tirsdag den 18. november 2014

På højkant igen efter 1. kemo

Nåmen, fik min første omgang kemobehandling i fredags. Kl. 10.19 begyndte det, og det tog lidt over en halv time, tror jeg. Sygeplejersken spurgte ind til hvordan det gik, hvordan børnene tackler det, og jeg blev ked af det, fordi store barnet er så vred, så vred, og jeg har svært ved at håndtere det. Mere om det senere. 

Kemo'en blev givet intravenøst, og jeg kunne næsten ikke mærke det. Armen blev lidt kold måske. 
Det var hurtigt overstået. Min mor var med, og bagefter tog vi forbi min faster og fik en kop kaffe og en juice, og en bolle. Jeg havde cravings efter en croissant, så det købte vi lige. Den smagte mig dog ikke så godt som jeg håbede.
Det var det sidste måltid i lang tid. 
Man får prednisol (?) tror jeg, som ligesom speeder en op, lige nu husker jeg ikke hvorfor man får det.. men det kunne jeg godt mærke. Vi kom hjem tidlig efter frokost, måske ved 14 tiden, og der blev ryddet op! Jeg havde en mærkelig fornemmelse i kroppen, smårystede, lidt som slemme tømmermænd, I guess, ikke at jeg husker det specielt godt, det er VIRKELIG længe siden. 
Så kom kvalmen. Og skulderen og kroppen gjorde ondt af luften, stadig. 
Weekenden er lidt væk for mig, for at være helt ærlig. Jeg klarede ikke at spise noget særligt, sov meget, og lå lidt på sofaen, men børnene var hele tiden over mig, hvilket gjorde ondt, så jeg måtte krybe ind i seng igen. 
Min mor tog den store over på besøg hos sin moster og fætter om lørdagen, og det var rigtig godt. Den lille ville gerne sove lur sammen med mig i sengen, så vi puttede. Det var også rigtig godt. 
Søndag lidt det samme.. Min mor og den store tog i søndagsskole, og var derefter sammen med min søster og fætteren, og søndag sov Manden lur med den lille, mens jeg lå på sofaen. Det var den weekend. 

Søndag aften fik vi flæskesteg, og da kunne jeg spise igen. Det smagte skønt, Manden er en haj til at lave flæskesteg og ikke mindst sovs. :) 

Mandag var jeg på benene igen, og fik sammen med min mor afleveret begge børn i institution. Jeg havde stadig mega ondt i skulderen, men kvalmen var aftaget nok til at jeg kunne komme op. Tog dog en lang lur om formiddagen, og stod op og spiste mere flæskesteg. :) 

Så konklusionen? (Ja, jeg ville komme ind på det med den stores vrede, men det må blive en anden gang). 
Konklusionen: Det var ikke så slemt som jeg frygtede. Jeg vidste jo godt, at jeg ville få kvalme. Sandsynligvis. Og det fik jeg. Det værste var egentlig smerten i skulderen/kroppen. DEN er jeg glad for at jeg ikke skal igennem igen. (Hvis jeg skal sætte den dersens æggestok op igen, skal jeg nok, øøøøv) 
Men at det "kun" skulle tage 2enhalv dag, det var en god overraskelse. Nu er der meget længe til 5. december, hvor jeg får 2. omgang. Det skal nydes. Der skal jules. Laves pakkekalender. Juledekoration. Pyntes. Ryddes op og ud og ned i depot. Måske flytte lidt rundt på møbler. Og den store skal forkæles og "fyldes op" med omsorg. Det er det, hun har brug for.

Mit liv de næste måneder.. :/



2 kommentarer:

  1. Kära Halla, skrev en kommentar förr men den försvann. Du har en sån fin ärlig fasong att skriva på. Följer med din kamp. När tror du att du orkar ta emot en gäst? Stor kram Jonna

    SvarSlet
  2. Nú havi eg verið ígjøgnun eini rúgvu av tínum innleggum. Sera sera áhugavert at lesa. Bædi stuttligt, trist og gott og tú dugir væl at seta okkum inn í tína støðu. eg eri glað fyri at tú vísti mær á bloggin, eg gleði meg at fylgja tær víðari. Eg hugsi so um teg og familjuna. Keðiligt at skulla ígjøgnum ein tílíkan kamp, man ikki hevði forútsæð. Men deiligt at tey fingu fjerna alt!!
    ...ups eg kundi havt skrivað á donskum. Tað geri eg næstu ferð.
    Klemm fra Katrin

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...