Vi er her stadig.. eller dér

Tja, har ingen undskyldning for hvorfor der ikke bliver blogget for tiden. 

Kan dog lige ridse situationen op. 

Vi er rejst til Gran Canaria for at tilbringe 3 måneder mens vi er på fælles barselsorlov. Ved at samle al ferie fra i år og næste år, plus nogle restdage fra i fjor tror jeg nok, er vi oppe på at have ialt 4 mdr barsel sammen, og det ville vi udnytte og prøve noget nyt. Vi havde også en teori om, at det ville være rart for den 2ethalvtårige Marcipangris at have begge sine forældre around nu når hun skal vænne sig til at være storesøster. Det går så som så. 

Vi har lejet et hus i Meloneras, lidt udenfor Playa del Ingles. Her er stille og roligt, virkelig dejlig pool, og vi har en lille (sand/sten)strand lige nede om hjørnet. Vi lejer en bil, og når vi skal noget, pakker vi bilen og kører rundt på den sydlige del af øen. 

Jeg tror STADIG på, at det er godt for hende at være afsted med os, men jeg har virkelig været i tvivl! Vi startede med at have besøg af Mormor og Morfar i knap 2 uger, og det var SÅ dejligt. Der var masser af opmærksomhed til den store, og vi lagde ikke rigtig mærke til, at vi ikke var hjemme og der var legekammerater og en travl aktivitetspakket dagligdag. Så rejste bedsteforældrene hjem, og der skete et eller andet.. hun er i den grad kommet i selvstændighedsalderen, (som jeg har læst at det hedder, og ikke trodsealder!) Alt er til diskussion, og reaktionerne på et "nej" er helt hen i vejret! Hysterisk gråd og skrig og indimellem bliver der slået, sparket og tilmed bidt! Og lillebror har også stået for skud. 

Havde ikke lige set det komme.. vores smilende søde blide lidt generte lille pige.. Og hvor er det pi...svært at være den voksne, og ikke synke ned på hendes niveau og hæve stemmen!! 

 Efter lidt googling den ene aften efter en meget hård dag, blev jeg dog rolig, og har forstået, at det ER normalt, og det er ikke fordi vi har taget hende væk fra hendes vante miljø, hendes venner i vuggestuen (jo, hun har venner som hun savner rigtig meget!) eller fordi vi har fået en lillebror. Det skal nok gå over.. 

Men hvordan i alverden tackler man den, når hun slår, især når hun slår på lillebror? Vi kører med at tage hende væk fra situationen, (hvis den er HELT gal, så op på værelset i et par minutter) mens vi forklarer at man ikke slår, og at hun gør lillebror bange osvosv. Det hjælper nul. Man kan se det på hende, når det kommer, hun får sådan et skævt smil, og løber hen og råber ad ham, og han farer sammen og græder! Hun ynder også at gøre det i bilen, når de begge sidder spændt fast i stolene, og han er ved at falde i søvn, så begynder hun at råbe ad ham. :/ Der har vi nu byttet rundt, så han sidder foran med Far, og jeg sidder bagi med hende. Det plus at vi har investeret i en bil-dvdspiller har hjulpet på dét! 

Her hænger vi ud om dagene.. kompleksets poolområde er virkelig en perle, og der er næsten aldrig andre end os.. 

Nå men det skal selvfølgelig siges til hendes forsvar, at vi begyndte at pottetræne, da vi flyttede ind i huset her. Hun tog det meget pænt og var helt med på det i starten, og fik selvfølgelig en masse ros når der var gevinst, men så var det pludselige heller ikke godt, og hun tissede på gulvet med vilje lige ved siden af potten.. nok i protest over alt det andet. Hun har kun tisset i potten, indtil videre. Vi stresser hende ikke med det, hjemme går hun kun med underbukser, men når vi er ude får hun ble på. Hun siger fra, vi har været på toilettet ned ved poolen for hun ville ikke tisse i poolen :) og i dag på stranden sagde hun også fra, og vi løb ind på toilettet. Så det er ved at komme.. men hun har det svært med det andet.. vil ikke sige fra, eller, siger det NÅR det sker, også når hun kun har underbukser på. Vi prøver at have bleen på når vi fornemmer at det er ved at være tid, og i går sagde hun fra, og gik med til at jeg gav hende bleen på, til det. Så sagde jeg til hende at hun skulle stille sig ned ved havelågen og ordne det, og det gjorde hun så. :) 

Og oveni det hele er hun stoppet med luren om dagen, det har ikke hjulpet på humøret! Hun er så pivet og træt fra 16 og frem, og det er jo mest dér, kriserne opstår. 

  Vi har en fantastisk udsigt fra terrassen. Sådan ser det ud hver aften når solen går ned

Det med at hun ikke sover om dagen mere betyder så, at hun bliver puttet allerede kl 19, og sover senest 19.30. Det er nu ret rart for os voksne. :) Indimellem putter vi begge i vognene og bevæger os ud i aftenlivet i byen, men det har været så som så med det. Hun har ikke ville lægge sig i vognen, og det har været en krig at få hende til at sove, så det har vi sløjfet lige for tiden.. Det er lidt ærgerligt, for byen er ret død om dagen, og meget hyggeligere om aftenen, og det at sidde på en cafe og se solnedgangen... det er bare så lækkert. 

Nå men.. vi klager ikke, vi har gode dage for det meste.

Det tog os næsten 5 uger at få internet, derfor ingen indlæg så længe. Det er ikke fordi jeg kun er på instagram, haha. 

De smukke sandklitter ved Maspalomas

Hvad så med ham den lille som er grunden til at vi er her? Han har det bare fint! Han trives og spiser og sover og vokser og er en glad lille gut. Han er lige over 5 mdr nu, og har fået sin første tand! 

Vi er lidt udfordret mht mad til ham, for det er ikke så nemt at købe ind når man ikke kan spansk. Indtil videre får han næsten kun modersmælk, men vi har introduceret lidt frugtmos og rismelsgrød.. han er ikke så vild med det, men et par skeer får vi klemt ned alligevel. Han får også tilbudt lidt tynd grød/vælling i flaske inden sengetid, men det svinger meget hvor meget han tager af det. Det betyder 2-3 natamninger.. det er ok, men lidt hårdt når man ikke har de bedste søvngaver i forvejen. (Er det overhoved et dansk ord, søvngaver??) 

Vi får besøg et par gange mere inden vi vender snuden hjemad. D. 28. november flyver vi tilbage til DK, og d. 7. dec. sejler vi hjem til øerne og holder laaaang juleferie, helt til 3. januar. 

Så vender dagligdagen frygtelig tilbage, og Marcipangrisen skal starte i børnehave!!

Der sker ikke meget krea her, men har dog set en norsk strikkebutik i nabobyen! Måske det bliver til noget, eftersom jeg ingen bog har, og der kun er tv-kanaler på spansk og tysk. Har mit lille patchwork-projekt med, og har syet én sekskant på, haha.. 

Ved at der kører en debat mht blog(spøgelses)land, og kan tilslutte mig, at det helt sikkert er rart når der kommer kommentarer på indlæggene. Jeg har dog ikke været særlig ivrig med kreaindlæg, som egentlig er skulle være essensen på denne blog, så jeg klager ikke, og hvis der stadig er nogen der læser med, så synes jeg det er herligt. Nu ligger fokus i mit liv et helt andet sted for tiden, og det vil bloggen selvfølgelig være præget af. Men det ER hyggeligt, hvis I lægger en kommentar, og jeg vil i hvert fald gøre en indsats og lægge en hilsen, der hvor jeg kommer forbi. :) 

Indtil videre kan der nok forventes et par barselslivsindlæg til i et stykke tid..