud til blogging! Har dog i et par dage haft behov for at vise nogle af de fantastisk fine barselsgaver, som er strømmet ind fra nær og fjern. Som krea-sjæl er jeg selvfølgelig især glad for de hjemmelavede af slagsen, men alle som én er modtaget med stor glæde, og i dag fik jeg endelig taget nogle billeder, og de kommer her: (der var dog ikke så meget mere dagslys tilbage..)

Søde Gudrun & Gudrun uldsko og "abehue" fra den ene svigerinde.. (ok, de er ikke rigtig hjemmelavede, men de er så fantastisk søde, at de fik lov at komme med!)

hjemmestrikkede lækre uldundertrøjer fra svigermor og vanter som morfar selv havde købt i husmoderforeningens butik :) (går nok lidt tid inden hun passer dem, haha..)

Mesterstykker fra fars kusine, alpacha hue, vanter og strømper, men fine hæklede glimmer detaljer

og mormors veninder har skam også været i sving, flere uldundertrøjer og hagesmæk med broderede detaljer

se de fine bamseknapper?

Til sidst, men ikke mindst, endnu et strikket uldtæppe, dette fra mormor. Kunne ikke få bedre billede, da det er i brug det meste af tiden! :) Det er det de kalder Prinsessetæppet, vistnok samme slags som den lille prinsesse havde dengang hun kom ud fra hospitalet med sin mor.

I dag var første dag hjemme alene uden Manden. Lidt skræmmende, men det gik dog nogenlunde. Lillepigen er rolig og tilfreds for det meste, men har lidt problemer med maven, klynker og spænder og presser, og der er gevinst i hver eneste ble. Det er dog bedre end hvis det var omvendt, og der ikke kom noget igennem, vil jeg tro. Hun spiser godt, og når hun er vågen er hun meget opmærksom og kigger interesseret rundt. Vi kan rigtig godt lide at gå tur, og klarede hele 4½ km i dag, rundt på Amager strandpark. Mama her glæder sig til hun kan komme i sving og deltage hos dem her.

hav det godt derude!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...