onsdag den 22. februar 2012

Natteroderi

Det har vi så ikke noget af mere! 

I går var første gang at Manden skulle køre "putterutinen" alene, og det gik også fint! Hvis nogen er interesseret, så foregår det på denne måde:

Aftensmad senest 18.30. (Hvis der er tid, ned på gulvet og lege lidt, og ordne "bleoutput"). Skifte ble, nattøj på og børste tænder ca. 19.15, så ind og lege lidt på mors syværelse mens vi hører yndlingscd'en med børnesange. 19.30 sige godnat til legetøjet og far (eller mor) og så ind i tremmesengen. Synge godnatsang og bede fadervor, og kysse godnat. Så lægger hun sig og krammer den nye bamse, og så går vi ud. Så klynker hun lidt, og kan hyle op, og vi venter 1 minut, så går vi ind og trøster og forsikrer at alt er ok, og Mor og Far sidder lige udenfor, og godnat og vi ses i morgen. Vi rører hende ikke, går ned på knæ så vi er i ansigtshøjde med hendes - hun står nok op ved tremmerne - snakker blidt, og så lægger hun sig ned igen. 10 sekunder, ikke mere. Så ud igen. Så enten lægger hun sig og der er fred, eller hun græder en gang til, og denne gang venter vi 3 minutter. Man kan godt høre at det er "jeg-gider-ikke" gråd, og ikke "panik-angst"gråd. Derefter sover hun faktisk! Vi er på 6. dagen i dag og det har aldrig taget mere end 15 minutter. Den anden nat vågnede hun om natten, og ville op i vores seng, som hun har kunne komme mens hun har været syg. Da var det lidt udfordrende og tog 1 time før hun faldt i søvn igen.

Hun har sovet hele natten de andre nætter, og er vågnet mellem 6 og 7.30 hvor hun så er kommet op i vores seng.

Om dagen er hun glad og fuld af energi, og det er Moren i hvert fald også! (Faren er stadig halvsløj efter en omgang influenza, så han er ikke så fuld af energi).

Sådan har jeg det slet ikke! Seriøst! (Billede lånt her)

Lørdag skal vi fejre Marcipangrisens 1-års fødselsdag med lagkage, kakao og boller - bagte 50 stks i forgårs! - og gæster! Hun kommer sikkert ikke til at forstå en bjælle, men vil forhåbentlig hygge sig. :)

Hvad gør man med det der vuggestue, hun skal vel give et eller andet småt som markering af dagen (fylder nemlig mandag). Idéer modtages VIRKELIG gerne! Det som jeg forestillede mig var, at de får en lille pakke rosiner, en mandarin og en luftballon eller noget lignende småt. Går det an?

1 kommentar:

  1. Hvor skønt at hun sover igennem :)

    I min drengs børnehave har man som regel en enkelt ting med til fødselsdag - f.eks. rosiner, mandariner eller balloner som du selv har nævnt. Der har desuden også været delt klistermærker, glansbilleder o.lign. ud.. Da det bare ikke er alle børn der er vilde med rosiner/mandariner o.lign., så vil jeg nok anbefale en lille ting.

    Mvh Eva-Maria

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...