Vi er ved at komme ind i en eller anden slags rutine herhjemme, Marcipangrisen og forældrene/især mig, da vi to tilbringer rigtig meget tid sammen. Hun er en nem pige, for det meste, men kan vise noget temperament indimellem. (Som f.eks. i dag da vi var på besøg hos Søster - nej ingen baby endnu! - hvor hun var utrøstelig). Det var heldigvis ikke ude i "den rigtige verden" og de skal heldigvis vænne sig til babygråd, så ingen problem, men det skræmmer mig rigtig meget at hun kan være så ulykkelig uden at jeg kan trøste... man får jo næsten fysisk ondt selv? Heldigvis var der en logisk forklaring, bleen var godt fyldt! Dumme mor ikke at tjekke, men hun havde lige fået den på, og jeg havde ikke bemærket nogen aktivitet på det punkt.
Vi bruger selvfølgelig meget tid på at amme, og jeg forsøger at bruge tiden fornuftigt.. jeg læser, hører lydbog og ser net-tv-udsendelser fra hjemlandet :) og er på facebook. Kan dog ikke blogge endnu med én hånd. :) Eller, det kunne jeg måske, men har ikke rigtig noget materiale at blogge hjem om.
Har fået læst Julia Lahmes "Hvor lagde jeg baby'en", og er igang med Tine Tholanders "Din komplette, helt uundværlige, stærkt beroligende og fuldstændig ærlige Mor Manual". Julias syntes jeg var skøn, jeg grinede og græd, og genkendte mig selv i det meste. (Heldigvis ikke det med brystbetændelse - 7, 9, 13!) Tines er også skrevet med en stor kop humør, men handler mere om Moren, som kvinde, kæreste, datter, svigerdatter og selvfølgelig Mor. God læsning, som sætter tankerne i gang, og kommer ind på emner, som jeg slet ikke endnu har tænkt over. Ikke alt er relevant, men det meste brugbart. Det jeg kan bruge: Husk at man også er et individ, selvom man nærmest er smeltet sammen med sin baby i den første tid. Husk at sige fra. Der er ikke behov for at undskylde og forklare; det at man har presset en baby ud af sit underliv giver en ret til at sige, sådan er det, fordi jeg siger det. (God at bruge når velmenende bedsteforældre sender baby på rundtur hos familiemedlemmer - ikke fordi jeg tror det bliver aktuelt på noget tidspunkt, men..) Husk at give Faren plads og lov til at gøre sine egne erfaringer. Husk at lade Faren give dig pusterum og aflaste. (Det er jeg rigtig god til, synes jeg selv! ;) ... og sikkert meget mere, jeg er jo ikke færdig.
Du får de børn du har brug for. Tænker stadig.
Inden vi fik Marcipangrisen havde hverken Manden eller jeg skiftet en ble. Ever. (Jeg har måske skiftet min lillesøster engang i fjern fortid), men aldrig som voksen. Altså ikke Søster. Andre børn.
Så må en konklusion være, at vi havde brug for en baby, som skulle skiftes tit. Det fik vi!
Jeg: Natteravn og virkelig let-sovende. Manden: Super sovehjerte, men kan aldrig sove længere end til 8 stykker, heller ikke i weekenden. Vores lille pige kan godt li' at være sent oppe, KÆMPER mod søvnen nogle aftener, og græder. Til gengæld vågner hun 1-2 gange pr nat, og når Far står op og tager på job, sover vi to gerne til 10-10.30, med et par måltider indimellem. Yessir. Vi kan også stå op der kl 7-8 nogle dage. Så Mor havde måske brug for at komme ud af fjerene lidt tidligere, og far.. hm den hænger ikke sammen. Har måske brug for at få udfordret sit sovehjerte, men det er ikke lykkedes hende at ødelægge hans nattesøvn endnu, haha..
Sikke dog et ustruktureret indlæg, men tænker stadig over det.. det er måske det de kalder ammehjerne?
av, mit hjerte smelter, se bare de øjne?
Kære Hadla - hvor er det altså lækkert at læse om dine stunder i ammestolen. Den ro, der er omkring den stund er så lækker..
SvarSletJeg undrer mig virkelig.. sikke en hyggetrold du har dig.. ligger i sengen til 10? Imponerende! Kh C