Forleden var en skabsudtømning påkrævet, og Manden fik samlet en fuld bærepose med t-shirts som han ikke bruger længere. Den blev lige hapset inden den røg til genbrug, for dem kan jeg da genbruge! Her er en lille kjole med hæklet lomme påsat med kantbånd. Skal lige finde ud af at gøre noget ved den nedre kant på et tidspunkt. Hm hvad..??
tirsdag den 27. april 2010
Forleden var en skabsudtømning påkrævet, og Manden fik samlet en fuld bærepose med t-shirts som han ikke bruger længere. Den blev lige hapset inden den røg til genbrug, for dem kan jeg da genbruge! Her er en lille kjole med hæklet lomme påsat med kantbånd. Skal lige finde ud af at gøre noget ved den nedre kant på et tidspunkt. Hm hvad..??
fredag den 23. april 2010
at gå nye veje..
jeps, sikkerhedsseler. Hvad jeg får ud af dem bliver spændende.. forsøgte med en lille pung i går, men det gik ikke så godt. Det var håbløst at vende den efter sammensyning, det bliver for stift. Fik syet et lille iphonecover, det var måske ikke så dumt. Sikkerhedssele til din iphone, var det noget? ;o)
nu havde jeg også lavet en lille fin collage med nogle billeder af iphonecovers, men når jeg sætter den ind, kommer den øverst, og jeg KAN SIMPELTHEN ikke finde ud af at trække den ned over teksten!! den hopper op igen hele tiden.. så dropper det for nu.
tirsdag den 20. april 2010
syaftens udbytte
Yeay, fik lavet computertasken færdig! (Hvorfor er der så billeder af armbånd her?) Fordi de også blev banket færdige, dels af Manden og de sidste 2 af mig i aften. Men computertasken.. den gav mig altså grå hår i hovedet - hm flere. Først ville jeg have at man kunne se det fine tykke filt, som er indeni, havde en forestilling om at den skulle bukkes om kanten og ses på den måde. Det droppede jeg, fordi efter at have arbejdet lidt med det, var der støvede blå nullerdutter OVERALT, og det gad jeg ikke have en taske med. Så foreslog min allierede sylærerinde, at jeg bukkede en cykelslange og brugte den som "kantbånd" og på den måde gemte kanten hvor foret og ydergummi'et kommer sammen. Jeg var lidt betænkelig, men kunne godt se at det kunne blive pænt, men hold da OP hvor var det besværligt! Man kan jo ikke sætte sikkerhedsnåle i sådan noget gummi, så det var med tape og en enkelt tøjklemme, og resultatet blev også derefter. :o( Ramte ikke helt i første omgang, så der kom to sømme - i den ene side kun. Og det var efter en knækket nål og MANGE forbandelser. Generelt kan symaskinen godt holde til at sy i cykelslanger, men når der bliver 4 lag og 1 lag tykt filt, såååå går det ikke længere.. Men de syntes da at den var pæn, de andre på holdet, og Manden det samme da jeg kom hjem, og nu har jeg vænnet mig til den, og skal nok blive glad for den. Tror nu mere jeg kommer til at bruge den til papirer/mødedokumenter, end min computer, da den sjældent forlader sin plads på hylden under sofabordet. ;o)
TA-DA!
indeni.. en magnetknap, og to lommer.
i ventetiden (når læreren går rundt til dem der har brug for hjælp) syede jeg lige en pose-pose til. :o)