onsdag den 10. august 2016

Vores nye liv - lykkebidder

Én af mine yndlingsbloggere skriver jævnlig om ugens lykkebidder. Det er en virkelig god måde at huske én selv på, at det hele ikke er regnvejr og hamsterhjul og hente-bringe-lave-mad-putte...

Vores første 2 måneder er gået. Vigtigst af alt, børnene trives rigtig godt i den nye børnehave, og jeg overraskes positivt hele tiden af nye aktiviteter, positiv udvikling, oprigtig opmærksomhed - at vi faktisk føler, at de voksne SER børnene, og giver dem den omsorg de behøver.

Vi voksne; Well, Manden nåede at være i land fra båden i 24 timer, så havde han fået job! Så helt galt er det ikke. Det er udfordrende, der er meget at lære, og ikke så meget tid at lære i, det er bare at klø på, og prøve sig frem.

Mit job er nyt for mig, men i og med at jeg kender systemet som jeg arbejder i, så er det til at overskue, og forhåbentlig kommer der også overskud til at tage nye og flere opgaver løbende. Det er anderledes at betjene én minister, i modsætning til en gruppe af parlamentarikere fra mange forskellige lande og baggrunde.

Men det jeg egentlig ville med der her indlæg: Der er i al forvirringen og stressen over ny dagligdag og bil-afhængighed og længere dage i børnehave end de nogensinde har prøvet før (vores er de første der møder ind. Hver dag. :/) så er der alligevel gode stunder, og dem skal vi huske at sætte pris på. 

Her er nogle af dem i billeder:


 Den tidlige sommer var helt fantastisk heroppe, solskinsdage i ugevis



Mormor fyldte år - vi spiste udenfor i 5 dage straigth.. (det sker ikke tit!)

 Farfar plantede ny hæk


.. og vi spiste ude..


Vi har været i weekend hos bedsteforældre pænt mange gange - så dejligt bare at beslutte at tage en weekend og køre/sejle "hjem".



... fætter/kusine træf. De elsker det.


Min fødselsdag blev tilbragt i gummistøvler og joggingbukser på tur i Suðuroy. Sumba, brainfreeze, rabarberhøst fra "kolonihaven" og udsigten fra kolonihaven. (Hvalba).


Den store har mistet 2 tænder! Så stolt, kun 5 år.


en del af uddannelsesforløb (MA i jura) bestået til stor jubel for yours truly og den søde medstuderende/sammensvorne
En flytning-overlevende pilea trives i den grad, så den måtte deles og plejes





 Den fantastiske udsigt fra nyt kontor. Farverne og lydene og menneskemylderet (ses ikke på billedet) - det hele gør mig glad i låget. Det opvejer faktisk de irriterende parkeringsudfordringer. (aldrig pladser).
Smukke København som jeg heldigvis besøger ofte


Nu er sommerferien lige overstået, og den kræver sit helt eget indlæg. Ovenstående blev påbegyndt for længe siden, men jeg ville ikke skrotte det alligevel, selvom det er old news. Når der nu sker SÅ lidt, så er det vel ok.. :)
Intet nyt på kreafronten. Jeg kan se at mange bliver lokket forbi bloggen når de søger på "strikket babybody", så måske man skulle komme lidt igang igen med alt det der.. So far så er begge maskiner oppe og stå, men de har ikke været tændt endnu. Nu kommer der jo en lang og mørk vinter lige om lidt, så mon ikke der kan blive lidt tid til det?

2 kommentarer:

  1. Dejlige glimt Halla, får helt lyst til at opleve Færøerne engang 😉 Kh Dorte

    SvarSlet
  2. Great blog!!

    If you like, come back and visit mine:
    http://albumdeestampillas.blogspot.com

    Thanks,
    Pablo from Argentina

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når du lægger en kommentar, tak for det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...