En almindelig ualmindelig hverdag på barsel

MereMaria har startet en blogleg, hvor hun opfordrer til at man dokumenterer en helt almindelig hverdag på barsel. Det syntes jeg lød som en sjov "leg" og har meldt mig til, og her er så mit bidrag. Det skal siges, at ingen af vores hverdage er specielt almindelige lige nu, men det er så også én slags barsel, den ualmindelige. (I hvert fald noget af den..)

8.20: Vi har haft en ok nat, men den 2,5 årige Marcipangris sover ikke specielt godt, og kan holde os mig vågen en stor del af natten, når hun kommer ind i vores seng, og vælter rundt og prøver at falde til ro igen. Det skete i nat, så det er måske derfor at vi sover lææænge. Næsten for længe, for kl 10.00 skal vi være ude af huset for da kommer rengøringen, og da skal der være ryddet op!

10.00-13.00: Vi klarer at komme ud af døren og har besluttet at tage ned på den lokale lille strand, som er i gåafstand. Det kræver som regel en del overtalelse at få den store til at sidde i sin vogn, men det går forbavsende let. Denne gang er det den lille, som ikke vil ligge, og græder indtil han bliver taget op og vugget lidt, og falder i søvn da vi kommer til stranden. Der er sten i vandkanten, så det er ikke den bedste badestrand, men det er faktisk en fornøjelse for den store at bygge sten i bunker og forsøge at kaste i vandet.. Herlig måde at fordrive tiden på sammen med far. Mor får lov til at dase i solen, indtil Baby vågner. 

Far henter kaffe og smootie og vi sidder lidt i stolene og kigger på mennesker.. Den store morer sig med at jagte duer.

12.30: Vi vender næsten hjemad, og denne gang skal den store overtales til at sidde i sin vogn.. Grrrr hun tester vores tålmodighed som kun en 2,5 årig kan gøre det! 

Det er sååå lækkert at komme hjem til rent og ryddeligt hus, elsker det og har lyst til at pakke damen ned i kufferten og tage hende med når vi rejser igen. 

Efter en bid frokost synes vi at det ville være rart med en spadseretur ned til byen. Vi har ikke planlagt noget specielt i dag, tager det som det kommer. Det er lidt overskyet, men stadig varmt en 28 grader, så turen giver sved på panden hos de voksne, især hjem igen op ad bakke. 

15.00: Efter lidt frem og tilbage inde i et af shoppingcentrene - hvor den store får skrigeflip hvis hun ikke får lov til at sidde på samtlige lege-put-en-euro-i-biler - men vi må aldrig putte penge i! - er det tid til et pitstop. Marcipangrisen lever op til sit kælenavn nu, og har udviklet et gedigent chokoholic gen mens vi har været afsted. Eller bare sukker generelt. Der er ingen vej udenom en is.. mens vi kigger på billeder af salat. Det tæller næsten, ik? 

Baby vågner og vil også være med.. (Tjek solbrille-spejlbilledet?:))

De voksne holder sig heller ikke tilbage og går all in med is! 

17.00: Tager turen hjem i højt tempo. Må stoppe halvvejs og sætte os og amme meget offentligt i en slags gadearena.. hm.. Ved ikke om det er ildeset eller hvad, men det er meget sjælden at vi har set ammende ude i "livet". Og jeg får altså nogle lange øjne når der er nogen der opdager at der ligger et barn og spiser dér. Selvom alle stort set går rundt i g-streng midt på gaden og bader topløse over det hele.. 

18.00-19.00: Lige præcis I DAG et det så mig der laver aftensmad! Undtagelsesvis. Det er ellers altid Manden mins tjans. Men vi fik fisk i fad med grønt og kokusmælk. (Huset vi lejer er SÅ dårlig udstyret, der er f.eks. ikke noget ildfast fad, så vi kører med engangs.)

kl. 19.00 bliver den store puttet, siden hun ikke sover eftermiddagslur mere. Måske fordi hun sov længere i morges - hun hiver som regel sin far op kl. 6.30-7.15 - er hun ikke nem at putte i dag. Vi har ændret "rutinen" mens vi er her, for ja, der var så mange omvæltninger, og ville i hvert fald sørge for at hun føler sig tryg når hun falder i søvn, så nu lægger jeg mig med hende, læser en historie (Peder Pedal som møder en lastbil for første gang! om og om igen, hver aften) og når den er slut, tænder vi for babyalarmens sovemusik. Så nusser hun mit hår til hun falder i søvn. Det tager som regel ikke lang tid, men i aften skal vi igennem repertoiret 3 gange, før det lykkes! 

Øv, for havde tænkt mig at tage en halv time med baner i poolen efter den is i dag, men det går så ikke, for den lukker kl 20.00. 

Imens vi putter hygger Baby og far, indtil den lille er træt, og bliver lagt i vognen, og får en tur rundt om blokken. Sukker over hvor genialt det er at bo i hus med hvor man bare kan trille en tur på fortovet og lulle barnet i søvn. Og ikke i lejlighed på 3. sal. :( 

kl. altforsent: Den lille bliver ved med at vågne i sin vogn på terrassen, og tilsidst dropper vi at prøve at få ham til at sove videre. Han kæmper med tand nr 2, og har dårlig mave. Får mad og sidder og hænger mens mor og far ser Mad Men afsnittet færdigt. :)

kl. 23: ZZZZZ og krydser fingre for en rolig nat. 

Det skal så siges, at næsten ingen dage har været ens, mens vi har været her de sidste 7-8 uger. Vi har ca 6 uger tilbage, og vi prøver at få så meget ud af tiden som muligt. Vi er turister, men vi kan tage det mere i vores eget tempo, og skal ikke klare alle seværdighederne på 1 eller 2 uger. Vi har i den grad stiftet bekendtskab med den spanske manana kultur, og kæmper for at vænne os til siesta'en. Jeeezzz.. Men når det er sagt, så er det ret dejligt, at være sammen alle 4 hele tiden. Og vi kommer tidsnok tilbage til den grå og stressede hverdag i Danmark. 

over and out fra Gran Canaria, Meloneras. 

Vi er her stadig.. eller dér

Tja, har ingen undskyldning for hvorfor der ikke bliver blogget for tiden. 

Kan dog lige ridse situationen op. 

Vi er rejst til Gran Canaria for at tilbringe 3 måneder mens vi er på fælles barselsorlov. Ved at samle al ferie fra i år og næste år, plus nogle restdage fra i fjor tror jeg nok, er vi oppe på at have ialt 4 mdr barsel sammen, og det ville vi udnytte og prøve noget nyt. Vi havde også en teori om, at det ville være rart for den 2ethalvtårige Marcipangris at have begge sine forældre around nu når hun skal vænne sig til at være storesøster. Det går så som så. 

Vi har lejet et hus i Meloneras, lidt udenfor Playa del Ingles. Her er stille og roligt, virkelig dejlig pool, og vi har en lille (sand/sten)strand lige nede om hjørnet. Vi lejer en bil, og når vi skal noget, pakker vi bilen og kører rundt på den sydlige del af øen. 

Jeg tror STADIG på, at det er godt for hende at være afsted med os, men jeg har virkelig været i tvivl! Vi startede med at have besøg af Mormor og Morfar i knap 2 uger, og det var SÅ dejligt. Der var masser af opmærksomhed til den store, og vi lagde ikke rigtig mærke til, at vi ikke var hjemme og der var legekammerater og en travl aktivitetspakket dagligdag. Så rejste bedsteforældrene hjem, og der skete et eller andet.. hun er i den grad kommet i selvstændighedsalderen, (som jeg har læst at det hedder, og ikke trodsealder!) Alt er til diskussion, og reaktionerne på et "nej" er helt hen i vejret! Hysterisk gråd og skrig og indimellem bliver der slået, sparket og tilmed bidt! Og lillebror har også stået for skud. 

Havde ikke lige set det komme.. vores smilende søde blide lidt generte lille pige.. Og hvor er det pi...svært at være den voksne, og ikke synke ned på hendes niveau og hæve stemmen!! 

 Efter lidt googling den ene aften efter en meget hård dag, blev jeg dog rolig, og har forstået, at det ER normalt, og det er ikke fordi vi har taget hende væk fra hendes vante miljø, hendes venner i vuggestuen (jo, hun har venner som hun savner rigtig meget!) eller fordi vi har fået en lillebror. Det skal nok gå over.. 

Men hvordan i alverden tackler man den, når hun slår, især når hun slår på lillebror? Vi kører med at tage hende væk fra situationen, (hvis den er HELT gal, så op på værelset i et par minutter) mens vi forklarer at man ikke slår, og at hun gør lillebror bange osvosv. Det hjælper nul. Man kan se det på hende, når det kommer, hun får sådan et skævt smil, og løber hen og råber ad ham, og han farer sammen og græder! Hun ynder også at gøre det i bilen, når de begge sidder spændt fast i stolene, og han er ved at falde i søvn, så begynder hun at råbe ad ham. :/ Der har vi nu byttet rundt, så han sidder foran med Far, og jeg sidder bagi med hende. Det plus at vi har investeret i en bil-dvdspiller har hjulpet på dét! 

Her hænger vi ud om dagene.. kompleksets poolområde er virkelig en perle, og der er næsten aldrig andre end os.. 

Nå men det skal selvfølgelig siges til hendes forsvar, at vi begyndte at pottetræne, da vi flyttede ind i huset her. Hun tog det meget pænt og var helt med på det i starten, og fik selvfølgelig en masse ros når der var gevinst, men så var det pludselige heller ikke godt, og hun tissede på gulvet med vilje lige ved siden af potten.. nok i protest over alt det andet. Hun har kun tisset i potten, indtil videre. Vi stresser hende ikke med det, hjemme går hun kun med underbukser, men når vi er ude får hun ble på. Hun siger fra, vi har været på toilettet ned ved poolen for hun ville ikke tisse i poolen :) og i dag på stranden sagde hun også fra, og vi løb ind på toilettet. Så det er ved at komme.. men hun har det svært med det andet.. vil ikke sige fra, eller, siger det NÅR det sker, også når hun kun har underbukser på. Vi prøver at have bleen på når vi fornemmer at det er ved at være tid, og i går sagde hun fra, og gik med til at jeg gav hende bleen på, til det. Så sagde jeg til hende at hun skulle stille sig ned ved havelågen og ordne det, og det gjorde hun så. :) 

Og oveni det hele er hun stoppet med luren om dagen, det har ikke hjulpet på humøret! Hun er så pivet og træt fra 16 og frem, og det er jo mest dér, kriserne opstår. 

  Vi har en fantastisk udsigt fra terrassen. Sådan ser det ud hver aften når solen går ned

Det med at hun ikke sover om dagen mere betyder så, at hun bliver puttet allerede kl 19, og sover senest 19.30. Det er nu ret rart for os voksne. :) Indimellem putter vi begge i vognene og bevæger os ud i aftenlivet i byen, men det har været så som så med det. Hun har ikke ville lægge sig i vognen, og det har været en krig at få hende til at sove, så det har vi sløjfet lige for tiden.. Det er lidt ærgerligt, for byen er ret død om dagen, og meget hyggeligere om aftenen, og det at sidde på en cafe og se solnedgangen... det er bare så lækkert. 

Nå men.. vi klager ikke, vi har gode dage for det meste.

Det tog os næsten 5 uger at få internet, derfor ingen indlæg så længe. Det er ikke fordi jeg kun er på instagram, haha. 

De smukke sandklitter ved Maspalomas

Hvad så med ham den lille som er grunden til at vi er her? Han har det bare fint! Han trives og spiser og sover og vokser og er en glad lille gut. Han er lige over 5 mdr nu, og har fået sin første tand! 

Vi er lidt udfordret mht mad til ham, for det er ikke så nemt at købe ind når man ikke kan spansk. Indtil videre får han næsten kun modersmælk, men vi har introduceret lidt frugtmos og rismelsgrød.. han er ikke så vild med det, men et par skeer får vi klemt ned alligevel. Han får også tilbudt lidt tynd grød/vælling i flaske inden sengetid, men det svinger meget hvor meget han tager af det. Det betyder 2-3 natamninger.. det er ok, men lidt hårdt når man ikke har de bedste søvngaver i forvejen. (Er det overhoved et dansk ord, søvngaver??) 

Vi får besøg et par gange mere inden vi vender snuden hjemad. D. 28. november flyver vi tilbage til DK, og d. 7. dec. sejler vi hjem til øerne og holder laaaang juleferie, helt til 3. januar. 

Så vender dagligdagen frygtelig tilbage, og Marcipangrisen skal starte i børnehave!!

Der sker ikke meget krea her, men har dog set en norsk strikkebutik i nabobyen! Måske det bliver til noget, eftersom jeg ingen bog har, og der kun er tv-kanaler på spansk og tysk. Har mit lille patchwork-projekt med, og har syet én sekskant på, haha.. 

Ved at der kører en debat mht blog(spøgelses)land, og kan tilslutte mig, at det helt sikkert er rart når der kommer kommentarer på indlæggene. Jeg har dog ikke været særlig ivrig med kreaindlæg, som egentlig er skulle være essensen på denne blog, så jeg klager ikke, og hvis der stadig er nogen der læser med, så synes jeg det er herligt. Nu ligger fokus i mit liv et helt andet sted for tiden, og det vil bloggen selvfølgelig være præget af. Men det ER hyggeligt, hvis I lægger en kommentar, og jeg vil i hvert fald gøre en indsats og lægge en hilsen, der hvor jeg kommer forbi. :) 

Indtil videre kan der nok forventes et par barselslivsindlæg til i et stykke tid.. 

pudefest

Har fået syet lidt puder.. og lagt i butikken tilmed, så lige at jeg ikke havde logget derind siden i februar.. ups. 

Alternativ altanhylde

Vi må ikke bore i væggene ude på vores altan, men der er sådan nogen skruer, som kan skrues lidt ud, og ind igen. Det fik mig til tænke på et indlæg eller boligbladsartikel eller noget, hvor der var brugt læderremme til at hænge en hylde op. 

Jeg gik på rov i bælteskuffen, og fandt et som aldrig bliver brugt, klippede det op, og vupti. Ny hylde uden at bore i væggen.. 

Selve hylden er bare en almindelig billedhylde fra Ikea, som vender upsidedown. 

Posted using BlogPress from my iPhone

Fotografbesøg

Jeg er vist en flittig bruger af de forskellige tilbudsapps og sider som findes. Engang inden sommeren købte jeg en fotosession hos en fotograf. Det vidste sig at det havde Søster også, så herefter at Baby blev født, fik vi taget os sammen og taget derud. Vi valgte at bruge en session til os tre søskende, eftersom vi ikke har noget ordentlige fotos af os, og det også var noget som vores forældre havde ønsket sig. De blev så fine.

 Vi tog også nogle individuelle, hvor jeg jo selvfølgelig havde den lille med, så han kom med på mit. 

(den store var i vuggestue)

Senere i samme uge var vi igen, denne gang med børnene. 

Det var riiigtig svært at få dem til at makke ret.. Det blev dog til nogle dejlige billeder, blot fik vi ikke ét, hvor mine to er på samme billede.. men pyt, vi kan godt lide fætter Jónas også. :) 

De to bedste venner.. 

Ellers blev den lille døbt her i juli. Har fået navnet Jóni Poulsson, opkaldt efter sin farmor, Jona. Vi havde en dejlig dag med den nærmeste familie, og efter det har vi været en lille uges tid i Lalandia sammen med hele svigerfamilien. 

Der sker ikke meget her på bloggen, men det skyldes selvfølgelig sommervarmen, og nul krea overhovedet. 

Fødselsdagspuder

Søsteren min havde fødselsdag i går, og jeg fik taget mig sammen til at lave en personlig slags fødselsdagsgave. (og fik tømt lidt ud i skabet med monteringspuder, hehe..)

Jeg må dog have været lidt halvtræt og distræt, for de er begge syet "forkert" sådan symmetrisk, hvis man kan sige det sådan? Nogen som fanger den? 

Hjort lagersalg

Kom helt tilfældigt forbi et ret godt lagersalg i går, og fandt disse to skønne sager til den store. Fint og sommerligt, lige noget at trisse rundt i på Gran Canaria? :)

- Posted using BlogPress from my iPhone

Nye sommerbukser til den store og trodsealder

Der sker ikke så meget på kreafronten, men lige pludselig i går blev der klippet i sødt stof som en veninde havde med, og om aftenen fik jeg drønet to stks sommerbukser til Marcipangrisen igennem maskinen..

Håbløst at få hende til at stå stille.. :)

Et par med linning og lommer, og løse ben, lige under knæet.. 

og en lidt mere slim udgave minus lommer og lidt over knæet.. 

Baby vokser stadig, og bliver 2 mdr i næste uge. Det er ikke til at forstå. Han er enormt lang synes vi, ligner slet ikke en baby mere. :)
Den 14. har vi barnedåb, og hele familien indfinder sig fra øerne. Først kommer mine forældre, næste lørdag, og et par dage senere Mandens forældre. Så hele Mandens øvrige familie, søstre med mænd og børn, men de skal ikke bo hos os. Til gengæld skal vi en tur i badeland i ugen efter, hele hans familie og os. Bliver spændende for Marcipangrisen, at lege med sine store fætre og kusiner, og lege i vand hele dagen.

Iøvrigt går vi og forbereder efterårets barselseventyr. Vi tager afsted til Gran Canaria d. 31. august, og har envejs billetter. :) Vi lejer et hus eller lejlighed, og tilbringer efteråret dér. Forventer at vende næsen hjemad i start december, og så have en lang og dejlig juleferie hjemme på øerne. Mange ting at få styr på, og lidt udfordrende at sidde så langt væk og finde f.eks. hus.
Men vi glæder os riiiigtig meget, og det betyder også, at Marcipangrisen slutter i vuggestuen allerede i august. Snøft, de er så søde, bliver helt ked af at ikke skulle komme dér mere. Men forhåbentlig ikke længe, for vi har selvfølgelig skrevet lillebror op dér. Til gengæld skal hun så starte i børnehave når vi er tilbage fra den lange ferie. Har fået plads fra d. 1. sept, som vi så bare må betale for, uden at bruge. Turde ikke sige nej, da det var det sted vi havde ønsket allermest, og de var heldigvis ok med det.

Det er en udfordrende tid med hende den store, som ikke er så stor alligevel. Vi har nogle kampe i løbet af dagen, og det er om alt og intet. Hun er begyndt at sparke og slå, bide, hive i håret.. og kaster med maden og er bare SÅ grænsesøgende, pyha.. Men dog med et grin, som om at hun synes det er sjovt, og driller os. What to do? Vi prøver at have overskud og ikke bare sige nej nej nej, men tage hende væk fra situationen og henlede opmærksomheden på noget andet, men .. det er hårdt. Tror ikke decideret det er en reaktion på lillebror, for hun er kærlig overfor ham, men selvfølgelig er det nok det, kombineret med at hun er 2 år. I vuggestuen siger de at hun er som hun plejer, sød og rar..
Forhåbentlig bliver det godt for hende og os at have lidt bedre tid i dagligdagen, og at lære os at være fire, og at hun skal dele sine forældre med lillebror.

Krydser fingre..

sådan går tiden i barselland

midt i aftensmaden den anden dag tog vi ret spontant de her billeder, for Baby skulle skiftes.. og med telefonkamera endda. 

I søndags kom vi endelig afsted til Zoologisk Have, har haft det på to-do listen i en evighed. Marcipangrisen var ret begejstret. Hun har været meget optaget af ulve (og de små gedekid) i en periode, men på det sidste var det så krokodiller som facinerer hende. Vi havde derfor lovet at nu skal vi hen og se krokodillerne! UPS da vi kom og opdagede at der slet ikke er nogen krokodiller.. øv. Men hun var nu også glad for at se løverne, girafferne og for at klappe en lama. 

sovende barn på vej hjem i bilen.. seriøst, enten er det ingen sut, eller to på en gang! 

Baby vokser og trives. Vi var til 5-ugers undersøgelse i mandags, og han er vokset 7 cm siden fødslen, og har taget halvandet kilo på. Så dejligt, men det er heller ikke underligt, for han vil gerne spise. Hele tiden. Dog er han meget dygtig om natten, får mad en eller to gange, og sover gerne videre uden problemer. Og får kun modersmælk.  

Barnedåbsinvitationer er røget i posten i dag.. 

Det var sørme min fødselsdag i går, og det blev fejret med hygge i fasters kolonihave, Søster og Fætter Jónas var med, og om eftermiddagen tog vi ind i Kgs. Have og så dukketeater. Var lidt nervøs for at tage afsted med den store (som stadig er lille!) og Baby, for hun må sidde på sin efterløber, mens Baby ligger i vognen. Det gik dog ok godt, hun ville gerne sidde, næsten hele vejen. Det hjalp at Søster var med, til lige at give en hånd med her og der. Men det var med sved på panden hele tiden, man skal nok vænne sig til at være flerbarnsmor ude på farten. Tænker meget på om vi skal have en søskendevogn, hvor begge også kan sove lur, men på den anden side, det er snart tid til at den store dropper sin lur, og vi kommer at være på barsel - begge to - fra slut august til henover nytår, så da bruger vi de to vogne vi har. 

Fødselsdagsgave fra mine tre yndlings. 

Striktrøje

Mens jeg stadig var gravid kom jeg forbi en skæg opskrift på facebook, som jeg skyndte mig at afprøve. Helt enkel og nem, bare strikke lige op, slå ekstra masker op til ærmer, og strikke videre, lave pufærmer ved at samle de ekstramasker op og stramme, rib til halsen, og lukke af.

Nu kunne jeg så dokumentere det fornyligt, og tja, jeg ved ikke.. ville have været bedre i noget blødere garn tror jeg - brugte Sirri garn, det er noget stift. 

Min mor var på visit i sidste uge, og hun mente at hun kunne bruge den til kølige job-aftener, så hun fik den med. 

Suk, har været så fraværende på bloggen, at jeg ikke aner hvor jeg skal begynde.. bortset fra at jeg er nul kreativ, så faktisk har jeg ikke mere at berette på kreabloggen. Over and out. 

Vender måske tilbage med noget barselslivindlæg hen ad vejen.. 

En luskepels igen..

8 dage før tid - d. 2. maj - besluttede Lillemanden her at han ville ud. Storesøster kom 4 dage før tid, så det var fantastisk at slippe for den sidste ventetid igen. 

Han er såååå skøn og dejlig og blød og dufter godt.  

Skal vi ha' en fødselsberetning? Jeg tror det nok, om ikke andet så for min egen skyld, så jeg husker det. Altså detaljerne. For det glemmer man ikke liiige.. sådan en fødsel. 

Efter en aktiv dag med cykling ind til byen til mine spansktimer (!! øhhva'?) tog hele familien direkte til hyggelig færøsk traditionel aftensmad med tørret fisk og diverse hos Søster og fam. Da vi kom hjem skulle Marcipangrisen have et bad, og jeg gik lige på toilettet, og skulle så starte badevandet. Syntes at der ligesom hele dagen havde været lidt rigelig plukveer, og fik en mistanke om at muuuligvis var vandet gået. Gik så lige ud for at tjekke med Google, (what else) og Manden spørger, skulle du ikke starte badet? Svarer lidt distræt, jooh men jeg tror måske vandet er gået, må lige tjekke.. Og han begynder straks at hidse sig op over at vi ikke har noget vand sådan uden at have fået besked! Fanger lige komikken i det, og siger, nej ikke DET vand, MIT vand. Gisp! 

Nå men Google kunne ikke rigtig svare, så der skete ikke mere, andet end at plukveerne tog til, og kommer mere og mere omme i lænden, hvor mine veer sad, sidst. Jeg var skeptisk hele tiden, for ved den forrige fødsel begyndte vandet at sive, og jeg var ikke i tvivl. 

Ringede så for sikkerheds skyld til Hvidovre Hospital, og fortalte hvordan det så ud. De ville have at jeg tog et bind på, og testede i en time, om det blev "fyldt". Jeg havde ingen bind hjemme, så Manden blev sendt ud at købe ind 5 min i lukketid. Tihi, ham i telefonen, skal det være ultra dry long night eller et eller andet andet.. :) 

Nå, tiden gik, og vi besluttede at gå i seng og prøve at sove lidt, for der var NOGET under optræk. 10 min senere mens jeg prøvede at falde i søvn, sagde det bare POP nede i maven, og SÅ gik vandet. Det føltes som et smæld, eller som et kraftigt spark fra babyen. 

Desværre viste det sig at vandet var lidt grønt, hvilket jo kan betyde at baby er stresset, og det betyder så tju-hej ud på hospitalet. Suk, der røg den nattesøvn. Vi håbede så meget at det skulle være om dagen, men nææh.. Søster blev tilkaldt, og kom og passede Marcipangrisen, og vi tog afsted. 

Klokken var 1.00-1.30 og jeg havde kun åbnet mig 2 cm, men veerne tog til og det gik hurtigt. De skulle lægge en diode på babys hoved og følge hjerterytmen, og det betød desværre, at jeg ikke kunne komme i kar, som smertelindring. Det ville jeg sååå gerne. Og endnu værre, så tilbyder de ikke længere lattergas, hvilket hjalp mig meget ved den første fødsel. (Nok ikke så meget gassen, som det med at bruge åndedrættet til at suge og puste i masken!) 

Nå men vi fik faktisk besked på at det kunne eventuelt være, at vi skulle sendes til et andet hospital, for det var åbenbart en populær nat at blive født, og de var meget presset på personale og fødestuer. Heldigvis fik vi hurtigt at vide, at fordi vandet var grønt, og vi skulle holde øje med baby, så skulle vi altså blive dér. Tiden gik med at forsøge at hvile lidt mellem veerne, Manden sov i hvert fald lidt, men så begyndte jeg at få lidt begyndende pressetrang, og så kom der lidt gang i den. Der var stadig fuldt optaget på fødegangen, så for at det ikke skulle være løgn fik vi endnu engang tildelt en fødestue nede i fødemodtagelsen. Og det var sjovt nok præcis den samme som der hvor Marcipangrisen blev født! What are the odds?
Et varmt brusebad senere var vi klar inde på fødestuen, og den første lange tid gik med at hænge over sengen og ånde gennem veerne, det var faktisk den mest behagelige stilling. På et tidspunkt ville jordemoderen undersøge mig igen, og det betød desværre at jeg skulle op på sengen og ligge på ryggen. Frygteligt! Husker ikke så godt alle detaljer på det her tidspunkt, andet end at veerne stadig tog til, og at babys hjertelyd ind imellem dykkede drastisk, og blev væk i hvad vi opfattede som meget lang tid. JM tilkaldte også på et tidspunkt en børnelæge, for at være klar til at tage imod baby og suge væske ud af lungerne, hvis han havde slugt fostervand, og ikke græd ved ankomst.
Til sidst var der presseveer i meeeeget lang tid. Længere end ved Marcipangrisens fødsel, hvilket var lidt overraskende, da man jo siger at 2. gang går hurtigere. Det var dog ligesom at der manglede de sidste kræfter hele tiden. Jeg forsøgte og forsøgte at presse til, men lige når det var ved at være der, så var veen slut. JM besluttede, at jeg skulle få vestimulerende drop, og mens assistenten lagde det, kom der en vé igen, og denne gang gav jeg bare alt hvad der var tilbage, selvom det egentlig ikke var en presseve. Og så kom han. :) Og han græd, så alt var ok, havde ikke slugt fostervand.
Bliss. 

 Da var klokken blevet 6.45 om morgenen. Han vejede 3708 g og var 55 cm lang. Ikke så lille endda. Der blev klippet navlestreng, og vi fik noget mad, fik pustet ud, og efter al papirarbejdet blev vi efterladt for os selv inde på stuen. Han var lidt utilfreds, men alligevel bare så kær og efter at have ligget lidt på mors mave kom han op til brystet, og fik fat med det samme. Så blev han helt rolig og stille, og faldt hurtigt i søvn.  Vi voksne kunne ikke rigtig falde til ro, og efter at vi havde sundet os lidt, besluttede vi at vi kunne ligeså godt bare tage hjem og prøve at hvile os lidt. (Marcipangrisen var i vuggestue). Så vi var hjemme igen kl 11 og havde da været oppe i over et døgn begge to. Godt møre, men en oplevelse og en baby rigere. :)   

Fine blomster fra kollegaerne, også Mandens sendte fine blomster, så sødt. 

Det her indlæg har været længe undervejs, og der er mange andre som tripper efter at blive udgivet, men for nu nyder vi barsel i fulde drag. Han er skøn og rolig og meget nem, sover og spiser, amningen er kommet godt i gang (av for en omgang!) så det er bare dejligt.