hej hej 2014 og 3. kemo overstået

Få dage før min operation i oktober, havde vi aftalt familiebillede-tagning med en fotograf. Det var lidt spøjst, at skulle gå rundt og agere "happy family", når vi vidste (eller i større grad IKKE vidste) hvad der ventede forude. 

Det var samtidig vigtigt for mig, at få nogle glimt af, hvad vi OGSÅ er. Nu når vi stod på tærskelen til at være "kræft ramt familie". Vi er os, på godt og ondt. 

 Den næsten altid glade gut, som giver alle et stort smil, og siger HEEEEJ?

 Altid fars dreng.. 

 Den eftertænksomme pige, som har meget at tumle med.. 

 Men som altid er til at slå et grin af, især når faren spasser med hende.. 

 Billederne blev taget i Frederiksberg Have, efter et par dage med øsregn. Græsset var et stort pløre, men der ligger plastikposer under tæppet. Svanerne var liiiige nærgående nok, vi var lidt bange. 

 Det her tror jeg er mit yndlings.. 

 Det var håbløst at få den lille til at stå stille.. fart over felten, altid. 

Her på årets sidste dag, er jeg lige kommet ovenpå igen, efter 3. omgang kemo. Denne gang har været den "nemmeste", tør jeg næsten sige. Denne gang fik jeg kemo'en ud på eftermiddagen, kl. 14.20 startede vi, og jeg var hjemme igen kl. 15.30. Jeg fik ikke akupunktur denne gang, men den samme kvalmestillende cocktail, og om aftenen klarede jeg at spise middag med familien - mine forældre er kommet til aflastning - før jeg lagde mig og puttede lillemanden. Jeg blev liggende i sengen hele tirsdagen, tog min medicin som Manden trofast bragte ind, og sen aften krøb jeg ud på sofaen, fik en kop the og hjemmebagt scones, og så den fantastisk hyggelige film "De urørlige". 

Så længe jeg ligger ned, er der næsten ikke nogen kvalme, men jeg er mega træt. 

Nu er jeg halvvejs, det er helt vildt at tænke på. Der er lys forude. Det som bekymrer mig lidt, er de næste tre behandlinger, som er med et stærkere stof, Taxoterre, (uden at jeg har lige præcis stavning ved hånden). Det lyder bare mere nasty, end det jeg har fået indtil nu. Jeg skal sidde med is-handsker og futter på, igennem hele behandlingen. Bare DET er nok til at få mig til at løbe skrigende væk! Jeg er verdens største frossenpind… :(:( Det er for at forebygge at der kommer (varende?) bivirkninger, prikken i hænder og fødder. 

Til gengæld har jeg fået grønt lys for at vi KAN foretage vores "juleferierejse" i slutningen af februar, som vi købte og betalte i september. Det er desværre inden min allersidste omgang kemo, som derved bliver skubbet 1 uge. Beslutningen er ikke taget, og den bliver først taget når jeg ved hvordan standen er efter 4. behandling. 

 Manden min har mest lyst til at vi bytter dato'er, og gør det efter kemo-slut. Det giver også mening, men så må HAN ordne alt det praktiske med at ændre billetter, kontakte husudlejningsmanden, ordne forsikring etc etc. for det magter jeg simpelthen ikke. 

Nu står vi foran et nyt år, og det kan kun blive bedre. 

Her på Tingvej skal vi spise gåsesteg fra Farfar, og en lille køledisk and, sum supplement. Der må jo ikke være for lidt til af mad, nej. (4 voksne, 2 småbørn!) Og med hele svineriet som tilbehør. 

Jeg vil ønske alle læsere og venner og bekendte et lykkeligt nytår. 

status efter 2. kemo

Det er vel på plads med en opdatering. 

2. kemo blev modtaget fredag d. 5. dec. Jeg havde frygtet dagen, for det var absolut ikke sjovt, første omgang. 

Men først var der 2 rigtig gode uger, som bare fløj afsted!! Vi fik julet lidt, og pyntet lidt, og pakkekalenderen kom op at hænge, med hjælp fra min mor, inden hun rejste hjem.
Det var også i den sidste uge inden kemo'en, at håret faldt af.

Hopper frem til 5. dec. Dagen inden havde jeg været ude til samtale og aflevere bivirkningsark, og taget blodprøver. Det er meget vigtigt at den er i orden, så systemet er i stand til at modtage kemobehandlingen. Hvis ikke, bliver behandlingen udsat, og det er bare det værste der kan ske! Man sætter sig op, og samler al sin styrke, og så bliver det aflyst?? Håber aldrig det sker!
Blodprøven var heldigvis god, så jeg kunne få behandling som planlagt.
Aftenen før havde jeg været til julefrokost med jobbet. SÅ hyggeligt at se dem, og komme lidt UD, og bare tage noget ordentligt tøj på - ikke bare homewear hele tiden.

Hopper endnu længere tilbage lidt. Jeg var forbi og prøve parykker engang i ugen efter min første kemo. Det så ret så komisk ud. Eller hvad?

Totalt no-go.

Så jeg gik ud igen med 4 lækre huer! (Man får tilskud til en paryk eller huer for et vist beløb).

Men tilbage til hyggelig julefrokost med kolleger. Vi spiste oppe i tårnet på Christiansborg, ret specielt. Fantastisk udsigt, som jeg ikke rigtig kan vise, fordi der var mørkt, og havde kun min telefon at tage billeder med.
Jeg fik dog det her billede på vej afsted.. wait for it, wait for iiiit…

Havde endda syet ny (jule)kjole. 

Jeg havde så en af de fine huer på, men helt ærligt, den generede ret meget efter noget tid, så jeg tog den af. Det var lidt grænseoverskridende, men befriende. Glemte det efter lidt tid. 

Hopper frem til i aftes. Den lille har været syg hele ugen, og været hjemme. Selvom Farmor er på besøg og aflaster i forbindelse med kemo, så er han så pivet, at det kun er Mor som duer i den situation. Og helst Far, når han er hjemme. DET har været hårdt. Jeg har været mega træt, men har heldigvis haft mindre kvalme end sidst. Har dog haft ret så ondt i maven. Tænker om det er en bivirkning af al den kvalmestillende medicin? Det må jeg finde ud af til næste gang. For det KAN også være fordi jeg har set lidt stort på det der med ikke at spise sukker og kulhydrater, og det kan maven heller ikke lide. Tilbage til i aftes. 

Vi er alle tre gået i seng, (den lille sover i vores seng, vi har simpelthen pakket tremmesengen væk, for han brugte den ikke!), og halv et kommer den store trissende ind, og putter sig hos mig. Så på den ene side en megaforkølet og snottet snorkende unge, som skiftevis ligger og sparker mig med sine helikopterben, og skiftevis maser hovedet ind under/op på mit hoved. Han skal bare ligge tæt! Og på den anden side Marcipangrisen som ligger og klør sin eksem, så det næsten gør ondt på mig også. Manden ligger også og snorker lystigt. Prøver et par gange at sparke til ham, men det hjælper ikke. 

Undrer mig over hvorfor jeg er vågen, dagen har været hård og lang, så jeg burde gå fuldstændig kold. 

Mærker efter, og det er noget med håret tror jeg. 

Jeg har dagen efter - i dag - tænkt mig at gå til den årlige julekonsert i Helligåndskirken på Strøget. Det er en Nordatlantisk Julekonsert, hvor "mit" gamle kor synger, samt min bror og søsters kor, og 4 andre. Jeg bliver bevidst over, at jeg faktisk spekulerer lidt over det der med håret. At jeg har fravalgt paryk.. betyder det så, at jeg skal gå med hue altid når jeg er ude? For hvis skyld? For min skyld? Pros: med en hue bliver man mindre "synlig", men helt ærlig, hvem kigger ikke lige en ekstra gang, når man ser de der kemo-huer? Men måske en huer giver lidt mere privacy alligevel.

Cons: Huen er irriterende i længden. Man har en del nerver sådan på hovedbunden, og er ret følsom, så når jeg sidder med huen på, får jeg pludselig totalt kuldegysninger, og nærmest tics, det er ikke sjovt. Desuden, man ser mega syg ud uden hår. Jeg ER ikke syg, jeg får bare kemo. 

Folk bliver måske utilpas over at jeg er skaldet? 

Nåmen, jeg vender og drejer det lidt, og SÅ kan jeg falde i søvn. Konklusionen blev, at jeg havde min hue på, og tog den af da den begyndte at genere. 

Fik selvfølgelig kun positive hilsener, og det var hyggeligt at se alle fra koret igen. Nu er der så mange nye, men et par af "de gamle" var der stadig. Savner koret. 

Hopper tilbage til kemo'en. Fik den ca samme tidspunkt som sidste, ved 10-tiden, og denne gang vidste jeg hvordan det foregik. Det tog længere tid end sidst, dog. Bagefter cyklede jeg ud på Amager igen, og direkte til en flink dame, som gav mig akupunktur mod kvalme. Jeg havde kontakte hende, hun har en lille praksis tæt ved os, og hun ville gerne gøre et forsøg (og vil ikke modtage penge for det!) og se om det kunne hjælpe mig mod kvalmen. Eneste gang jeg har prøvet akupunktur før, var ved Jónis fødsel, hvor jeg ikke rigtig tror det hjalp en skid, der var dog ikke andre hjælpemidler på det tidspunkt, så why not. Dengang kom jeg hjem efter fødslen, sov 3-4 timer, og opdagede derefter, at nålene stadig sad i!! 

Efter akupunktur tog jeg hjem og ventede. Hentede børnene i institution, og min søster kom forbi at hjælpe, hvis nu. 

Det tog længere tid end sidst, men så kom kvalmen, omkring 17-18-tiden. Svigermor landede i lufthavnen, og skulle hentes, og Manden måtte tage begge børn med i bilen afsted. Der var intet at gøre, jeg måtte ligge ned. Lige som sidst var lørdagen bare væk i kvalme og liggen i sengen. Fik dog spist noget mad lørdag, i modsætning til sidst. 

Søndag havde jeg det meget bedre, og vi var hele familien plus Farmor til julefest i Søndagsskolen. Det var SÅ hyggeligt, glad for at vi var med. 

Jeg tog al min medicin, næsten efter planen, for det er eddermame svært at holde styr på! Skal have "min" sygeplejerske til at pensle det meget bedre ud for mig næste gang. Jeg tror jeg var lidt dopet, kunstigt hold oppe. For så kom mavepinen. Og det blev mandag, og tirsdag, og så blev den lille syg, og holdnuop det var en hård uge. 

På den positive side, så har Jenny Lóa nydt at have Farmor på besøg. (Og vi andre selvfølgelig). De to kan lege og gemme sig inde på værelset med lukket dør, så man næsten glemmer at de er der. Det har så været heldigt, for Jóni har været så pivet, at han har krævet én persons opmærksomhed nonstop. Har grædt, og ikke ville spise, ikke ville noget som helst. Hostet som et alderdomshjem. 

(Vi endte hos vagtlægen i dag, for at få tjekket, at der ikke var noget på lungerne, for natten var så hård, og han fik hosteanfald efter hosteanfald, og kunne næsten ikke få luft). 

Der er blevet bagt pebernødder og sirupskager. Fryseren blev fyldt med boller, og her til aften har vi fået pandekager, efter en omgang riv i ovnen. (færøsk specialitet). 

Nu ser vi fremad, det kan kun blive bedre. :) Forhåbentlig 2 gode uger igen, inden næste omgang. 29. december. Mine forældre kommer d. 28. Farmor rejser hjem i morgen. Det bliver hårdt for JL.  

Der skal stadig købes juletræ. Nogle julegaver mangler. Ehm ret mange faktisk.. :/ 

Gør noget du synes er sjovt!

Én af de ting som mange har sagt til mig, og som jeg også har læst igen og igen er, at jeg skal lave noget som jeg kan lide. Bruge den smule energi som jeg har, til noget sjovt. (Jeg har nu ok meget energi, så alt det andet, som jeg ikke synes er sjovt, opvask, tøjvask, indkøb, madlavning bliver ikke forsømt. Endnu. Ved ikke om Manden er enig). 

Nåmen, hvad kan jeg så godt lide? 

At sy. Og høre lydbøger imens. Så hyggeligt. 

Her er noget af det som er kørt igennem maskinen.

Kjole til Jenny Lóa

dårligt billede, men trøje til Jóni

Ens trøjer til de tre kusiner, som hyggede sig sammen et par dage i september 

Et par til, til Jenny Lóa

Rigtig sød kjole til JL. I kan godt se, at hun er til lyserød? :) 

Bukser. 2 til JL, og 1 til fætter Jónas, og et par blev til en fødselsdagsgave

Kjole til mig selv. Ikke sååå tilfreds med den, skal rette den lidt til. Er lidt vild med printet dog. Der var også den anden kjole som jeg viste i forrige indlæg.

To små stofkurve. De er så hyggelige at sy, rigtig puslearbejde som er helt meditativt. 

Jeg bliver væk i min syverden og nyder det. Tiden flyver. 

Nu ligger der syv små og store projekter og venter, efter at jeg har brugt formiddagen på at klippe. Det er det værste, og mest usjove ved syning, at klippe mønsterdele. Men nu er det gjort.