Viser opslag med etiketten store byttedag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten store byttedag. Vis alle opslag

søndag den 13. juni 2010

Store byttedag i sol og regn


Var som sagt ude i Fælledparken i lørdags, til Store byttedag og det var SÅ hyggeligt! Ikke heelt hvad jeg forventede hvad angår bytning - det var mest ja lad mig være ærlig, crap - men til gengæld var de stande som var med, SUUUPER gode! Fik lavet armbånd af cykelslanger med samme flette-teknik som slikpapirtaskerne..

og min veninde fik startet på en slikpapirtaske, som hun så har arbejdet videre med derhjemme. For det må understreges, at det det taskeflet - TAGER TID! Jeg spurgte de søde piger hvor længe de ville bruge på én taske, hvis de sad ud i et. Et døgns tid! Og de sælger dem for 150,- kr! Hmmm... Jeg var i gang med én for et stykke tid siden, men det holdt min tålmodighed altså ikke til, den blev droppet, og jeg investerede istedet i en fra nettet!


En ting som jeg havde glædet mig til, var at hilse på Karen Marie Dehn som havde en stand hvor man kunne dekorere sit tøj med søde applikationer. Både tøj som var medbragt, eller hvis man havde fundet noget sødt i boderne. Jeg havde taget en kedeligt grå HM-vest med, og fik peppet den lidt op med 2 blomster. Synes da den er rigtig fin nu! Det var meget inspirerende og der var også fyldt op med gæster, og ikke kun når det regnede! :)

sød, ik?

Har ellers været RET så kreativ i weekenden, (passer udmærket med fodbold i fjerneren, så er Manden i hvert fald optaget med dét i den kommende måneds tid, hvilket også er tidshorisonten for produktion frem til G! festival!) (Men han slipper ikke for at lave huller og nitter alligevel!) Billeder kommer snarest!

fredag den 11. juni 2010

Eeeeeeendelig hjemme igen!

Ikke så meget snak, vil lige præsentere et stks nyt badeværelse! Her stod kummen før.. (har desværre ikke fået taget nogen "rigtige" før billeder, ØV)

så begyndte Manden at rive fliser ned..


nu kom der rod i billedrækken, men her var håndvask og brusearmatur før (et fælles)

brusehjørnet før.. grunden til at billederne er så mærkelige og viser så lidt, er at døren åbnede INDAD, og smækkede derved ind i kummen og kunne ikke åbne helt (festligt!)


ser I, dør indad! Mere nedrevne fliser..


Sådan så det ud i kælderen under vores badeværelse, og sådan FORLOD håndværkerne stedet efter en arbejdsdag! (Og det er ligesom gangarealet hvis man skal ned og vaske eller parkere cykel osv. Not cool!) 



Nå men så kom der beton og nyt kummeapparat op 


Og lidt fliser!


og laaaaangt om længe - men til tiden dog! - vupti! ER det ikke flot? Med ophængt kumme, varme i gulvet, to seperate bruse- og håndvask armatur, indmuret spejl, og dør som går udad. Og det bedste - der lugter kun af hvad husstanden kan bidrage med, og ikke resten af opgangen!

YEAY!

On a totally different note - Håber så meget på godt vejr i morgen, for så vil jeg nemlig til store byttedag i Fælledparken. Har aldrig været før, men det ser rigtig spændende ud, og kan så meget gå ind for ideen med at bytte istedet for at købe nyt, plus at der er en masse spændende aktiviteter som uden tvivl vil være inspirerende.

Så hej herfra, må finde nogle klude at have med at bytte med og muligvis dekorere lidt, hvis det skal komme an på det!









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...