onsdag den 28. november 2012

Puder igen

Sååå længe har lapperne ligget klippet og klar, men det var først nu i ugens løb, at jeg har fået syet dem op. 
To stks puder i nyt og gammelt stof, lynlåslukning og ensfarvet lilla bagside. Kommer i Amio-butikken, som ikke har fået friske forsyninger i laaaaang tid!





Har taget mig en flexfridag i dag, og har KUN planer om at sy! (Har dog været i svømmehallen og motioneret lidt og fået varmen i saunaen, ELSKER det!)
Er i gang med meeget spændende julegaveprojekt, som der IKKE kommer billeder af før det enten er kikset, eller blevet til julegaver = efter jul. :) 

mandag den 26. november 2012

Strik med rester

Fra restekurven opstod denne... 

jeg skal skåne jer for et "livebillede".. på det her stadie synes jeg bare jeg ser tyk ud, og ikke specielt fotogen. Det bliver sjovere når man rigtig kan se en mave, tror jeg. :) 

søndag den 25. november 2012

Julebasar kup!

Jeg trillede en tur med barnevogn forbi det Færøske Hus i går, hvor der var julebasar. Havde ingen forventninger, men ville lige tjekke det ud. Og det var en god beslutning! 

Fik virkelig gjort nogle gode køb, til INGEN penge! 
Fin stribet uldsweater til Marcipangrisen til 125,- 

Flot strikhue med pelstop til 75,- Det er ikke helt voksenstørrelse desværre, men en dejlig julegave? 

Beklager dårlig billedekvalitet, men rigtig sød og blød cardigan til Mini, og den er i sådan en mintgrøn, som sagtens kan bruges til begge køn :) 50,- 
Fine strømper til 25,- 

sweateren igen.. 

og en sød vest i bomuld med flot hulmønster til 30 kroner! 

Tænk alt det arbejde der ligger i de her tøjstykker, jeg er nærmest chokeret over at de solgte det så billigt. Men godt for mig. :)

Har ellers et par ting at vise frem som trods alle odds er blevet fabrikeret i det sidste stykke tid, men lige nu er det gode kamera udlånt, men de kommer forhåbentlig snart på bloggen. 

mandag den 19. november 2012

Luskepels..

Det er denne lille snyderik som har været årsag til blogdøden..

Nu går det lidt bedre med kvalme og træthed og hovedpine. Stor forskel på 1. og 2. graviditet skal jeg hilse og sige!

ETA 10. maj. Tænk at Marcipangrisen skal være storesøster allerede.. :/

torsdag den 15. november 2012

Strikkehjælp efterlyses!

Er i gang med denne her fine sag..

Den er fra Navias nyeste strikkebog..
Og jeg har bare et mega problem med at forstå opskriften på ryggen.. I kan se at der er en lille knap? Opskriften siger...
denne er ikke vigtig, men næste billede, det var bare for at vise sammenhængen..

Når jeg kommer til der hvor jeg lukker én maske af for at dele ryggen i to, og skal strikke hver side færdig for sig. Den næste linje dér: "Luk af mod midt bag for 13 m, og ..." Først troede jeg at jeg skulle fordele de 13 m jævnt på pinden og lukke dem af, (næste billede viser hvordan det SÅ ser ud, og det er i hvert fald forkert). Men nu når jeg ser på det igen, mon det så betyder, at jeg strikker lige op til arb måler 60 cm, og SÅ lukker de 13 af og 1 på hver 2. pind? ARGH!
Er der ikke en sød strikker der lige kan løse mysteriet her??


(og derved lader jeg fuldstændig som om der ikke er gået ugevis uden et blogindlæg, og håber I bærer over med mig!) :)

fredag den 19. oktober 2012

Julenisser i byen

Se hvor fint statuen ved Dronning Louises bro er pyntet?
billedecredit til Søde Kollega.

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 9. oktober 2012

Strik og brok

Jo, jeg er her skam endnu. Dagligdagen er lidt tung i øjeblikket, vi sover rigtig dårligt, men skal heldigvis til ørelægen med Marcipangrisen i morgen, og forhåbentlig siger han, at der stadig er væske i ørerne og NU skal vi lægge det dræn! Hun vågner hver nat, og det er måske ørerne, det håber jeg. Eksemen gør det ikke bedre, for når hun kommer ind i vores seng bliver det sikkert for varmt, og hun begynder at klø og kradse. I nat fra 2.50 til 4.40. Da faldt mand og barn i søvn, og siden de begge er forkølede, var der sådan et snorkekor, at mor her måtte flygte til gæsteværelset. Så var klokken også blevet næsten 5. :/

Nå men i de få vågne timer efter at Marcipangrisen er lagt, har jeg gang i noget restegarnsprojekt. Det skal sikkert blive fint.

I eftermiddag er der børnesalmesang, og i aften kor til mor. Og så! I morgen. DA skal jeg i syskole, juubbiiii.. det er bare SÅ længe siden, og jeg glæder mig!
- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 22. september 2012

Work in progress

De her ligger klar men der er maaaange flere inden det her bliver til noget. Et langtidsprojekt.. 


og bare fordi det er weekend får I lige et billede af en glad Marcipangris. :)

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 15. september 2012

Strikkede body'er

Var et smut på Færøerne med jobbet, og Manden og Marcipangrisen var med. Så dejligt at være hjemme..

Har haft de her to i gang i den sidste tid, det var en bestilling fra en kommende mor. Nu synes hun dog kun hun vil købe én alligevel, så jeg sælger én. 

Hvis det var noget så læg en kommentar eller skriv en mail. Den kan ses in action her 

- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 3. september 2012

Leopard i huset


Mange eller måske de fleste i Syskolen har haft gang i denne fine sag, og også jeg forleden gang. Efter de fine puder var ordnet drøøøøønede jeg denne gennem maskinen, og det var ret hurtigt, og meget tilfredsstillende at få noget fix og færdigt på 40 min! :) 
En lækker blød isoli, med leopardskulderpynt. Den skal nok blive et hit til vinteren.

Til Line: Den er ikke stor i det, Marcipangrisen her er 1½ år, og trøjen 2 år, så den bliver lige i øjet henover vinteren. 

Som ikke så sjældent før, så er der kun telefonbilleder i dette indlæg.. det er altså bare det nemmeste når hvert sekund tæller!
 
Iøvrigt stadig på Færøerne, og ret underligt, for stort set alle andre deltagere er strandet rundt omkring i Norden pga storm og uvejr! Nu får vi se om der bliver noget møde, for vejret bliver værre i morgen.. :(  

søndag den 2. september 2012

På hjemmebane






Dette var dagens løbetur, op ad bakke, modvind, regn, men også lidt sol.
 
Det er ikke så tit at jobbet bringer mig hjem til Færøerne, men denne uge er undtagelsen. Skal arbejde den kommende uge, og for at gøre det lidt hyggeligere har Manden taget fri, så vi alle tre kunne tage en tur op til øerne sammen. Så har jeg selvfølgelig også lidt fri, mandag, så vi har mulighed for at besøge alle bedsteforældre. Som nu STORT set bor i hver sin ende af landet! Man kan næsten ikke finde større afstand end der nu er. :( En tilbagevendende logistisk udfordring for os, men vi finder altid en løsning. :) 
 
Vedr. løb.. hmm tja.. Jo, får da løbet nogle ture om ugen, men det er virkelig ikke lange ture. Til gengæld spiser jeg som der er marathon på programmet sådan jævnligt. Hænger ikke sammen. Går og bilder mig ind at det gør en forskel, men måske skal jeg bare vende tilbage til at spise fornuftigt, og lade være med al det der motion! :) Og det hjælper ikke at være hjemme og bo hos svigermor, kan jeg hilse og sige! (På den gode måde!)
 

tirsdag den 28. august 2012

Børneværelset vores

Tja, det er vel det nærmeste vi kommer på et færdigt værelse. Der er selvfølgelig altid noget som liiige mangler, men jeg må indse, at det bliver ikke lige nu. Og jeg er faktisk ret glad for det som det er. Nu. 

Advarsel, billedspam!
bogstaver fra Butik NØ, smukke zoo-billeder som jeg vandt i en give-away



 Synes vores måle-giraf er lidt sød.. købt på nettet, husker ikke liiiige hvor.. :/


minigyngestolen, og oldemorfirkant-tæppet fandt langt om længe sin plads.. :) Marcipangrisen er ret glad for sin gyngestol, og slæber den ind foran tv'et og sætter sig og stener. Ret sødt. 

mandag den 27. august 2012

Puder

Der var lige et bryllup i weekenden. Super hyggeligt et. Har ikke et eneste billede af brudeparret, tænk?

Havde syet disse to puder til dem, og vidste slet ikke om det var noget der ville falde i deres smag, men puder havde de ønsket sig, og det fik de så.

ved egentlig ikke hvorfor jeg kun har taget op-og-ned billeder, det er altså ikke sådan jeg ville stille dem i min sofa!?!

Det var ret sjovt at lave faktisk, og jeg håbede lidt et eller andet sted, at det ikke liiige var dem, så kunne jeg nemlig selv beholde dem, haha.. Men så er det jo heldigt at jeg bare kan lave to til! Engang, når jeg får tid. :/ 

onsdag den 22. august 2012

Lænestol med nyt look

Har såååå længe skulle betrække vores Lauritz-lænestol, som kom helt fra Tyskland. Først ville jeg bare sy nyt betræk til puderne, men efter at vi havde brugt den ene i noget tid, måtte jeg indse, at de altså lugtede lidt af mug/kælder, og der var ingen vej udenom at købe nye puder også. Det tog så selvfølgelig også SIN tid. Nu er den endelig helt som jeg vil have den! (Den anden står i depotet)

Lilla møbelstof fra Stof2000, pink knapper fra City Sycenter i Valby, og i søndags tog jeg mig endda sammen og pudsede den ned, vaskede og gav den til sidst noget teakolie. Den blev bare SÅ fin!

svært at tage billeder af den farve.. 

Et sjældent "jeg gider godt tage billeder" øjeblik.. :)

Ha en god regnvejrsdag!

torsdag den 16. august 2012

Kunsthåndværkermarked 2012

Har været en lyntur forbi kunsthåndværkermarked i dag, og tog nogle snaps af de mega fine bode. (Havde ikke tid til at notere hvem laver hvad, I må selv forbi og snuse.. :))

vaser i skønne farver.. 


mere vaser og børneknager mv


Puder i patchwork og af genbrugte duge. I like. 


knapper og hjerter til ophæng og forskelligt andet? Fik ikke mulighed for at snuse mere her, der var bare pakket med (kvinde)mennesker 



Flere puder og bakker 

Søde dyrelysestager (Dette er mest til én trofast læser som jeg tænkte på da jeg så de små får. You know who you are.) :)

Vi er ellers godt i gang med at få soveværelset på plads. Der er ikke mange timer i døgnet hvor vi har mulighed for at kigge på det, når der skal være plads til familiemåltider, fødselsdage, løbeture og træningspas. I aftes skulle vi hænge skabe op, og efter lang tids opmåling og sammenligning og frem og tilbage blev vi enige om højden. Går i gang med at bore, og får sat supportliste op som skabene skal støtte på. Da vi så skal bore ud til skabene, ender det selvfølgelig med at vi rammer en betonsøjle! S.U.P.E.R. Så var det ligesom slut med arbejdet dén aften. I dag har vi fået løst problemet, og fået skabene op. Nu mangler.. alt andet. :/ Plus døre til skabene, som jo åbenbart var en leveringsvare fra Ikea. Kommer tirsdag. Lang vej endnu, men det bliver godt!!

Aaah snart weekend! Mange planer og aftaler, heldigvis kun sjove og gode. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...