Dette har jeg lært i denne uge

1. At kræftpatienter er nogle seje sataner

2. At jeg er SÅ heldig

3. At jeg er så meget ude af form

4. At der nok kommer en runde to

5. Og ikke mindst, hold fast i din skål når du pisker fløde

Fordi: 

1. 

Jeg er startet på træning i denne uge. Et 6 ugers forløb som er et tilbud fra Rigshospitalet, Krop og Kræft hedder det. Vi er en gruppe på 12-14 personer, 2 mænd, rest kvinder, som nu kommer til at ses 4 dage om ugen i små 3 timer. Møder kl. 8.30 og bliver tjekket af sygeplejersken at vi er ok, og træner så frem til 11.15, hvor vi har fri. To dage er der massage til sidst, virkelig lækkert, og om tirsdagen er det ikke "rigtig" træning, men mentaltræning. 

De her mennesker.. jeg siger jer, de er seje. Der er Brystkræft 1, mor til tre, som bare ville rutinetjekkes, fordi søsteren havde haft brystkræft, som så uheldigvis selv også havde så meget kræft, at hun er på livsforlængende kemo. Ingen operation, ingen stråler.. bare kemo. Der er Brystkræft 2, som lige havde sagt sit job op, og ville til at rejse i 3 måneder og overvejede at skifte "land", og flytte til udlandet, som så bare lige havde kræft. Der er Modermærkekræft, som har så stor en tumor inde bag kinden, at den rammer hjernen og slimhinderne i halsen, inoperabel, kan ikke stråles, men får noget vidundermedicin, som krymper tumor. (Modermærkekræften var for 4. år siden). Der er Æggestokkekræft 1 og 2, og der er Tarmkræft, og en masse flere, som jeg ikke har fået styr på endnu. De er alle ved godt mod, og stemningen er SÅ god, der bliver trænet igennem, vægte løftet og joket med hinanden. Der er også stunder hvor én næsten besvimer (det var så mig:/) og hvor man må drøne ud på toilettet for at kaste op, og derefter ligge på sofaen. (Det var ikke mig)

2.

Jeg er rask. Jeg får forebyggende behandling.. Ikke noget med kemo på ubestemt tid og renden til kontrol eller livsforlængende behandling. 

Har dog også lært, at jeg alligevel har haft en traumatisk oplevelse som skal bearbejdes. Jeg vil tage af tilbud om at snakke med en psykolog. Jeg skal bare tage mig sammen og få det i stand, hvilket kan være en udfordring i sig selv.

3.

Jeg var kommet igang med at løbe lidt efter sommerferien, (DHL ehemm..) og det var SÅ dejligt. Gik lidt i stå igen, men var afsted et par ture i ny og næ. Styrketræning har jeg ikke fået gjort noget ved siden inden jeg var gravid med Jóni. DET kan mærkes. Men hvor er det nu skønt at bruge sin krop! Og især den dejlige ægte træthed det betyder. 

4. 

Som kræftpatient har man større sandsynlighed for at få kræft igen, bare fordi man har haft kræft. 

Og der er en pæn del af mit hold, som er igang med runde to. Én fik ny kræft kun tre måneder efter hun var erklæret rask. Modermærkekræft havde den første for fire år siden, og har nu den tumor inde i hovedet af den.

So it's a matter of time.. = også et emne at få afklaring på i mit hoved, for den risiko og viden skal jeg leve med resten af livet. 

5.