I sidste uge, mens jeg var på det der arbejde, havde jeg faktisk tid til at netshoppe lidt. Det var ret utroligt egentlig. Mandag i frokostpausen var jeg ude og gå lidt, og stoppede i en skobutik. Vidste at netop de forhandlede de skønne Duckfeet, og ville lige se om det var noget for mig, da jeg mangler et par vintersko/støvler. Det var det da, og jeg fandt den rigtige størrelse. Desværre havde butikken ikke den farve jeg ønskede mig; lidt ærgerlig over det.
Tirsdag mens jeg sad med i et møde, hvor jeg ikke havde nogen rolle overhovedet, surfede jeg lidt på nettet, og kom forbi Duckfeets hjemmeside. Der kunne man jo købe støvlerne, og i den ønskede farve. Nu er det så tragisk, at jeg kan mit dankort nummer udenad - dåååårlig ide - så det var nemt nok at impuls-netshoppe.
Onsdagmorgen står jeg op før alle andre i huset, og kl 07.15 ringer det på døren. Posten med en pakke. Kunne ikke huske hvad jeg nu havde bestilt, men han kom op, og sørme om ikke det er mine nye Duckfeet! Det var GODTNOK hurtig levering!
Og de blev grundigt afprøvet i lørdags, gik 1½ times trilletur, og fik en vabel - jadak! Men holddaop hvor er de gode at gå i, og det var så ret godt vejr også, så mine fødder kogte nede i den varme uld!
De skal nok blive gode i vinter.
Farven hedder Jeans, og modellen Århus. I heart.
I heart Duckfeet! Jeg har selv et par - Vejle - og de er bare SÅ dejlige, også med uldfoer. Jeg går lidt og flirter med tanken om at skulle have mig et par mere, bare fordi jeg kan (eller det vil sige, at jeg kan når jeg lige har sparet sammen til et par mere)
SvarSletJaah de er superlækre! Kunne også sagtens bruge et par til. Måske en julegave til mig selv, haha
SvarSletSå vil jeg da lige blande mig og sige at jeg har to par, model Sjælland og Odense i henholdsvis sort og brun og kan man tale om afhængighed når man snakker fodtøj må det siges at Duckfeet minder om total afhængighed, jeg går stort set ikke i andet, de er bare så lækre på fødderne og med et tyndt lag læderfedt tit og ofte bliver de bare smukkere og smukkere for hver dag, det er forøvrigt en rigtig fed farve på dine model Århus.
SvarSletGod weekend Halla.