lørdag den 16. april 2011

Fætter Søstersøn, endelig!!

Nøøøøøj hvor har vi ventet spændt, men så kom han endelig! Søster fik veer natten til mandag, og efter en hård kamp endte det så med kejsersnit natten til tirsdag. Den lækre store dreng vejede 3700 g og var 53 cm lang, så han er næsten ligeså stor som Marcipangrisen er nu, efter 6-7 uger!

Moster her havde jo strikket en lille barselsgave, og i dag kom den lille familie en trilletur forbi og hilse på.

Se hvor sød og dejlig han er:


Ellers er det meningen at vi skal rejse hjem til Færøerne i dag, men som noget helt nyt (not really) er der tåge deroppe, som forstyrrer al flytrafik. Vores fly skulle have afgang kl 19, men det fly som først skal lande deroppefra, står til at ankomme kl. 21, så et par timer er vi i hvert fald forsinket. 
Vi er ikke så lidt stressede på forhånd over at skulle afsted på dette "ulve-times-tidspunkt" med Marcipangrisen, for hun har noget med at græde så forfærdeligt om aftenen.. Måske maven, måske... vi ved det ikke. Vi forsøger at trøste og bære og synge og fordre; Hun er stille mens hun spiser, og falder tit i søvn ved brystet, men hvis man forsøger at liste hende ned på sengen eller sofaen, vågner hun med det samme, og græder videre. Hun er begyndt på dette nu de sidste par uger, og da det ikke har været konstant siden hun var helt ny, 2-3 uger, er det vistnok ikke kolik. Det er heller ikke hver aften, og heller ikke HELE aftener, men nogle anfald ind imellem, og typisk der fra 18-19 tiden og nogle gange helt til sengetid for os voksne. Hun sover fint nok om natten, med de obligatoriske ammesessioner, 1-2 gange, hvor hun bare spiser, og så sover videre. What to do...

Men på en mere happy note, så skal vi have barnedåb skærtorsdag, som vi glæder os til. Som jeg har nævnt har Farfamilien ikke set vidunderet, så det bliver nogle hyggelige dage uden tvivl. Manden skal tilbage på job dagen efter 2. påskedag, men vi to besøger mormor og morfar i en lille uge mere. 

Har en lille ambition om at få udrettet noget krea mens jeg er derhjemme, er meget tit inspireret og plejer at have lejlighed til at sidde med noget håndarbejde lidt mere end jeg gør i dagligdagen i Danmark. 

Kryds fingre for flytrafikken i aften! 

2 kommentarer:

  1. tak tak, det gik ikke så godt, blev forsinket et døgn, og kom så frem - minus bagage! Så nu må vi ud og købe tandbørste og underhylere :)

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...