fredag den 16. april 2010

min mindre kreative uge


Denne uge var lidt hektisk med arbejdsrejse til Oslo i 2 dage, så jeg har været lidt flad efterfølgende. I mandags var jeg dog til mit aftenskole syning, og fik lavet en nederdel færdig. Er dog ikke tilfreds med den, så den bliver nok lavet om til noget andet på et senere tidspunkt. Det var med et Ikea-stof som jeg er ret vild med, men da det er sådan noget tungt "gardinstof", egnede det sig vist bare ikke så godt til en nederdel. Til gengæld fik jeg arbejdet lidt videre på en lille computertaske lavet af cykelslanger, for min søde sy-lærerinde Rose kunne vejlede lidt mht hvordan jeg laver et pænt for, så den glæder jeg mig til at fortsætte med. Fik strikket en lille smule på en halsedisse/sjal som også er et forsøg, baseret på nogle jeg har set. Den bliver jeg færdig med i weekenden, helt sikkert. Billedet viser en computertaske som jeg lavede i traktordækslange til min svigerinde, den som jeg laver i cykelslangedæk nu bliver lidt a la denne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...