Se bare hvilket kup man kan gøre!??
Der ligger en biks på Amagerbrogade som hedder Klodshans, som bare er genial! De har en masse brugt, både legetøj, babyudstyr og en MASSE tøj, og man skal altså have god tid, når man er forbi. I dag drønede jeg ud, MINUS afkom, og havde for en gangs skyld tid til at snuse ordentligt rundt. Dette var udbyttet for den nette sum af 150 kr!
Marcipangrisen er i den grad træt af sit legetøj, og havde brug for nye ting, og jeg har længe GLÆDET mig til hun var stor nok til at sætte pris på disse her tingester... ved ikke hvad de kaldes, men jeg har forlængst besluttet, at sådan en skulle hun have. Nu fandt jeg pludselige den store til blot en 50'er, og den lille til 10 kr. Yeay!
En lille bog.. billeder af dyr, og hvad de siger. (Hun kan bedst li' at spise sine bøger, men begynder også at høre efter når jeg fortæller og peger på billeder, især billeder af sig selv!) :)
Endnu en (sanse)bog.. rigtig fin, og indlysende med et får som sidder og strikker? :)
En magnet-byg-selv-snurretop?? Hm skønne farver, og hun var straks med på at smage på dem, men magneterne er ikke så stærke, så der går lidt tid før vi kommer til at bygge med den.
Og fandt også 2 par strømpebukser til en 5'er stykket, så fin-fin tur i dag.
Ellers var der lidt stille her på bloggen lige før. Det var fordi jeg var på ARBEJDE - oooh nej! - i sidste uge. Har nævnt før, at jobbet tilbød mig at arbejde et par dage nu, og få dem lagt til i slutningen af barsel, og det gjorde jeg selvfølgelig. Det var hårdt!! Barnet havde det fint hjemme hos far og farmor, men moren savnede hende en hel del. Det var lidt en teaser på hvordan det kommer til at være når barsel er slut, I guess. På den gode side er, at hun klarede det super, og var i godt humør alle dagene, og vi mærkede ingen reaktion i dagene efter heller. På den .. dårlige? side: Kæft hvor bliver det hårdt! Var fuldstændig smadret hver aften, og havde nul overskud. Suk.. hvordan gør I?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!