fredag den 17. december 2010

strikkeflip

Som nævnt var der en fra syholdet som fortalte mig om Pickles.no og siden har jeg haft travlt med strikkepindene, for der var bare så meget jeg havde lyst til at prøve! Deres opskrifter er nemme og lige at gå til, og billederne lækre og indbydende. Indtil videre er det blevet til dette tørklæde..

altid godt at komme af med reste-garn! 

og denne "vaffel-hue".. den er lidt for lille til mig, men vi finder nok nogen som passer den.. 


Var ellers forbi cykelhandleren i dag efter slanger, og det var næsten som juleaften! Han havde gemt en hel kassefuld, så jeg ligefrem kunne udvælge dem med de sejeste tryk på, og de bredeste. (Det er så meget arbejde med at klippe op og sy sammen, så jo bredere slangerne er, jo mindre arbejdsindsats for at få "sy-bare" stykker). YEAY. Så nu skal jeg i gang med nogle flere tasker og punge..

Inden da har jeg næsten fået lavet en kjole færdig, som jeg gik i gang med hos Line i onsdags. Det var sidste syaften inden jul, og jeg ville så gerne have den klar til jul, så jeg har noget fint at tage på.. Mangler seriøst en overlocker, når man først har mødt sådan en, kan man næsten ikke forstå at man har levet uden. Men søde Line tilbød at jeg kunne komme forbi en dag og overlocke den færdig, så den er klar til jul. Kan godt være jeg finder på at tage hende på ordet!

1 kommentar:

  1. Mange tak for tippet. Rigtig mange fede tørklæder, godt jeg har købt mig en masse garn. Det er jo bare om at komme i gang. Nu skal jeg bare vælge, hvad jeg vil starte med.
    Fedt med cykelslagerne. Jeg håber på at komme på kursus i forskellige teknikker til foråret. Det glæder jeg mig til.
    Tina :-)

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...