Fredag var jeg til samtale på onkologisk afdeling, dem som giver kemo-behandling.
Ikke noget som jeg havde glædet mig til, men alligevel heller ikke været nervøs over. Jeg havde min faster med, eftersom Manden dagen inden havde haft fri, for at være med mig til samtale med operationslægen.
Der var meget info. As in VIRKELIG meget info. Jeg fik en posefuld af brochurer og pamfletter og bøger ligefrem. (Den var til børn, og lige den som jeg har ledt forgæves efter på biblioteket og hos Kræftens Bekæmpelse, og nu fik jeg den bare. Handler om hvordan man kan forklare kemo'ens effekter til små/mindre børn, ret god). Vi har ikke kigget i den endnu, jeg kan ikke rigtig få mig selv til det…
Jeg prøver at snakke med Jenny Lóa af og til, når jeg fornemmer at hun kan tage informationer ind. Det er nemlig ikke altid. Jeg har fortalt, at Mormor kommer på besøg på onsdag, og at det er fordi at Mor skal på hospitalet igen, og nok kommer til at være lidt træt og ked af det måske, og så skal Mormor hjælpe Far med det hele derhjemme, og lege med hende og Jóni.
Tilbage til samtalen fredag.
Vi fik jo at vide torsdag, at min kræft ikke var østrogenpositiv. Det betyder, at jeg kan få frosset en æggestok, og derved bevare muligheden for at blive gravid igen, og at der vil være væv at sætte op, når mine æg er gået til, af kemo'en, som derved kan udskyde overgangsalderen. Jeg vidste, at det ville jeg gerne, hvis det var at det ikke var østrogenpositiv.
Lægen på fertilitetsklinikken, som skal udføre dét indgreb, var ikke optimistisk om at kunne nå det, inden den planlagde kemo-start, det var jeg ret ked af. Al den her ventetid, det er rædselsfuldt.
Så min mission hos onkologisk afdeling var mest, at de kunne koordinere det hele, MENS jeg var der, så jeg kunne få nogle dato'er på plads. Det var de heldigvis meget forstående overfor, og det lod sig gøre.
Onsdag skal jeg have taget en æggestok ud. Det er igen en fuld narkose operation, men efter hvad jeg kan læse mig frem til, så er den ikke ligeså voldsom som den brystebevarende. Jeg regner med at kunne komme hjem igen samme dag, og der vil være 2-3 små ar, som skal hele op.
Alligevel forventer de, at jeg kan være klar og skal starte kemo på fredag. Det vil sige 4 uger og 1 dag efter diagnosen.
Hvordan har jeg det med det?
På den ene side, utålmodig efter at komme igang, og få det overstået!!
På den anden side, hvorfor overhovedet tage imod kemo? Det er kendt, at kemo er overbehandling i op til 90% af tilfældene. 5-10 kvinder har gavn af kemo, ud af 100. Der er dog ingen måde at vide, HVEM de 5-10 kvinder er. Hvis der i øjeblikket florerer løsgående kræftceller rundt i min krop, og leder efter et egnet sted at slå sig ned, og begynde at vokse, så vil kemo'en sandsynligvis slå dem ihjel. Det er jo rart.
På den tredje side (!) er der vistnok en ret stor sandsynlighed for, at "min" kræft er den gentisk disponible slags. Det betyder, at jeg skal tage stilling til - og vil blive anbefalet - at få fjernet begge bryster og måske også æggestokke/livmoder. Er ikke kommet til DEN samtale endnu, venter på indkaldelse til test. Og så er den her operation jo fuldstændig meningsløs.
Så mange ting at tænke over…
men én ting ad gangen. Ellers kan jeg ikke overskue det.
Var en løbetur i går. Det føltes godt at bruge kroppen, selvom det var en kort tur. Det bliver min dagligdag nu i et stykke tid. Modtage kemo hver 3. uge, forsøge at træne mig stærk, og modarbejde bivirkninger med fysisk aktivitet. Håber bare ikke at det bliver alt for slemt.. Glæder mig til at kunne komme i svømmehallen, for DET giver mig livskvalitet, især at komme i sauna. Elsker det. :) Når de her forskellige ar er helet op, kan jeg det igen.
Der var meget info. As in VIRKELIG meget info. Jeg fik en posefuld af brochurer og pamfletter og bøger ligefrem. (Den var til børn, og lige den som jeg har ledt forgæves efter på biblioteket og hos Kræftens Bekæmpelse, og nu fik jeg den bare. Handler om hvordan man kan forklare kemo'ens effekter til små/mindre børn, ret god). Vi har ikke kigget i den endnu, jeg kan ikke rigtig få mig selv til det…
Jeg prøver at snakke med Jenny Lóa af og til, når jeg fornemmer at hun kan tage informationer ind. Det er nemlig ikke altid. Jeg har fortalt, at Mormor kommer på besøg på onsdag, og at det er fordi at Mor skal på hospitalet igen, og nok kommer til at være lidt træt og ked af det måske, og så skal Mormor hjælpe Far med det hele derhjemme, og lege med hende og Jóni.
Tilbage til samtalen fredag.
Vi fik jo at vide torsdag, at min kræft ikke var østrogenpositiv. Det betyder, at jeg kan få frosset en æggestok, og derved bevare muligheden for at blive gravid igen, og at der vil være væv at sætte op, når mine æg er gået til, af kemo'en, som derved kan udskyde overgangsalderen. Jeg vidste, at det ville jeg gerne, hvis det var at det ikke var østrogenpositiv.
Lægen på fertilitetsklinikken, som skal udføre dét indgreb, var ikke optimistisk om at kunne nå det, inden den planlagde kemo-start, det var jeg ret ked af. Al den her ventetid, det er rædselsfuldt.
Så min mission hos onkologisk afdeling var mest, at de kunne koordinere det hele, MENS jeg var der, så jeg kunne få nogle dato'er på plads. Det var de heldigvis meget forstående overfor, og det lod sig gøre.
Onsdag skal jeg have taget en æggestok ud. Det er igen en fuld narkose operation, men efter hvad jeg kan læse mig frem til, så er den ikke ligeså voldsom som den brystebevarende. Jeg regner med at kunne komme hjem igen samme dag, og der vil være 2-3 små ar, som skal hele op.
Alligevel forventer de, at jeg kan være klar og skal starte kemo på fredag. Det vil sige 4 uger og 1 dag efter diagnosen.
Hvordan har jeg det med det?
På den ene side, utålmodig efter at komme igang, og få det overstået!!
På den anden side, hvorfor overhovedet tage imod kemo? Det er kendt, at kemo er overbehandling i op til 90% af tilfældene. 5-10 kvinder har gavn af kemo, ud af 100. Der er dog ingen måde at vide, HVEM de 5-10 kvinder er. Hvis der i øjeblikket florerer løsgående kræftceller rundt i min krop, og leder efter et egnet sted at slå sig ned, og begynde at vokse, så vil kemo'en sandsynligvis slå dem ihjel. Det er jo rart.
På den tredje side (!) er der vistnok en ret stor sandsynlighed for, at "min" kræft er den gentisk disponible slags. Det betyder, at jeg skal tage stilling til - og vil blive anbefalet - at få fjernet begge bryster og måske også æggestokke/livmoder. Er ikke kommet til DEN samtale endnu, venter på indkaldelse til test. Og så er den her operation jo fuldstændig meningsløs.
Så mange ting at tænke over…
men én ting ad gangen. Ellers kan jeg ikke overskue det.
Var en løbetur i går. Det føltes godt at bruge kroppen, selvom det var en kort tur. Det bliver min dagligdag nu i et stykke tid. Modtage kemo hver 3. uge, forsøge at træne mig stærk, og modarbejde bivirkninger med fysisk aktivitet. Håber bare ikke at det bliver alt for slemt.. Glæder mig til at kunne komme i svømmehallen, for DET giver mig livskvalitet, især at komme i sauna. Elsker det. :) Når de her forskellige ar er helet op, kan jeg det igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!